I ambulatoriet foregår forundersøgelser, behandlinger og efterkontroller af patienter med ortopædkirurgiske lidelser i bevægeapparatet og følger deraf.
Patienterne, der modtages i ambulatoriet, er primært henvist fra Akutmodtagelsen, fra andre hospitaler eller via henvisning fra egen læge.
Henvisning fra praktiserende læge:
Når ambulatoriet modtager en henvisning fra egen læge eller speciallæge prioriteres denne af en overlæge.
Patienten bliver herefter indkaldt til forundersøgelse i ambulatoriet hvis patientens lidelser er af ortopædkirurgisk relevans, og modtager evt. vejledning om pågældende lidelse.
Ved behov for behandling, der kræver indlæggelse eller akut/subakut tid, ring til hospitalet på telefon 38 62 38 62.
Patientkategorier:
- Vi modtager patienter fra praktiserende læge med henblik på ortopædkirurgisk kirurgisk vurdering og behandling.
- Patienter med komplicerede sår – afdelingen har et sårcenter og varetager også telemedicinsk sårbehandling i samarbejde med primærsektoren.
- Efterkontroller af opererede patienter
- Skadekontroller (frakturer, gips, bandager og vejledning i dette)
- Gips og bandagering
- Mindre indgreb i lokalanæstesi
For at samarbejdet bliver godt og arbejdsgangene bliver mere optimale er det vigtigt for os at følgende beskrives i en henvisning fra praktiserende læge:
- En præcis beskrivelse af hvad der tænkes undersøgt og hvad problemet drejer sig om.
- Dette giver os bedre vurderingsmuligheder i prioriteringen af henholdsvis akutte og sub akutte behandlinger.
- Medgiv patienten relevante beskrivelser af undersøgelser der er foretaget (f.eks. røntgenbilleder, ultralydsbeskrivelser m.m.)
- Hvordan kan patienten kontaktes? Vi får hurtigere kontakt til patienten med henblik på behandling hvis der er et opdateret telefonnummer på henvisningen, hvor man kan kontakte patienten eller dennes værge.