Gå til hovedindhold

Er du sygeplejestuderende?

​Som sygeplejestuderende kan du få et studiejob i et af de psykiatriske centre.​

Efter du har bestået dit 3. semester på et klinikophold i et psykiatrisk center, har du mulighed for, at blive ansat som sýgeplejestuderende i Vikarcentret. 

Med et studiejob på et psykiatrisk center bygger du oven på den viden, du har om psykiatrisk sygepleje fra dit klinikophold.

Med udgangspunkt i patientplanen, er du med til at planlægge, observere og udføre pleje- og behandlingsforløb Du spiller samtidig en stor rolle ude i miljøet. Du motiverer samtidig patienterne til forskellige aktiviteter i form af gåture, fysiske aktiviteter, bad og hygiejne, eller du kan spille et spil eller tage snak med dem.

Du hjælper samtidig til med praktiske opgaver, som dokumentation i sundshedsplatformen, planlægning af aktiviter og klargøring af måltider og oprydning. 

Når du bliver ansat som sygeplejestu​derende, får du:

  • Psykiatrisk erfaring og kendskab til de metoder vi anvender
  • Kurser i Brand, Hjertelungeredning m.m.
  • Fleksible arbejdstider
  • Et godt netværk og gode sparringsmuligheder

Sådan søger​ du

Du aftaler med din oversygeplejerske om du har mulighed for at blive ansat som sygeplejestuderende efter endt klinikophold.

Hvis I aftaler, at du bliver ansat, skriver afdelingssygeplejersken en mail med en anmodning om at få dig oprettet. Samtidig sender du en ansøgning og et cv gennem vores hjemmeside.

Selvom du bliver ansat igennem Vikarcentret​, er det oversygeplejersken, der er din nærmeste leder. 

Er det ikke muligt at blive ansat på det afsnit eller ambulatorie, du har haft dit klinikophold, er du velkommen til at tage kontakt til vores rekrutt​ering​spartnere.

Hvem er​​ vi?

Vikarcentret er en del af alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Vi har åbent fra kl. 06.00 - 23.45 på hverdage og kl. 07.00 - 23.00 i weekenden.​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden