Om operation

​Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig inden din operation, hvad der sker på operationsdagen, og hvad du skal være opmærksom på efter din operation.

​Læs om din operation:


​​Før din operatio​n

​​Faste inden operationen

Du skal fasten inden operation. For din egen sikkerhed er det meget vigtigt, at din mave er tom under indgrebet, fordi der ellers kan være risiko for, at du kaster op. 

Du må ikke indtage mad, mælk og mælkeprodukter senere end 6 timer før bedøvelsens start. 

Husk at bolcher og frugt også er en slags mad.

Dri​​​kke

Du må drikke vand, saft, juice uden frugtkød, kaffe og te uden mælk op til 2 timer før det aftalte mødetidspunkt.

Ryg​​ning

Du må ryge op til 2 timer før det aftalte mødetidspunkt. Der er ikke mulighed for at ryge efter operationen, men der kan tilbydes nikotin inhalator.

Me​​dicin

Ved samtale med narkoselægen får du ved forundersøgelsen at vide, hvilken af din sædvanlige medicin​ du skal tage om morgenen på operationsdagen.​​ 

​På operationsdagen​

​Du skal​ hjem​mefra

  • ​tage løstsiddende tøj på, da forbindingen kan fylde en del.​
  • medbringe al din sædvanlige medicin.
  • undgå at barbere dit ben i 2-3 dage før en knæoperation, idet sår kan forhindre din operation. Ved behov gøres det i afdelingen.
  • undlade makeup og neglelak, da det gør det sværere at observere dig under narkosen.

Operation i Dagkirurgisk Afdeling

Læs om forløbet på Dagkirurgisk Afdeling på deres hjemmeside.

Efter din operatio​n

Vær o​​pmærksom på 
  • at der på operationsområdet kan opstå hævelse og blå mærker 
  • at der siver lidt blod fra såret de første dage efter indgrebet. Du får ekstra forbindinger med hjem
  • at du er træt efter operationen 

​Pleje af ope​​​rationssår

Hygiejnen er det vigtigste ved pleje af sår. Du bør derfor undgå at røre ved såret og vaske hænderne grundigt, før du skifter plaster.
 
Hvis der er gennemsivning i plasteret, skal hele forbindingen skiftes.
Operationssåret skal holdes tørt det første døgn. Herefter må du tage brusebade, hvis intet andet er ordineret af lægen. Plasteret beholdes på under brusebadet og skiftes efter badet. 
Efter 1-2 døgn, såfremt såret er tørt, skal du ikke bruge forbinding længere, med mindre andet er ordineret af lægen. 
Et døgn efter du får fjernet trådene må du tage karbad og svømme i bassin eller havvand.

Sy​​mptomer på betændelse

  • Tiltagende smerter 
  • Kraftig hævelse 
  • Varme og rødme omkring såret 
  • Feber 
Får du symptomer på betændelse, skal du kontakte egen læge, Artroskopisk Center eller Akutmodtagelsen.  ​​​

Sm​erter

En operation indeb​ærer altid nogen grad af smerter. Det er meget individuelt hvor længe og hvor kraftige smerter, man har efter en operation. 
Har du behov for yderligere smertestillende medicin, kontakt da egen læge. 

Kontakt afdelingen, egen læge eller​​​ ​A​kutmodtagelsen hvis

  • du har stærke smerter, der ikke kan behandles med det udleverede smertestillende medicin ​
  • der er kraftig hævelse, rødme eller væske i operationssåret
  • du oplever hævelse og smerter i læg eller lår
  • du får åndenød
  • du er urolig over situationen efter indgrebet​​​​​



​​​​
Redaktør