Gå til hovedindhold
Billeder fra Fødeklinikken på Hvidovre Hospital

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fødeklinikken

I ​Fødeklinikken på Hvidovre Hospital får du en naturlig fødselsoplevelse i moderne og trygge omgivelser med fokus på den ukomplicerede fødselsproces, ro, nærvær og ikke mindst jeres ønsker for fødslen. I Fødeklinikken skaber I selv jeres fødselsoplevelse i samarbejde med dygtige og dedikerede jordemødre. ​

Fødeklinikken ligger for sig selv i forlængelse af Fødegangen. På Fødeklinikken tilbyder vi en tryg og rolig atmosfære for gravide, der ønsker en mere naturlig fødselsoplevelse. På Fødeklinikken får den fødende mulighed for at arbejde med sin egen krop og anvende forskellige metoder til smertelindring fx bevægelse, badekar og andre naturlige strategier.

Fordele ved at føde på klinikken

  • Studier viser, at kvinder, der føder på fødeklinikker, har en lavere risiko for indgreb.
  • Fødeklinikken er indrettet i rolige, trygge og hjemlige rammer, som understøtter den normale fysiologiske fødsel og stimulerer ve-hormonet oxytocin. ​
  • I kan blive i Fødeklinikken med jeres barn i 4-6 timer efter fødslen og tage hjem derfra, hvis alt er normalt.​

​Indretningen på Fødeklinikken

  • ​Klinikken er en moderne fødeklinik med tre velindrettede fødestuer med blandt andet specialdesignede dobbeltsenge og lyd og lys, der giver optimal støtte og komfort. 
  • På fødestuerne er der store moderne fødekar til lindring og evt. fødsel. Det varme vand i karet lindrer veer, giver velvære og skaber gode bevægelsesmuligheder. 
  • Fødestuerne har redskaber og områder til at understøtte bevægelse under fødslen fx pilatesbolde, sækkepuder, Rebozo og TENS. 
  • På Fødeklinikken er der også to stuer, som kan bruges til hvile, både i opstartsfasen og efter fødslen, inden I tager hjem med jeres nye familiemedlem. 
  • Fødeklinikken har fælles te-køkken, hvor I kan medbringe egen mad og lave en kop te eller kaffe.

Fødestuerne er indrettet med en specialdesignet seng, der gør det let for partneren at deltage i fødslsen.
Fødestuerne er indrettet med en specialdesignet seng, der gør det let for partneren at deltage i fødslen. Se mere om sengen i
filmen Når din partner sk​al føde.

Hvem kan føde i Fødeklinikken?

Du kan føde på Fødeklinikken, hvis din graviditet forløber uden komplikationer, og du forventer en ukompliceret fødsel. Du kan føde på klinikken hvis: 

  • Graviditet forløber normalt, og du har en BMI under 35
  • Du er gravid med ét barn
  • Barnet ligger i hovedstilling 
  • Fødslen sker til termin, det vil sige mellem 37+0 - 41+6 
  • Fødslen går i gang af sig selv uden medicinsk igangsættelse 
  • Dine eventuelle tidligere fødsler har været ukomplicerede​.

Ønsker du at føde i Fødeklinikken?

​Hvis du ønsker at føde i Fødeklinikken, skal du snakke med din jordemoder om det allerede i graviditeten. I finder sammen ud af, om Fødeklinikken er det rette valg for dig. Jordemoderen noterer det i din journal. Du har mulighed for at skifte mening helt frem til fødslen og også under fødslen.

“Vi var i dygtige hænder og dejlige omgivelser i Fødeklinikken. 
Den store seng fyldt med puder, det varme vand i det store badekar og den behagelige musik fra sanseskærmen gav mig de perfekte betingelser til at føde og møde min lille guldklump. Den hyggelige atmosfære og faciliteterne hjalp mig meget til at slappe af i ve-pauserne og arbejde fokuseret med veerne. Guidet af en super dygtig jordemoder og jordemoderstuderende fik jeg min drømmefødsel på fødselsklinikken. Tusinde tak!“
Mette, flergangsfødende​

Fødslen​​

Du kommer ind på Fødeklinikken, når den aktive del af fødslen går i gang. Jordemoderen er hos jer under hele fødslen og guider jer i, hvad der sker, hvordan fødslen forløber, og hvilke muligheder I har. I vil sammen tage stilling til, hvad der vil være bedst for jer. 

Smertelindring under fødslen

​Vi tilbyder lattergas i Fødeklinikken. Hvis du får behov for en epiduralblokade, bliver du flyttet til Fødegangen. 

Hvis der opstår komplikationer

Hvis der opstår uventede situationer, har vi et tæt samarbejde med både Fødegangen, fødselslæger og børnelæger.​ Hvis der opstår komplikationer eller særlige behov under fødslen, bliver I flyttet til Fødegangen. Der kan være flere årsager til, at vi flytter jer til Fødegangen fx: 

  • Hvis mor eller barn får brug for mere overvågning eller behandling
  • Hvis der er behov for bedre lindring i form af en epiduralblokade
  • Andre hyppige årsager kan være behov for medicinsk ve-stimulation, tættere overvågning af mor eller barn (fx grønt fostervand) ved feber eller blødning. 
Hvis I bliver flyttet til Fødegangen, ​følger jordemoderen så vidt muligt med. I nogle tilfælde får I en ny jordemoder, når I flytter til Fødegangen afhængigt af årsagen til flytningen, hvornår i fødslen det sker og andre faktorer. 

