Fjernelse af livmoder og æggestok

Hvis du har Lynch syndrom har du en forhøjet risiko for at få kræft i livmoder og æggestokke.

Du har mulighed for at få fjernet livmoder og æggestokke, når du har fået de børn, du ønsker. Men det er et individuelt valg, som hver enkelt kvinde skal tage stilling til i samråd med sin læge.

Hvis du skal opereres og have fjernet noget af tarmen på grund af kræft, skal du overveje om du vil have fjernet livmoder og æggestokke ved samme operation. Grunden til dette, er at det kan være mere kompliceret at foretage operationen, hvis man tidligere har fået foretaget en større operation i maven. 


Lær om fjernelse af æggestokkene på Sundhed.dk:

Se kort animation om fjernelse af æggestokke >>

Nogle gange er det nødvendigt at fjerne den ene eller begge æggestokke. Denne procedure kaldes ovariektomi eller ooforektomi på fagsprog.


Lær om fjernelse af livmoderen på Sundhed.dk:

Se kort animation om fjernelse af livmoderen >>

Af forskellige grunde kan det blive nødvendigt for en kvinde at få fjernet livmoderen. På fagsprog kaldes det en hysterektomi.

Redaktør