Deltagere i forskningsprojekter

​Læs om at deltage i projekter i MR-Forskningssektionen og find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om forskningsprojekter.

​​

I MR-Forskningssektionen har vi løbende projekter der involverer patienter eller raske forsøgspersoner.
Deltager du i et videnskabeligt forsøg i MR-Forskningssektionen, bidrager du til at øge vores forståelse af specifikke sygdomme, sygdomsmekanismer eller til at forbedre de metoder, der bruges til at diagnosticere​ patienter ved hjælp af MR-scanning. Resultaterne kan i bedste tilfælde forbedre behandlingen af patienter med alvorlige sygdomme.​
    
Er du blevet spurgt, om du vil deltage i et forsøg i MR-Forskningssektionen, vil du modtage en detaljeret beskrivelse af forsøget. Deltagere får desuden en kontaktperson, som sørger for, at du har forstået, hvad forsøget går ud på og som følger dig gennem hele processen.

Spørgsmål om deltagelse i et forsøg

Nedenfor har vi forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet i forbindelse med deltagelse i et videnskabeligt forsøg i MR-Forskningssektionen.​

Hvad er MR-scanning?

MR-scanning er en metode til at optage deltaljerede billeder af kroppens indre. MR står for magnetisk resonans, som er det fysiske fænomen, der udgør grundlaget for teknikken. MR-scanning bruges primært til diagnostik af sygdomme såsom cancer samt ryg-, hjerte-, led- og hjernelidelser. 
Metoden er baseret på at visse atomkerner er magnetiske og opfører sig som små kompasnåle. Når kroppen anbringes i scannerens magnetfelt, magnetiseres denne svagt (kompasnålene ensrettes).  Under scanningen udsendes radiobølger, som får kompasnålene til at vibrere i magnetfeltet. Dette mærkes ikke af patienten. Vibrationerne registreres af scanneren og bruges til at danne billeder af kroppens indre.
 

Hvad er fMRI?​​

Nogle forsøgspersoner får lavet en funktionel MR-scanning kaldet fMRI. Ved en fMRI-undersøgelse vil man blive scannet samtidig med at man udfører en specifik opgave. fMRI-scanningen viser, hvilke dele af hjerne der aktiveres, når opgaven udføres. Opgaven kan f.eks. være at kigge på nogle billeder i scanneren og svare på spørgsmål ved at trykke på nogle knapper.

Er MR-scanning farligt?

MR-scanning menes at være fuldstændig uskadelig. Der anvendes hverken røntgen- eller radioaktiv stråling som ved andre sc​anningstyper. Selvom MR-scanning ikke er baseret på stråling, kunne metoden jo i princippet alligevel have skadelige effekter, men hverken kendte aspekter af biokemi, biofysik eller 30 års erfaring med teknikken tyder på nogen negativ effekt. På trods af dette, scanner man sjældent gravide kvinder i Danmark.

Kan jeg MR-scannes, hvis jeg har metal i kroppen?

Visse former for metalliske genstande, der er magnetiske, kan være farlige at have med ind til MR-scanneren. Har du f.eks. pacemaker eller metalsplinter i kroppen, kan du normalt ikke blive scannet. Har du indopererede metalimplantater såsom kunstige hofter eller knæ, kan du i de fleste tilfælde godt scannes, men for at undgå komplikationer vil alle blive udspurgt nøje om dette, inden scanningen påbegyndes.
Eksempler på ting, som du ikke må have med ind til MR-scanneren:
  • Hårspænder 
  • Ure
  • Briller
  • Piercinger 
  • Smykker
  • Høreapparater
  • Kontaktlinser
  • Tøj, der indeholder metal
  • Kreditkort

Hvad hvis jeg har klaustrofobi?

Da man under scanning ligger i et rør, kan nogle få en klaustrofobisk fornemmelse (ubehag grundet pladsmangel). Scanneren udsender høje bankelyde, som varierer i styrke og frekvens afhængigt af, hvilken undersøgelse der foretages. Selvom der udleveres ørepropper, kan lyden være ubehagelig for nogle. Vi anbefaler derfor sjældent folk, der lider af klaustrofobi, at deltage i vores forsøg.

Hvor lang tid tager scanningen?

En MR-scanning varer typisk en halv til halvanden time. Undersøgelsestiden afhænger af hvad og hvor meget der skal undersøges.

Andre undersøgelser

I nogle tilfælde vil MR-scanningen ledsages af andre undersøgelser, som er med til at understøtte resultaterne fra MR-scanningen. Nedenfor har vi forsøgt at beskrive nogle af de undersøgelser og metoder, som ofte anvendes.

 

TMS

TMS står for transkraniel magnetisk stimulation (TMS). TMS virker ved at danne et magnetfelt omkring en spole, som kortvarigt kan aktivere nerveceller i hjernen. Herved kan TMS påvirke hjernens aktivitet bestemte steder og give vigtig information om hjernens tilstand. TMS bruges landet over i kliniske udredningsforløb og er ligesom MR-scanning ufarligt, men kan i nogle tilfælde give en mild forbigående hovedpine.

EEG

EEG står for electroenchephalografi. Encephalon betyder hjerne på græsk, og en enchephalograf er et apparat, der er i stand til at måle dele af hjernens elektriske aktivitet. Aktiviteten måles ved at sætte elektroder fast forskellige steder på hovedet. Med disse måles information om patientens bevidsthedsniveau, f.eks. om man er vågen eller sover. EEG måli​ng er også ufarligt og smertefrit.
 

Hvad hvis jeg ombestemmer mig?

Du er altid velkommen til at ombestemme dig. Føler du dig utryg under undersøgelsen afbrydes den, hvis du ønsker det.
 

Tavshedspligt?

Oplysninger om dine helbredsforhold, private forhold og andre fortrolige oplysninger, som kan fremkomme i forbindelse med forsøget, er underlagt tavshedspligt. Resultaterne fra forsøget vil blive publiceret i videnskabelige tidskrifter, men dit navn og personlige informationer vil blive fjernet.​
 

​​
Redaktør