Vi ved, at fødselsvægten hos et spædbarn har en stor betydning for senere udvikling, vækst, helbred og risiko for udvikling af overvægt hos barnet. Vi ved også, at der er en sammenhæng mellem moderens BMI før graviditeten og barnets størrelse ved fødslen, samt at de socioøkonomiske forhold har en betydning.
En vægtmåling afspejler ikke forholdet mellem kroppens sammensætning af fedtmasse, muskelmasse eller fedtfri masse, hverken hos voksne eller børn. En høj vægt kan derfor både afspejle en høj fedtmasse og en høj muskelmasse. Ligeledes siger en høj fødselsvægt ikke noget om fordelingen hos barnet. Det ønsker vi at undersøge.
Vi vil også undersøge relationen mellem spædbørnenes kropssammensætning og forældrenes karakteristika som fx kropsvægt, helbred og sygdomme og sociodemografiske baggrund. Det vil vi for at belyse indflydelsen på børnenes risiko for at udvikle overvægt og deres langsigtede sundhed.
Deltagerinformation om deltagelse i det sundhedsvidenskabeligt projekt HOBI (Fuld version)