Hjertemedicinsk Afdeling - kort fortalt

I Hjertemedicinsk Afdeling udreder og behandler vi hjertepatienter. De sygdomme, som vi oftest behandler, er blodprop i hjertet, forsnævring af kranspulsåren, hjerterytmeforstyrrelse og hjertesvigt. 

Som patient kommer du til Hjertemedicinsk Afdeling enten via henvisning fra din egen læge eller ved akut indlæggelse. Hvis du bliver indlagt akut, bliver du modtaget enten i Akutklinikken på Amager Hospital eller Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det afhænger af din bopæl, type af hjertesygdom og behov for behandling.

Som patient eller pårørende møder du et højt fagligt kvalificeret personale. I Hjertemedicinsk Afdeling er vi en stor tværfaglig personalegruppe, som arbejder tæt sammen for at give dig den optimale pleje og behandling. Vi tilstræber, at du som patient bliver fulgt af den samme læge og sygeplejerske.   

Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital har både sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorier.

Organisationsdiagram

Nøgletal om afdelingen

  • Ambulante patienter om året: 40.000 (uden telefonkonsultationer)
  • Indlagte patienter om året: 9.900 (inklusive patienter i Akutmodtagelsen)
  • Gennemsnitlig indlæggelse: ca. 3 dage
  • Sengeafsnit: 2 med henholdsvis 27 og 39 sengepladser
  • Ambulatoriefunktioner på amager Hospital og Hvidovre Hospital.
  • Dagafsnit
  • Læger: 15 speciallæger og 13 uddannelseslæger
  • Medarbejdere på Hjertemedicinsk Sengeafsnit Hvidovre: Ca. 51 (6 social- og sundhedsassistenter og 45 sygeplejersker)
  • Medarbejdere på Hjertemedicinsk Ambulatorium Hvidovre: 12 sygeplejersker og 3 bioanalytikere (inklusive dagafsnittet)
  • Medarbejdere på Hjertemedicinsk Sengeafsnit og Ambulatorium Amager: Cirka 48 (2 social- og sundhedsassistenter, 2 ekkoteknikere og 44 sygeplejersker)




Redaktør