Gå til hovedindhold

​​​Alberta Infant Motor Scale (AIMS)​

Motoriske, neurologiske og kognitive undersøgelser

​De motoriske og neurologiske undersøgelser er alle designet til at undersøge barnets motoriske funktionsniveau. ​

Som kontroldeltager er der flere forskellige undersøgelser, dit barn skal igennem.
Der er også bestemte undersøgelser, som kun anvendes, hvis I deltager gennem CP-EDIT. Er I rekrutteret igennem CP-EDIT, foretages alle undersøgelser (på nær MR og spørgeskemaer - herunder ASQ) på Rigshospitalet eller Herlev Hospital.

Beskrivelser af undersøgelser i NIBS-CP

Tryk på + for at læse mere

​​

HINE er den mest almindeligt anvendte neurologiske undersøgelse til småbørn i alderen 3-24 måneder. I NIBS-CP anvendes undersøgelsen både ved første og tredje runde (24 måneder). Undersøgelsen består af 26 elementer der undersøger nerver, kropsholdning, bevægelser, muskler og reflekser. Undersøgelsen udføres af en børnelæge på børneafdelingen.


AIMS bliver brugt til vurdering af grovmotorisk udvikling hos børn fra 0-18 måneder. Undersøgelsen foregår ved at en specialiseret fysioterapeut observerer barnets færdigheder under naturlig leg og interaktion med forælder eller terapeut, som vist på billedet herunder. Scoringen sammenligner et barns niveau af motorisk udvikling med de forventede normer for deres alder i fire kategorier: liggende på maven, liggende på ryggen, siddende og stående. I NIBS-CP anvendes testen ved første og anden runde (12 måneder).

AIMS undersøgelse
Alberta Infant Motor Scale (AIMS)


​HAI måler graden og kvaliteten af målrettede handlinger med hver hånd separat samt med begge hænderne sammen. På billedet herunder ses Gry, der er i gang med at undersøge et stykke legetøj i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen er stillet op som en legesession ved et bord hvor specifikke stykker legetøj bliver præsenteret for barnet. Sessionen udføres af en specialtrænet ergoterapeut og optages på video. Barnets præstation scores efterfølgende af samme ergoterapeut ud fra videoen. I NIBS-CP anvendes undersøgelsen ved første og anden runde (12 måneder).

HAI undersøgelse
Hand Assessment in Infants (HAI)


​PDMS-2 er en grov- og finmotorisk test, som udføres ved 24 måneder (3. besøg) i stedet for AIMS. 


BSID-4 er et omfattende værktøj, der undersøger fysiske, kognitive, social-emotionelle, sprog- og adfærdsmæssige milepæle. Testen administreres af trænede fysioterapeuter ved 3. runde (24 måneder).


ASQ® er et spørgeskema, der giver pålidelig og nøjagtig udviklingsmæssig og social-emotionel screening af børn mellem 0 og 6 år. Med udgangspunkt i forældrenes ekspertviden er ASQ blevet specielt designet til at lokalisere udviklingsfremskridt og fange forsinkelser hos små børn. ASQ udfyldes af forældrene ved anden (12 måneder) og tredje (24 måneder) runde.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden