Familiær kolorektal cancer

​Hvad er det og hvad betyder det for mig?

Hvad er familiær tarmkræft og hvad betyder det for mig?

Familiær tarmkræft er en arvelig form for kræft, hvor det ikke har været muligt at finde den mutation, der er skyld i sygdommen.

Kort om familiær tarmkræft

En familie siges at have arvelig tarmkræft, hvis

  • Der er tre eller flere tilfælde af tarmkræft hos nært beslægtede familiemedlemmer.
  • Der skal ses kræft i mindst to generationer.
  • Mindst et familiemedlem skal have fået tarmkræft før 50 års alderen.

I modsætning til familier med Lynch syndrom, som ofte også opfylder disse kriterier, kan man hos familier med familiær tarmkræft ikke finde den mutation, der er årsag til risiko.

 

Hvordan adskiller familiær tarmkræft sig fra Lynch syndrom?

Ved familiær tarmkræft ligner kræften mere den almindelig form for tarmkræft end tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom. Det betyder, at meget få bliver syge i en ung alder, og der kan ikke findes fejl i reparationsgenerne. Risiko for kræft i familier med arvelig tarmkræft skønnes til at være mellem 30 og 70%. Familiær tarmkræft udvikler sig langsommere end kræft, der skyldes Lynch syndrom. I dag anbefaler man derfor kontroller hvert 5. år, i  modsætning til Lynch, hvor kontrollerne foretages hver andet år. For at sikre at eventuelle forstadier til kræft findes i tide, tilbydes familier med arvelig tarmkræft opstart af kontrol, når man er 10 år yngre end den yngste i familien med kræft. Det vil sige at har man en mor, der fik kræft som 50 årig, skal man selv starte når man er 40 år. Børn skal kun i kontrol, hvis en forælder får kræft eller forstadier til kræft og først som voksne.

Modsat Lynch syndrom, hvor der er øget risiko for underlivskræft hos kvinder, har den seneste forskning vist, at der ikke er øget risiko for andre former for kræft i familiær tarmkræft. Derfor skal risikopersoner som udgangspunkt kun til koloskopi hvert 5. år. Hvis der ved en undersøgelse skulle vise sig forstadier til kræft eller kræft, vil de efterfølgende kontrolprogrammer bliver hyppigere. Hvor hyppigt afhænger at hvilke forandringer der findes, hvor store de er og hvor mange der er.​

Redaktør