Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​

Enæringsintervention til ambulante patienter med bensår

Ernæring som en integreret del af sårbehandlingen ​

​Projektet omfatter et observationsstudie, et udviklingsforløb samt et feasibility-studie. Formålet har været at udvikle en ernæringsintervention, der kan implementeres af sårsygeplejersker i ambulante sårklinikker med henblik på at forbedre patienternes ernæringstilstand og fremme sårheling.

Kontakt​ 

Pia Søe Jensen
Mail: pjen0002@regionh.dk
Telefon: 38 62 24 64​​​


Resultaterne fra observationsstudiet, gennemført på sårklinikker på Hvidovre og Bispebjerg Hospital, viste, at ernæring ikke indgår som en integreret del af den eksisterende sårbehandling. En artikel er under udarbejdelse. Udviklingsprocessen resulterede i en intervention bestående af tre elementer: et dialogredskab, en informationspjece samt tilbud om proteindrik og grøn recept. Overordnet viste feasibility-studiet høj gennemførlighed, mens informationspjecen kræver yderligere tilpasning. Både patienter og sygeplejersker vurderede interventionen som relevant og meningsfuld. En artikel er under udarbejdelse. Projektet er præsenteret både internt og eksternt, herunder ved Temadag for Dansk Selskab for Sårheling.​​


Dette pilotstudie undersøger sammenhængen mellem ernæringstilstand og heling af kroniske bensår hos patienter i ambulant behandling på Hvidovre Hospital. Formålet er at kortlægge patienternes ernæringsstatus, herunder muskelmasse, proteinindtag og livskvalitet, med henblik på at identificere barrierer og muligheder for målrettede ernæringsindsatser.

Ved hjælp af bioimpedansanalyse, håndgrebsstyrke og kostinterviews undersøges det, om en forbedret ernæringstilstand kan bidrage til bedre sårheling og reducere risikoen for komplikationer, herunder amputation. Studiet gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger og forskere og har til formål at danne grundlag for større fremtidige studier. Studiet er registreret hos VEK (F-25076787) og Region H (P-2025-19880).​


Projektet har til formål at udvikle et prædiktionsværktøj, der kan understøtte praktiserende læger og hjemmesygeplejersker i tidlig identifikation af borgere med øget risiko for underbensamputation.

Udgangspunktet er kendte risikofaktorer fra tidligere registerstudier, som suppleres med klinisk viden og erfaringer fra praksis. Gennem kvalitative interviews med praktiserende læger og hjemmesygeplejersker indsamles erfaringer med centrale risikofaktorer såsom rygning, BMI og øvrige kliniske parametre. Disse indsigter integreres i udviklingen af prædiktionsmodellen.

Projektet omfatter desuden en samskabelsesproces, hvor læger, sygeplejersker og tidligere amputerede patienter deltager i workshops med henblik på at udvikle værktøjets design og tilhørende informationsmateriale. Målet er at skabe et klinisk anvendeligt værktøj, der både kan identificere risiko og understøtte forebyggende handlinger og adfærdsændringer.

Projektet afsluttes med et feasibility-studie, der afprøver værktøjets anvendelighed i klinisk praksis. Der arbejdes aktuelt på en fondsansøgning til finansiering.​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden