Afdelingen modtager patienter fra den sydlige del af regionen, dvs. fra Høje Tåstrup, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Hvidovre, Valby, Vesterbro, Amager, Tårnby og Dragør.
Læs mere om vores afdeling:
Nøgletal
Afsnit i afdelingen
210: Akut sengeafsnit med 34 senge til traumatologi.
212: Akut sengeafsnit med 26 senge til traumatologi.
213: Enhed for hofte- og knæproteser, Fod-ankelkirurgi.
333: Ambulatorium
438: Operationsgang
Ambulatoriet har årligt ca. 63.000 besøg, og der udføres ca. 9000 operationer heraf er ca. 3400 sammedagskirurgiske indgreb.
Specialeområder
Slidgigt i hofte og knæ
Afdelingen opererer og behandler patienter med slidgigt og andre gigtsygdomme i hofter og knæ. Behandlingsforløbet er baseret på højtspecialiseret teknik og viden.
Idrætskirurgi
Artroskopisk Center er specialister i kikkertkirurgi og idrætsskader og behandler en lang række lidelser i skuldre, hofter, knæ, albuer og ankler.
Børneortopædkirurgi
Størstedelen af børneortopædkirurgien udføres på afdelingen. I forbindelse med disse børneoperationer er der en betydelige konsulent funktion til børneafdelingen. Speciel ekspertise i behandlingen af børn med følger efter hjerneskader og spasticitet, hvor afdelingen i samarbejde med børneafdelingen følger disse børn.
Fod- og ankelkirurgi
Alle områder inden for fod- og ankelkirurgi dækkes. Desuden er der specialviden vedr. fodproblemer hos sukkersygepatienter. Enheden udfører kikkertundersøgelse, stabiliserende operationer i ankelled og udføres protesekirurgi (i tå og ankelled). Der er tæt samarbejde med bandagist og skomager.
Akut kirurgi
Afdelingen modtager patienter med akutte skader og brud fra hele Planlægningsområde Syd, dvs. optageområdet der dækker den sydlige del af Region Hovedstaden.
Patienter med hoftebrud eller som indlægges til amputation opereres og behandles i særlige afsnit i højtspecialiserede optimerede patientforløb.
Vision og værdigrundlag
Ortopædkirurgisk Afdeling har en fælles vision:
Vi vil være landets førende og mest dynamiske ortopædkirurgiske afdeling med den største patienttilfredshed og den højeste personaletrivsel.
Resultat
Det der virkelig tæller hos os er, at patienterne får det bedre og at personalets trivsel øges. Vi vil følge begge områder og være åbne om resultaterne.
Kvalitet
Det skal være til patienternes fordel, at blive behandlet hos os. Vi er dynamiske: Vi forsker, vi uddanner os, vi evaluerer og vi bruger vor viden med handlekraft i patienternes interesse.
Respekt
Vi behandler alt og alle med respekt. Dette gælder i forhold til vores fag, arbejde, medarbejdere, ledelse, samarbejdspartnere, os selv - og ikke mindst patienterne og deres nærmeste.
Samarbejde
Vi er glade for at lære af andre og samarbejde med dem. Et målrettet engageret samarbejde er det, der skal gøre os til den førende ortopædkirurgiske afdeling.
Information
Vi vil lytte og informere. Vi vil være tilgængelige og forståelige. Vi vil styrke vort navn ved at være åbne om det vi kan og det vi gør.