Gå til hovedindhold

​​​

Radiografuddannelsen i Røntgen og Skanning

Radiografstuderende

Røntgen og Skanning på Amager og Hvidovre Hospital samarbejder med Københavns Professionshøjskole omkring uddannelse af radiografer. Sektionen tilbyder klinikophold på 1., 2., 3., 4., 5. og 6. semester. Medicinsk Enhed, Ortopædkirurgisk Afdeling og Akutmodtagelsen modtager radiografstuderende i klinik i forbindelse med 6. semester. 

Røntgen og Skanning modtager årligt ca. 36 radiografstuderende i klinik af længere varighed fra Professionshøjskolen Metropol, ca. 40 radiografstuderende i kortere klinikophold. 

Gennemførslen af radiografstuderendes klinik foregår i tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Derudover modtager afdelingen også Studerende for en dag, Redderelever og Praktikanter af forskellig slags.

Udenlandsk​e studerende

Røntgen og Skanning modtager hyppigt udenlandske radiografstuderende oftest fra Norge, England og Canada. I foråret 2024 modtog sektionen tre canadiske radiografstuderende i et tre dages klinikophold. Forløbene er ofte af et par måneders varighed.​

Kliniske vejledere

Røntgen og Skanning har syv kliniske vejledere, som alle har en Klinisk Vejlederuddannelse eller tilsvarende.

Pædagogiske redskaber

​I forbindelse med radiografstuderendes klinikhold afholdes:

  • ​Obligatoriske Multimodale produkter. Afsættet for aktiviteterne er refleksion over praksis. Afholdes af sektionens kliniske vejledere.

  • Workshops, hvor de studerende undervises praktisk-teoretisk med direkte afsæt i praksis. Her underviser både kliniske vejledere, beskrivende radiografer, kursister og introduktionslæger. Derudover andre ressourcepersoner ift. 5. og 6. semesters arbejde med kvalitetssikring samt -udvikling.

  • Studieunits, hvor de studerende får ansvaret (under tæt supervision af en klinisk vejleder) for et undersøgelsesrum (knoglerum, thoraxrum, CT og MR). Det giver de studerende en unik mulighed for at lære at arbejde sammen og samtidig finde de ud af, hvilke faglige/ teoretiske udfordringer de eventuelt måtte have.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden