Vi er et team bestående af erfarne speciallæger, sygeplejersker og sekretærer. I Artroskopisk Center tilbyder vi en lang række ortopædkirurgiske operationer inden for kikkertkirurgi (artroskopi) og idrætskirurgi.
Operationerne er fortrinsvis for skader eller sygdomme i de store led i kroppen, dvs. skuldre, albuer, hofter, knæ og ankler. Operationerne udføres af speciallæger med stor erfaring og særlig interesse inden for området.
Næsten alle operationer udføres ambulant, dvs. som sammedagskirurgi.
Vi tilbyder dig højt specialiseret behandling inden for følgende områder:
Knæartroskopi
Meniskoperationer, løshed af knæskal, bruskskader, forreste korsbåndsrekonstruktioner, fjernelse af mus.
Skulderartroskopi
Indeklemning, overrivning af sener, løshed, ledskred.
Hofteartroskopi
Ledlæbelæsion, fjernelse af mus, misdannelse af lårbenshalsen, fjernelse af irriteret slimhinde. Ankelartroskopi
Fjernelse af mus og irriteret slimhinde, instabilitet.
Albueartroskopi
Fjernelse af ledmus, bruskskader og irriteret slimhinde.