Efter fødslen

Hvis du er flergangsfødende, foregår fødslen på Fødeklinikken som udgangspunkt ambulant, og I tager hjem 3-6 timer efter fødslen eller efter aftale. Førstegangsfødende kan vælge at føde ambulant eller tilbringe de første dage efter fødslen på Barsel, sengeafsnit.

Vi er her for jer​

Fødeklinikken drives af en gruppe klinikjordemødre, som brænder for netop denne del af jordemoderfaget. Fødeklinikken arbejder efter samme faglige retningslinjer som på Fødegangen. 

Alle jordemødre, der er ansat på Hvidovre Hospital, har fødsler både i Fødeklinikken og på Fødegangen. De  står klar til at støtte jer hele vejen igennem fødslen. 

Min oplevelse af at føde på Hvidovre hospitals fødeklinik har været super god! Fra vi trådte ind ad døren blev der taget rigtig godt hånd om os. Der blev lyttet til mine ønsker, og det foregik i et tempo, hvor jeg kunne være med. 
Jeg følte mig virkelig tryg ved de to jordemødre, men også en kæmpe klapsalve til den jordemoderstuderende! Hendes rolige stemme og blide hænder på mine skuldre, når det var allerhårdest, hjalp mig meget til at komme igennem de værste smerter. 
Rummet var fantastisk! Billederne på væggene, det dæmpede lys og naturlyde var dejlig afslappende. 
Maria, førstegangsfødende​​

​Ofte s​tillede spørgsmål om Fødeklinikken​​

​Hvis du ønsker at føde på Fødeklinikken, skal du snakke med jordemoderen allerede i graviditeten om jeres ønsker og behov. Sammen med jordemoderen finder I ud af, om Fødeklinikken er det rette valg for jer. Jordemoderen noterer dine ønsker i din journal.


I kan altid skifte mening, selv lige inden og under fødslen.


Hvis der opstår komplikationer i løbet af din graviditet fx sygdom hos mor eller barn, anbefaler vi, at du føder på Fødegangen. Tal gerne med din konsultationsjordemoder om dine tanker, ønsker og behov. 


Når den aktive del af fødslen går i gang, vil der være der være en jordemoder kontinuerligt hos jer. Jordemoderen er hos jer og løbende under hele fødslen og guider jer i, hvad der sker, hvordan fødslen forløber, og hvilke muligheder I har. I vil sammen tage stilling til hvad der vil være bedst for jer. 


Ja vi tilbyder lattergas på Fødeklinikken. ​


Nej, hvis du får behov for smertelindring med epiduralblokade, vil i blive flyttet til fødegangen.​


Der kan være mange årsager til overflytning under fødslen. Overflytning under fødslen vil ske, hvis mor eller barn har brug for mere overvågning eller behandling. Den hyppigste årsag til overflytning under fødslen er behov for bedre lindring i form af en epiduralblokade. Andre hyppige årsager kan være behov for medicinsk ve-stimulation, tættere overvågning af mor eller barn (fx grønt fostervand) ved feber eller blødning. 


Jordemoderen vil så vidt det er muligt følge med jer til fødegangen, men nogle gange vil I få en ny jordemoder fra Fødegangen ved ankomst. Det kommer an på årsagen til overflytningen, hvornår i fødslen det sker og andre faktorer. 


Fødeklinikken ligger i forlængelse af fødegangen. En overflytning fra Fødeklinikken til Fødegangen tager ca. 3-5 minutter. 


På baggrund af jeres forløb, fødsel og behov er det forskelligt hvor længe man er indlagt efter at have født. Har I født før, kan man tit tage hjem ambulant hjem efter 3-6 timer. Føder I for første gang, kan I både vælge at tage hjem ambulant efter fødslen eller blive på barselsafsnittet i et par dage. 


Fødeklinikken drives af en gruppe klinikjordemødre som brænder netop denne del af jordemoderfaget. Fødeklinikken arbejder under efter samme faglige retningslinjer som på Fødegangen og alle jordemødre ansat på Hvidovre Hospital varetager både klinik- og fødegangsfødsler, for at opretholde deres kompetencer. 

Hvidovre Hospital er et Universitetshospital med ansvar for uddannelse af sundhedsfagligt personale, hvorfor I også kan møde jordemoderstuderende, medicinstuderende eller andre elever, der går sammen med jeres jordemoder. Der vil kun være én studerende hos jer ad gangen. 


​875 fødte på Fødeklinikken

  • ​32% førstegangsfødende
  • 68% flergangsfødende

1263 påbegyndte klinikfødsler

  • 47% førstegangsfødende (53% af de førstegangsfødende blev overflyttet til Fødegangen).
  • ​53% flergangsfødende

Overflyttet til fødegang under fødsel

  • 31% blev overflyttet til Fødegangen under fødslen
    • 81% af de overflyttede var førstegangsfødende
    • 19% af de overflyttede var flegangsfødende
54% af de kvinder, der fødte på Fødeklinikken gik hjem ambulant. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden