Fødselsforberedelse

Forbered dig til fødslen

Til fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital får du og din partner eller anden pårørende mulighed for at forberede jer og give jer selv de bedst mulige forudsætninger for en god graviditet, fødsel og start på familielivet.

Vores jordemødre afholder webinarer, som du kan deltage i hjemmefra. På denne side finder du flere videoer.

Fødselsforberedelse for tvillingegravide

På Hvidovre Hospital har vi særlig fødselsforberedelse for kvinder der er gravide med tvillinger.

Fødselsforberedelse for tvillingegravide holdes ca. en gang om måneden. Der undervises på skift i emnerne “Fødsel” og “Amning”.

Fødsel
Fødsel handler om smertelindring, indgreb i fødslen, vaginal fødsel og fødsel ved kejsersnit.

Tvillingeamning
Amning handler om barsel, amning og for tidligt fødte børn. Du er selvfølgelig velkommen til at tage din partner eller anden pårørende med.

Du skal tilmelde dig hos din jordemoder.

Forældreforberedelse hos sundhedsplejerskerne

I mange kommuner tilbyder sundhedsplejerskerne forældreforberedelse.

Nogle kommuner tilbyder forældreforberedelseshold med sundhedsplejersken allerede i graviditeten. Her kan man lære om spædbarnets naturlige udvikling og trivsel samt familieliv og kommunikation.

Kontakt sundhedsplejerskerne i din kommune og få mere information.

Se mere om kommunale sundhedstilbud på sundhed.dk

Find vej

Få hjælp til at finde vej til Hvidovre Hospital.

Find vej og se kort over Hvidovre Hospital

Parkering

Der er tidsbegrænset parkering de fleste steder på Hvidovre Hospital. Der findes 24-timers parkering enkelte steder i p-kælderen. Se skilte for nærmere information.

Videoer om fødselsforberedelse

Du kan i disse videoer her få et indblik i dit graviditetsforløb samt tiden før, under og efter fødslen. Få svar på nogle af de spørgsmål, som kan opstå i graviditeten, og når fødslen nærmer sig.

Se gerne videoerne sammen med din fødselspartner.

Varighed: 05:54 min

Resumé af videoen “Bliv klogere på latensfasen”

I denne video fortæller jordemoder Nanna om latensfasen, som er den første fase i fødslen. Hun forklarer, hvordan plukkeveer føles, hvad du skal være opmærksom på, når veerne tager til – og hvornår du skal ringe til os på fødegangen.

Nanna fortæller også, hvordan du kan smertelindres under latensfasen, og hvordan din fødselspartner kan hjælpe dig.

Varighed: 11:30 min

Resumé af videoen “Bliv klogere på fødslen”

Hvad sker der, når du går i fødsel? Det kan du høre mere om i denne video, når jordemoder Nanna fortæller om, hvad der sker med kroppen i udvidelsesfasen, overgangsfasen og pressefasen.

Nanna fortæller også om, hvad det indebærer, hvis du skal føde med sugekop eller ved kejsersnit.

Hun fortæller også om, hvordan du kan bevæge dig under fødslen og hvilken vigtig rolle, din fødselspartner og jordemoder har for dig.

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan en fødestue kan se ud, får du i denne video en kort introduktion til, hvad der venter dig, når du skal føde.

Varighed: 07:47 min

Resumé af videoen “Smertelindring under fødslen”

I denne video fortæller jordemoder Nanna om, hvilke former for smertelindring du kan få under fødslen, og hvordan vi planlægger og justerer behovet for smertelindring i tæt samarbejde med dig.

Der findes både naturlige former for smertelindring og medicinske tiltag, der kan hjælpe dig under fødslen. Nanna fortæller om de forskellige muligheder, og hvordan de fungerer samt hvilke bivirkninger der i sjældne tilfælde kan være.

Varighed: 09:21 min

Resumé af videoen “Tiden efter fødslen – på hospitalet”

Hvad sker der, når barnet lige er kommet til verden? Og hvordan er overgangen til livet uden for livmoderen for barnet?

Det gør jordemoder Nanna dig klogere på i denne video, hvor hun også fortæller om alt det, der sker lige efter fødslen som klip af navlesnoren, når moderkagen skal fødes, bristninger, fordelene ved hud-mod-hud og mulighederne for at barsle hjemme eller på hospitalet.

Varighed: 05:36 min

Resumé af videoen “Tiden efter fødslen – hjemme”

Der kan være mange spørgsmål i tiden lige efter fødslen, og i denne video kan du forhåbentlig få svar på mange af dem, når jordemoder Nanna bl.a. fortæller om etablering af amning og giver ammeråd.

Hun gør dig også klogere på, hvordan du kan aflæse dit barn, når det er sultent, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til barnets afføring og tissebleer. Husk at du kan kontakte dit fødested i de første 7 dage efter barnets fødsel, hvis du er i tvivl om noget.

Varighed: 49:03 min

Resumé af videoen “Godt fra start – Informationsmøde om graviditeten”

I denne video fortæller jordemoder Nanna Harder om, hvordan det er, og hvilke muligheder der er, når man er i graviditetsforløb på Hvidovre Hospital.

Om Hvidovre Hospital

Danmarks største Gynækologiske og Obstetriske afdeling med en lang række underafdelinger. Herunder har hospitalet 140 jordemødre og ca. 7000 fødsler om året. Der ligger både et jordemodercenter på Hvidovre og ét på Amager, som man sendes til afhængig af, hvor man bor.

Den jordemoder, som man først møder i forløbet, er også den, som hospitalet prøver at sørge for, at man ser igennem resten af graviditetsforløbet.

Hvem ringer jeg til?

Hvis man skal aflyse, ændre eller booke tid, har spørgsmål eller andet, skal man ringe til Jordemodercentrets sekretærer på telefonnummer: 38 62 11 50 mellem 08-15 på alle hverdage.

Hvis man har spørgsmål til graviditeten, som ikke er akutte, skal man ringe til egen læge. Hvis det er et spørgsmål eller problem, som lægen ikke kan give svar på, skal man ringe til jordemoder-telefonen på telefonnr.: 38 62 11 69 tirsdag-fredag mellem kl. 09.30-12.

Hvis man har bekymringer i sit graviditetsforløb, som man ikke tænker kan vente til næste telefontid, skal man enten ringe til 1813 (akutmodtagelse) eller til Fødemodtagelsen.

Hvis man har været til misdannelses- eller gennemskanning, skal man ringe Fødemodtagelsen på telefonnr.: 38 62 28 33

Undersøgelser i graviditeten

Alle de undersøgelser, man kan få og bliver indkaldt til på hospitalet, er allesammen et tilbud. Hospitalet tilbyder to skanninger: nakkefoldsskanningen (1. trimester) og misdannelsesskanningen (2. trimester).

Ved nakkefoldsskanningen tjekkes barnet for blandet andet Downs syndrom. Ved misdannelsesskanningen tjekkes barnet oppefra og ned – fra hjernen til om det har 10 tæer.

Udover skanningen er der fem jordemoderkonsultationer fordelt fra uge 14-18, uge 28, uge 35, uge 38 og uge 40 i graviditeten. Hvis enten patienten eller jordemoderen mener, at der er noget, som skal snakkes nærmere om, er der mulighed for yderligere tider.

Derudover der besøg ved egen læge i uge 25+ og uge 32+. Dette skal patienten bestille tid til.

Modsat denne video er jordemoderkonsultationerne mere personlige. Første konsultation kommer mere ind på, “hvem er I”, og hvordan skaber vi det bedste graviditetsforløb hos lige præcis dig. Ved de senere konsultationer bliver fokus mere og mere på maven. Der tjekkes på, om barnet ligger rigtigt, måling af livmoderen, urinprøver med mere.

Urinprøven tages helst, inden man kommer ind til konsultation, ved at tisse i en udleveret kop på afdelingens toiletter. Her tjekkes for sukkersyge og svangerskabsforgiftning. Hvis man har mistanke om blærebetændelse, skal man tjekkes ved egen læge.

Ved allerførste besøg ved egen læge får man taget en masse blodprøver. Her testes blandt andet for, om man er Rhesus positiv eller Rhesus negativ. Hvis man er Rhesus negativ, skal man have en ny blodprøve hos egen læge ved besøget i uge 25+. Såfremt barnet er Rhesus positiv, anbefales vaccination med antistoffer (anti-D) både i graviditeten og efter fødslen særligt for at undgå skadelige komplikationer ved fremtidige graviditeter.

Mærk liv

Det jordemødrene går allermest op i i løbet af konsultationerne og jeres graviditet, er, om I mærker liv. Det er meget forskelligt, hvornår I begynder at mærke liv. Det kommer an på, hvordan I er bygget, hvor jeres moderkage og livmoder ligger i maven, og hvordan barnet ligger.

De fleste mærker de første bevægelser som “bobler” lige under maveskindet. Det kan føles forskelligt, men det vigtigste er, at I begynder at mærke liv mellem uge 18-22. Bevægelserne tiltager mere og mere. Fra uge 24 og frem skal I mærke liv hver dag. Sådan kan I holde øje med, at barnet har det godt inde i jeres mave. Hvis barnet har, hvad det har brug for fra moderkagen, har det overskud til at bevæge sig. Hvis barnet mangler noget, ligger det stille. Så bliver I stressede og producerer adrenalin, og så ligger barnet endnu mere stille, fordi det går i fight-or-flight-mode, men hverken kan kæmpe eller flygte og derfor ligger endnu mere stille. Så bliver det en ond cirkel.

Hvis I mærker mindre liv, starter I med at drikke et glas iskoldt vand med masser af isterninger og gerne med en smule saft i, så der er sukker til at få barnet til at bevæge sig. Skub så godt til maven med begge hænder på den, og læg dig ned og snak med dit barn. På det her tidspunkt kan barnet sagtens høre jeres stemme og vil reagere på den. Hvis I ikke har en reaktion inden for en halv time, skal I altid ringe til Fødemodtagelsen. Vi vil altid gerne høre fra jer samme dag, som I mærker mindre liv, fordi det er vigtigt at følge op på.

På et tidspunkt kan I mærke, at barnet bevæger sig efter et bestemt mønster, og det skal gerne følge dette mønster. Hvis barnet bevæger sig meget anderledes, end det plejer, eller bevæger sig mindre, så skal I altid ringe til os.

Vægtøgning

Man tager på, når man er gravid. Det skal ikke være jeres primære fokus, men I må gerne have det med i baghovedet. Det er meget forskelligt, hvornår man bevæger at tage på og hvor meget. Nogle taber sig i starten, fordi de er trætte og har kvalme, mens andre tager lidt på, fordi de spiser for, at kvalmen ikke bliver værre. Som regel stagnerer det i andet trimester, og så tager man en del på i tredje trimester, hvor barnet vokser, og man får væske i kroppen.

Når man er undervægtig (BMI <18,5), bør man tage 13-18 kg på. Er man normalvægtig (BMI 18,5-24,9), skal man tage ca. 10-15 kg på i løbet af graviditeten. Hvis man er overvægtig (BMI 25-29,9), bør man tage 6-9 kg på, og er man svært overvægtig (BMI >30), bør man tage omkring 5-8 kg på. Vi har de retningslinjer, fordi der er øget risiko for, at I udvikler sukkersyge, eller jeres barn bliver overvægtigt, når det bliver ældre, hvis I vejer mere.

Kost og kosttilskud

Som gravid skal man følge Sundhedsstyrelsens almindelige kostråd:

Drik masser af væske
Spis groft, grønt og varieret
Magert kød og kødpålæg
(mindre) Fisk to gange om ugen
Ikke så meget salt og sukker
Dyrk motion.

Som gravid skal man holde øje med nogle ekstra ting:

Undgå rovfisk som store tun, laks fra Østersøen, sværdfisk, haj (maks. 100g om ugen)
Undgå råt kød
Maks. tre kopper kaffe/the/cola dagligt
Drik en halv liter mælk eller andre mejeriprodukter eller en kalktablet svarende til 500mg om dagen.
HUSK gravide skal IKKE spise for to.

Jerntilskud fra 10. uge:

40-50mg om dage
Indtages mellem måltider og ikke samtidig med kalk
Indtages gerne sammen med C-vitamin, da det fremmer optagelsen

Hvis man oplever at blive forstoppet, så skift præparat, men stop ikke med at tage jern.

Har I fået andre vejledninger under jeres konsultationer, fordi I enten har høj eller lav blodprocent, skal I følge dem.

D-vitamin:

10 mikrogram dagligt
Går man med tørklæde eller har lidt mørkere hud, skal man muligvis tage lidt mere D-vitamin.
Få målt D-vitamin-niveauet hos egen læge, hvis I føler jer blege og trætte.

Motion

30 minutter om dagen
Alle former tæller – f.eks. at tage trapperne
Styrketræning er tilladt, men undgå tunge løft, der belaster bækkenbund og ryg
Kontaktsport, ridning og skiløb frarådes
Lige maveøvelser frarådes, da mavemusklerne glider ud til siden for at gøre plads til livmoderen
Lyt til kroppen!

Knibeøvelser:

Vi anbefaler appen GynZone. Den hjælper jer med træningsprogrammer til bækkenbunden, så I mindsker risikoen for inkontinens og store bristninger, og det gør det nemmere at komme i gang igen med bækkenbundsøvelser efter fødslen.

Medicin

Medicinering bør undgås, hvis det kan. Tager I fast medicin (også naturmedicin), så tal med os om det.

Pamol/Panodil/Pinx kan tages med omtanke, men I må ikke komme over den maksimale anbefalede dosis.

Man må ikke tage Ipren, Ibumetin og Ibuprofen.

Rygning

Stop med at ryge, da man risikerer væksthæmning, astma og luftvejssygdomme hos barnet. Der er også 40% højere risiko for tidlig fødsel (før uge 37). Det samme gælder ved passiv rygning.
Nikotin overføres også via amning.

Alkohol

Undgå alkohol, da det ikke vides, hvor lidt der skal til, før fostret tager skade. Det samme gælder euforiserende stoffer.

Har man drukket et par gange, før man fandt ud af, at man var gravid, skal man ikke bekymre sig. Har man drukket mange genstande ved tre lejligheder eller mere, vil vi gerne vide det.

Vold i hjemmet

Der er mange former for vold: fysisk, psykisk, økonomisk, materiel.

Er man udsat for vold, kan man få hjælp og rådgivning hos os. Vi ønsker at tage vare på jer og jeres kommende barn. Ofret er altid uden skyld, og både mænd og kvinder kan være ofre.

Har du været udsat for vold eller overgreb i din fortid, vil vi også gerne vide det.

Arbejdsmiljø

Undgå tunge løft
Tal med jeres leder, hvis arbejdsmiljøet er svært psykisk eller ved andet ubehag
Fortæl os, hvis I arbejder med kemikalier
Tal med egen læge, hvis I har behov for en sygemelding.

Hormonforstyrrende stoffer

Vælg økologiske og danskproducerede produkter, f.eks. Neutral vaskemiddel
Undgå produkter med parfume
Download evt. appen Kemiluppen.

Kropslige og mentale forandringer

Den mest udbredte kropslige forandring er kvalme og opkast. Prøv at spise små, hyppige måltider – hver til hveranden time. Det kan være mandler, grøntsagsstave, hummus, drikkeyoghurt, som holder blodsukkeret stabilt. Det er også en god idé at få protein ind i sin morgenmad. Undgå hvidt brød med smør, donuts, is eller andet med meget sukker i. Kvalmen bliver også værre af fed, krydret mad og store portioner.

I maven bliver en masse muskler løsnet og blødgjort, fordi der skal være plads til barnet i bækkenet. Derfor bliver lukkemusklen over vores mavesæk desværre også blødgjort, så man får mere halsbrand, når man spiser fed og syreholdig mad.

Ligamentsmerter er også almindeligt og helt ufarligt, selvom man kan blive forskrækket over, at det gør lidt mere ondt, end man forventer. Smerterne sidder som regel i lysken som jag i en eller begge sider. Det kommer, når I har bevæget jer meget, har ligget på den ene side og vender jer om på den anden, eller hvis I strækker jer. Smerterne kommer, fordi ledbåndene, der holder livmoderen på plads, strækkes i takt med, at livmoderen vokser. Det opleves primært i starten af graviditeten. Du kan lægge dig i fosterstilling med en varmepude og slappe af for at afhjælpe det.

Mange oplever også graviditetsrelaterede bækkensmerter – og nogle få får bækkenløsning.
God råd til at afhjælpe det:

Tænk over, at jeres skulder, hofte og knæ skal pege nogenlunde samme retning, så I ikke laver for mange skæve vrid i jeres bækken.
Sid ikke med benene over kors.
Gå ikke i høje sko, men sko med god stødabsorbering.
Sov med en pude mellem knæene, så knæ og hofte ligger i nogenlunde samme højde.
Undgå tunge løft.
Undgå støvsugning.

Hjælper dette ikke, så opsøg en fysioterapeut eller akupunktur.

Blødning er også en normal del af at være gravid. Vores slimhinder bliver mere følsomme, når vi er gravide. Derfor er der større tendens til næseblod, blødende tandkød og det samme gælder slimhinder i skeden, hvis vi er meget aktive, stressede eller har sex. Vær opmærksom på, at blødningen ikke er større end en 5-krone, kommer over flere dage og har små klumper af størknet blod i sig – så skal I ringe 1813 eller til Fødemodtagelsen.

Plukveer er også normalt. Andengangsfødende oplever ofte flere end førstegangsfødende. Vær opmærksom på, at de ikke bliver regelmæssige og ikke gør ondt som menstruationssmerter. Man må gerne føle, at maven spænder op, og man kæmper om pladsen med sin livmoder, men gør det ondt, og hjælper hvile ikke, skal I ringe til Fødemodtagelsen. Ring også, hvis de bliver regelmæssige.

Hjernen går gennem en fysisk forandringsproces, når man er gravid. Nogle centre åbner sig og andre lukker sig, så man kan blive mere distræt og følsom. Bær over med jer selv og jeres partner. Fortæl det til os, hvis I har en periode, hvor I er triste, ikke kan kende jer selv eller græder meget. Sådan skal det ikke være.

Man kan også opleve, at ting fra ens barndom eller tidligere liv kommer igen i løbet af graviditeten. Fylder det for meget, skal I sige det til os. Tal også med jeres partner om det.

Valg af fødested

Fødegangen er for alle fødende. Her er både lavrisiko gravide med behov for medicinsk smertelindring og mellem- og højrisiko gravide, som vi skal holde ekstra øje med. På Fødegangen har vi ekstra mulighed for overvågning og læger og en afdelingsjordemoder lige uden for stuen.

Fødeklinikken er lidt mindre med tre stuer, to hvilestuer og et tekøkken. Den bruges som udgangspunkt til dem, som har helt normale graviditeter og en normal fødsel. Klinikken er lidt som en hjemmefødsel bare inde hos os. Der er store badekar, lækker indretning og interiør, musik og belysning. Her kan vi ikke have kontinuerlig overvågning af jeres baby, så er der brug for det, skal man rykke på fødegangen. Vi kan heller ikke give en epidural på fødeklinikken.

Man kan også føde hjemme. Vi anbefaler, at det er en ukompliceret graviditet og fødsel, vi ser frem mod. Ønsker man hjemmefødsel, tilknyttes man et hjemmefødselsteam. Hvis man overvejer hjemmefødsel, kan man også blive tilknyttet en hjemmefødselscafé på Gentofte Hospital, hvor man får information, kan udveksle erfaringer og stille spørgsmål.
Man kan føde hjemme, hvis:

man er sund og rask.
har en ukompliceret graviditet og forventer en normal fødsel.
man ønsker en fødsel uden medicin og indgreb.

Ring til sekretæren, hvis I ønsker en hjemmefødsel.

Tilbud efter fødslen

I kan overnatte efter fødslen. Vi har et barselsafsnit, hvor vi holder os lidt mere i baggrunden, end vi gør på Fødegangen. Sådan bliver det nemmere for jer, når I kommer hjem, og vi ikke er der til at hjælpe jer. Har I brug for hjælp, kalder I selvfølgelig bare på os, men vi er der ikke, hvis I ikke kalder efter os.

Er det ens første barn, og har fødslen været normal, har I tilbud om to nætter på Barselsafsnittet. Det koster 165 kr. pr. nat for en ledsager. I får en familiestue til jer tre. Vi anbefaler, at I begrænser besøgstiden, da det er overvældende for babyen at komme ud af maven og skulle trække vejret selv og ammes. Det er også overvældende for jer, som lige er blevet forældre og skal lære hinanden og jeres barn at kende i forældreskabet.

Er det ikke ens første barn, eller man har haft en ukompliceret fødsel og ikke er interesseret i at være på Barselsafsnittet, har man mulighed for at føde ambulant. Det vil sige, at

fødslen skal have været ukompliceret
I og jeres barn har det godt
vi gerne vil se fin amning
I skal kunne komme ud og tisse selv.

Er alt det på plads, holder vi en udskrivelsessamtale, og så kan I gå ca. 4-6 timer efter fødslen.

Er det ikke jeres første barn, og I tænker, at der er noget, vi skal holde ekstra øje med, kommer I selvfølgelig på Barselsafsnittet til kontrol. Ellers kommer I hjem efter 4-6 timer.

Ca. et døgn efter fødslen ringer vi jer op og hører, hvordan I og jeres barn har det. Ca. to til tre døgn efter fødslen kommer I ind til en kontrol hos os. Vi tjekker amning og spørger ind til bristning. Vi går barnet igennem, tager en blodprøve fra barnets hæl for at tjekke for stofskiftesygdomme og andre sygdomme og laver en høreprøve. Er I på Barselsafsnittet i to dage, laver vi kontrollen, inden I går hjem.

I får alle mulighed for at få besøg af en sundhedsplejerske fire til fem dage, efter I har født. Når I har født, giver vi automatisk besked til jeres sundhedsplejerske, der ringer jer op et par dage efter fødslen og aftaler et besøg.

Information på hjemmeside og app

www.hvidovrehospital.dk/baby bliver jeres Google det næste stykke tid. Lad være med at gå ind på alle mulige Google-hjemmesider og terminsgrupper for at søge information. Vi kan ikke garantere, at de informationer, I finder, er rigtige.

Er der information, I ikke kan finde på vores hjemmeside, kan I altid ringe og spørge os.

I bør også downloade den app, der hedder Min Sundhedsplatform. Her kan I se fremtidige aftaler, blodprøvesvar og meget mere. Det giver et godt overblik over jeres graviditet, og hvornår I skal møde næste gang.

På hjemmesiden www.sundhed.dk/soft kan I se, hvilke tilbud kommunerne har til sundhedspleje.

På www.trygmedbarn.dk kan I finde små videoklip om graviditet, fødsel og barsel, som fungerer ligesom online fødselsforberedelse.

Det er vigtigt, at I går på www.borger.dk og laver en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis I ikke er gift. Hvis der skulle ske mor noget, kan far ikke få lov at tage barnet med hjem, før der er lavet faderskabstest osv., medmindre I har udfyldt erklæringen. Det samme gælder, hvis der sker far noget, så kan barnet ikke arve.

Ring til Fødemodtagelsen, hvis:

I mærker mindre liv, anderledes liv eller ikke kan få barnet i gang. Ring altid samme dag.
I har blødning på mere end en fem-krone, gennem flere dage eller hvis blødningen er klumpet.
I får smertefulde eller regelmæssige plukveer, som ikke forsvinder trods hvile med en varmepude.
I føler jer utilpasse – f.eks. trykken for brystet, vedvarende hovedpine.
I har veer eller vandafgang.
I er i tvivl eller er bekymrede.

Fødselsforberedelse

Det er en god idé, at I tilkøber jer privat fødselsforberedelse udover vores. Der er mere tid til at gennemgå vejrtrækning, visualiseringsøvelser og hvordan I hjælper hinanden og kommunikerer bedst muligt. Det har vi svært ved at nå, men I har god gavn af det under fødslen. Deltag også rigtig gerne i vores.

Har I lyst til at deltage på hospitalet, skal I sige det til jeres jordemoder i uge 28-besøget eller ringe til vores sekretær, også når I er omkring uge 28.

Varighed: 01:05:50 min

Resumé af videoen “Bliv klar”

I denne video fortæller jordemoder Katrine Ellegaard fra Hvidovre Hospital om tiden før, under og efter fødslen.

Hvor vil du gerne føde?

Katrine fortæller om mulighederne for at føde hjemme, på fødeklinikken og på fødegangen.

Hjemmefødsel:

Lavrisiko gravide
Tilknyttes hjemmefødselsteam
Hjemmefødselscafé

Fødeklinik:

Lavrisiko gravide
Mindre enhed, inde på selve hospitalet
Indrettet så hjemmelignende som muligt

Fødegang:

Lavrisiko gravide med behov for medicinsk smertelindring
Højspecialiseret gravide

Tal med din jordemoder om, hvad der er vigtigt for dig, når du skal føde, og hvordan du godt kunne tænke dig, fødslen skal foregå.

Terminsdatoen

Babyer ankommer, når de er klar. Førstegangsfødende går i gennemsnit fire til syv dage over de 40 uger. Kun fem procent føder på terminsdatoen, 95 procent føder før eller efter, og de fleste føder efter. Det er en fuldkommen normal graviditet, hvis den varer mellem 37 og 42 hele uger.

Hvordan begynder fødslen?

I udgangspunktet starter fødslen på to måder:

Vandafgang. Fødslen starter med vandafgang i ca. 10 procent af tilfældene.
Veer: For størstedelen af kvinder starter fødslen med veer.

“Forpremieren” på fødslen

I optakten til fødslen, som Katrine Ellegaard kalder for “forpremieren”, kan du opleve ondt i ryggen, plukkeveer, menstruationslignende smerter, blødning og udflåd. Du kan også opleve, at slimproppen går.

Under optakten til fødslen er det vigtigt, at du får aktiveret kroppens ro-hvile-system, som udskiller hormonet oxytocin. Ro-hvile-systemet er fremherskende, når du slapper af, føler dig tryg og oplever nærhed og varme. Dette system er din ven gennem fødslen.

Partneren er vigtig i forhold til at hjælpe den fødende med at få aktiveret ro-hvile-systemet og få kvinden til at føle sig tryg.

Det kan du gøre under optakten til fødslen

Hvile
Spise og drikke
Lave en varmepude
Tage et varmt bad
Trække vejret dybt og roligt
Se en god film
Evt. tage to Panodiler.

Hvis fødslen er i gang, kan du ikke hvile dig fra det, så du risikerer ikke at “misse” fødslen. Hvis du mærker, at noget er i gang, er det bedste, du og evt. din partner kan gøre, at hvile jer og samle kræfter til fødslen.

Hvad sker der under fødslen?

Under fødslen trækker livmoderhalsen sig tilbage, den bliver blødere og kortere, og livmodermunden begynder at åbne sig. Veerne tager til i styrke og antal. Når livmodermunden har åbnet sig 10 cm, begynder “barnets rejse”. Det er jordemoderen, der mærker, hvor meget livmodermunden har åbnet sig – du kan ikke selv mærke det.

Hvornår skal du ringe til fødemodtagelsen?

Du skal altid ringe, hvis vandet går. Fødemodtagelsen vil gerne kende tidspunktet og farven på vandet.
Du skal også ringe, hvis du får veer med 2-3 minutter imellem af ca. 60 sekunders varighed (3 veer pr. 10 minutter igennem 1-2 timer).
Hvis du/I bliver utrygge

Ring til os, hvis du oplever

Kraftig, menstruationslignende blødning
Mindre liv
Konstant kraftig smerte
Utilpashed
Tvivl

Hvad sker der i Fødemodtagelsen?

Jordemoderen tager imod jer og vurderer barnets stilling og størrelse. Jordemoderen lytter også til barnets hjertelyd og laver en indvendig undersøgelse af dig.

Jordemoderen vurderer, om du er i opstarten af fødslen, eller om du er nået til den aktive del af fødslen.

Hvis du er i den tidlige del af fødslen, skal du måske smertelindres, gå en tur eller hjem igen.

Er du nået til den aktive del af fødslen, kommer du på en fødestue, og du får evt. noget smertelindrende og lavement.

Smertehåndtering

Brug vejrtrækningen, og spænd af i kroppen. Tænk på, at smerten er konstruktiv, da den hjælper dig med at få barnet ud, og at ve-smerter ikke er farlige.

Jordemoderen kan hjælpe dig med:

En “cocktail” af smertestillende, søvndyssende og muskelafslappende medicin
Morfin
Massage
Akupunktur
Varmepude
Badekar
TENS: Små strømførende puder, man kan sætte på, hvor smerten føles mest intens
Steriltvandspapler (kaldes også bistik)
Ilt
Rebozo
Pudendusblokade
Epidural

Du må altid spørge jordemoderen til forskellig smertelindring, virkning, bivirkninger og alternative behandlinger.

Partnerens rolle under fødslen

Som partner har du en vigtig rolle i at støtte, rose og opmuntre den fødende.

Det er også vigtigt, at du husker dig selv. Det er intenst at være på en fødestue, så husk også at komme ud og trække vejret.

Du kan hjælpe den fødende ved at

Massere lænden
Holde i hånden
Hjælpe hende med at huske vejrtrækningsteknik
Give mad og drikke
Give en kold klud til panden
Give en varmepude.
Hjælp hende også med at komme på toilettet og med at bevæge sig.

Hvis veerne aftager eller stopper

Det er okay, hvis veerne på et tidspunkt aftager eller stopper. I første omgang skal du blot nyde pausen, hvile dig og få noget at spise og drikke. Når det er tid til at få veerne i gang igen, skal du bevæge dig. For at sætte gang i veerne igen bliver du tilbudt akupunktur, at få prikket hul på fosterhinderne eller vestimulerende drop.

Den sidste del af udvidelsesfasen

I den sidste del af udvidelsesfasen har livmodermunden åbnet sig 8-9 centimeter. For nogle er dette den mest smertefulde del af fødslen. Nu er barnets hoved er tæt på bækkenbunden, og du mærker en begyndende og tiltagende pressetrang. I den sidste del af udvidelsesfasen begynder barnet at bevæge sig ned gennem bækkenet.

Pressefasen

Når barnets hoved er kommet forbi det smalleste sted i bækkenet, begynder du at kunne mærke pressetrang. Det føles som at skulle på toilettet. Livmodermunden er 10 cm åben. Barnets hoved er på bækkenbunden. Du skal presse aktivt på veerne, og barnets hoved glider frem. Denne del af fødslen består i et tæt samarbejde mellem dig og jordemoderen. Jordemoderen vil bede dig veksle mellem at puste og presse. Jordemoderen støtter mellemkødet, når hovedet fødes, for at minimere bristninger.

Efter fødslen

Barnet kommer op på din mave. Jordemoderen giver barnet en såkaldt apgar-score, hvor barnet vurderes ud fra 5 parametre.

Du bliver tilbudt en Syntocinon-indsprøjtning, som er kunstig oxytocin. Det gives forebyggende mod store blødninger (over 500 ml). Barnet tilbydes en indsprøjtning med K-vitamin.

Herefter skal du føde moderkagen. Det kan tage op til en times tid, før moderkagen kommer. Det gør ikke ondt at føde moderkagen. Vi tilbyder partneren at klippe navlesnoren.

Bristninger

Jordemoderen undersøger dig vaginalt og analt efter fødslen for at se efter bristninger. 8 ud af 10 førstegangsfødende får en bristning. De fleste får første- eller andengradsbristninger. Bristningen sys af jordemoderen på fødestuen. Der gives lokalbedøvelse og Pamol + Ibuprofen. Stingene opløses inden for 8-10 uger, og bristningen er helet inden for en måned. Hvis du mærker gener i denne periode, skal du reagere.

Hjælpemidler til fødslen

Undervejs i fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det. Det gøres bl.a. ved hjælp af en CTG, som er en hjertelydsmåler og ve-måler og en scalp-ph, som er en lille blodprøve fra barnets hoved.

Hvis jordemoderen vurderer, at barnet vil have det bedre ved at komme ud – fx hvis barnets hjerterytme er påvirket, kan der bruges en sugekop.

Kejsersnit

Hvis der er behov for kejsersnit, får du spinal bedøvelse (rygmarvsbedøvelse). Operationen tager ca. 30 minutter, og din partner kommer med. Der vil være meget personale omkring jer. Efter kejsersnittet kommer du på opvågningen, hvor du skal ligge i 1-2 timer, inden du kommer på barselsgangen.

Den nyfødtes behov

Når barnet er født, er det vigtigt, at det får så meget hud-mod-hud-kontakt som muligt. Giv barnet ro, nærhed og varme. På den måde får barnet den bedste start på livet.

Hvornår kommer vi hjem?

Har din fødsel været ukompliceret, kan I komme hjem efter 4-6 timer.

Nogle vælger dog at blive på Barselsafsnittet. Her kan I blive 1-2 nætter på en stue. Jordemødre og sygeplejersker hjælper jer ved behov.

Partnere/ledsagere betaler beskedent beløb.

Der er åben besøgstid.

Efterfødselstjek på hospitalet 2-3 døgn efter fødslen

Efter 2-3 døgn skal I til et efterfødselstjek på hospitalet, hvor vi tjekker mor og barns tilstand, hører hvordan det går med amning og laver PKU-undersøgelse og hørescreening af barnet.

Hvidovre Hospital ønsker jer en god fødsel.

Varighed: 22:04 min

Resumé af videoen “Bliv klar – de første timer og barselstilbud”

I denne video fortæller jordemoder Katrine Ellegaard fra Hvidovre Hospital om amning og ammestillinger.

Der er flest, der ammer, men moderskabet sidder ikke i brysterne. Man er lige så gode forældre, hvis man vælger, eller det bliver sådan, at man vil ernære sit barn med en flaske.

Det giver god mening at amme

Mælken er lavet til det lille menneske og tilpasset dets behov.
Den allerførste mælk hedder colostrum eller råmælk og er meget fedtet. Man har kun omkring seks teskefulde af den. Den er fyldt med proteiner og antistoffer, så barnet får en tidlig immunisering. Det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for sygdom de første tre måneder af deres liv, fordi de får mors antistoffer ind gennem mælken. Efter de første tre måneder begynder deres krop selv at lave sine egne antistoffer.

Amning er et økosystem

Råmælken er helt tyk, gul og sød. Der er ikke ret meget af den, fordi vi har brug for, at barnet bliver sultent. De fleste børn taber sig en smule i de første dage efter fødslen, indtil mælken kommer. Så begynder de at tage på igen. Ca. 14 dage efter fødslen rammer de deres fødselsvægt igen.

Vi har brug for, at barnet bliver sultent, fordi amning er et fint økosystem, hvor det handler om udbud og efterspørgsel. Jo mere efterspørgsel, der er på mælken, desto hurtigere kommer den. Derfor skal barnet blive sultent, så mælken hurtigere kan komme.

De flotteste bryster i verden

Når mælken er løbet til – ofte på 3./4.-dagen – får I de flotteste bryster, så fotografer dem! De bliver kæmpestore og helt hårde, men også meget ømme, så lad være med at røre dem.

Barnet regulerer selv mælkeproduktionen

I skal blive ved med at lægge det lille menneske til, når mælken er løbet til, for så regulerer det selv produktionen. Det lille barn med en fødselsvægt på 2800g laver meget mindre mælk end barnet på 4500g.

Det er nemt, billigt og praktisk, den rigtige temperatur og den rigtige mængde. Samtidig ændrer sammensætningen i mælken sig, hvis barnet bliver sygt, så det indeholder nogle andre ting.

Ph.d. om amning har fire vigtige budskaber:

Husk, at I er to. Hjælp hinanden med at få barnet til at ligge godt til amningen.
Lig hud-mod-hud med jeres baby. Det styrer barnets temperatur og styrker deres blodsukker og fordøjelse.
Barnet skal have fri adgang til brystet.
Find en god ammestilling.

Både sundhedsplejersker, sygeplejersker og jordemødre hjælper jer ud fra disse fire amme-råd. Hvis det er svært at huske de gode råd, findes der en film på nettet, der hedder ”De fire ammebudskaber”.

Ammestillinger

I videoen viser Katrine fire ammestillinger. Nogle bruger aldrig mere end én, mens andre skifter stilling flere gange, mens de ammer. Det eneste vigtige er, at det fungerer for jer.

Du skal bruge tro, tillid og tid, når du ammer. Det er ligesom at lære at cykle. Man prøver, og man vælter, og det tager lang tid, men når først man har lært det, så virker det.

Det er sjældent bare ligetil. Mange gør sig umage med at lære det. Sundhedsplejerskerne siger, at der går mellem tre og fire uger, før en amning er helt etableret.

Klassisk ammestilling

Barnet ligger mave-mod-mave med numsen en lille smule ud og en arm under mors ene bryst og en arm over. Hvis man lægger barnet på ryggen, drejer det hovedet, og så er det fuldstændig umuligt at drikke. Derfor er det vigtigt at lægge barnet mave-mod-mave.

Barnet skal også ligge med sin næse ud fra brystvorten, for så kan de åbne munden rigtig meget op og stikke tungen ud, så de får brystvorten langt ind i munden. De skal have noget af det brune område med ind i munden. Hvis de kun får fat ude ved brystvorten, får du ondt. Hvis teknikken ikke virker, og det bliver ved at gøre ondt, kan man stikke en lillefinger ind i mundvigen på barnet, når det skal slippe. Det danner nemlig vakuum, og det er ikke rart at prøve at hive et barn af, der danner vakuum.

Når barnet ligger mave-mod-mave, har næsen ud fra brystvorten og en rigtig åben mund, så kan man give det et lille let tryk på baghovedet, så det ved, hvilken vej det skal vende. Det lyder nemt, men de ligger tit og søger, det er snasket, og der er spyt og mælk. Derfor skal man også være to.

Tvillinge-ammestilling

Hvis man får to børn på samme tid, er man nødt til at lære at give dem mad på samme tid, for ellers får man aldrig sovet. Barnet ligger tæt ind mod dig, men vender den anden vej, så der er plads til to børn. De samme ting gør sig gældende i forhold til den åbne mund som i den klassiske ammestilling.

Laidback/halvt liggende halvt siddende

For mange er det den nemmeste stilling, når man starter. Her kommer barnet nedefra og kan selv finde op til brystet, hvis man giver det muligheden. Mor er halvt liggende halvt siddende. Stillingen er rigtig skånsom, hvis mor er bristet, da hun ikke sidder direkte op som i en klassisk ammestilling.

Liggende ammestilling

Denne stilling er god at bruge om natten, hvis man er heldig at have et lille menneske, der ikke nødvendigvis skal bøvse hele natten. Barnet ligger ved siden af jer, og når det vågner, taget I dem over og lægger det til. Sørg for at lægge en sammenrullet stofble eller en dyne bag barnets ryg, så det ikke vælter om på ryggen. Herfra er det fuldstændig det samme, som når du sidder op.

I kan se, når de sutter rigtigt

Man kan se på siden af barnet, når det sutter rigtigt. Hvis I selv lægger en finger på jeres kæbe og åbner, kan I mærke, at jeres kæbe arbejder. Det samme kan I med jeres lille menneske. Hvis I lægger jeres finger på barnets kæbe, når det spiser, er det et fint tegn på, at det har ordentligt fat, og underlæben er ude.

Amning må ikke gøre ondt

Amning må føles intenst det første minut, og så skal det klinge af. Hvis det ikke gør det, er der nogen med teknikken, der ikke virker. Det må ikke gøre ondt. Bliv ved med at søge hjælp, indtil det virker.

Barnet tømmer bedst brystet, der hvor hagen ligger. Det vil sige, at hvis dit bryst begynder at blive hævet, eller du får røde, nubrede områder, så kan det afhjælpes ved at lægge barnet til, der hvor det røde område er. Det kan hjælpe lidt at blødgøre brystet med en varm klud, inden barnet lægges til, fordi brysterne bliver spændte som kanonkugler, indtil barnet får fat og tømmer ud i de store mælkedepoter.

Du må gerne få ømme bryster, men ikke revner og sår. Får du store røde plamager, der bliver ved med at være røde, dunker og er varme, og får du også feber, kan du være på vej til at få brystbetændelse. Du kan godt amme, selvom du får penicillin for brystbetændelse. Barnet kan sagtens klare det, men får nogle gange lidt mavekneb, som vi nok skal komme omkring.

Brystbetændelse giver høj feber. Du kan starte med at lægge barnet til ved det røde område. Du kan også prøve at håndudmalke, når du står i badet ved at presse hele vejen rundt om brystet og ud mod brystvorten for at lindre trykket på brystet. Hvis det ikke hjælper, og du får feber eller bliver dårlig, skal du have penicillin. Kontakt egen læge eller 1813.

Hvor meget skal barnet spise?

Amning er et økosystem, der virker helt uden at blive forstyrret. Derfor skal barnet blive sultent og sige til det første døgn. Barnet kan godt være lidt utilfreds og blive ved med at bede om at blive lagt til. Vi har brug for, at barnet melder sig til sine måltider og bliver ved med at spise, så mælken løber til. Derefter tilpasser man produktionen.

Barnet skal spise minimum hver tredje time. Altså minimum otte gange og gerne mere i løbet af et døgn. Det betyder også, at man skal sætte en alarm om natten, hvis man har en baby, der sover mere end tre timer. Det skal man, indtil amningen er kørt på plads for at være sikker på, at du producerer den rette mængde mælk til barnet.

Ernæring med flaske

Hvis det lille menneske skal have flaske, skal I gøre det hud-mod-hud. Af med tøjet både jer og baby og lig mave-mod-mave, så meget det kan lade sig gøre. Gør de stunder til jeres tid, for tilknytningen i at være tæt er noget af det vigtigste ved amning.

Hvornår ved man, at barnet er sultent?

Først ligner barnet os, når vi drømmer. Det har hurtige øjenbevægelser.
De slikker sig efterfølgende om munden. Enten i søvne, eller når de begynder at vågne.
Så bliver de en smule urolige og begynder at trøste sig selv ved at sutte på noget.
Til sidst græder de.

Det er meget nemmere at lægge et barn til, der slikker sig om munden end et barn, der skriger og er ked af det. For når barnet græder, græder I for det meste også. Husk, at det er jer, der låner dem jeres nervesystem. Rolige forældre giver også rolige børn og vice versa. Derfor er det vigtigt at gribe barnet, inden det bliver rigtig ked af det.

Gulsot
Barnet kan få gulsot, hvis det ikke får den mad, det har brug for. Gulsot er, at barnet har for mange affaldsstoffer fra en umoden lever, der skal nedbryde affaldsstofferne fra de røde blodlegemer.

Får barnet gulsot, får det en flot Mallorca-farve og begynder så at blive sløvt. Affaldsstofferne kan skylles ud med mælk, og derfor er det vigtigt at amme.
Det kan være svært at bedømme, om barnet er sløvt, fordi små børn sover 19-23 timer i døgnet.

For at finde ud af, om barnet er sløvt eller træt, introducerer Katrine “dårligt opvredet gulv-klud-prøven”. Læg barnet uden tøj på på puslebordet. Først på ryggen og derefter på si-den. Det er koldt, og der er ingen, der rører ved det. Derfor vrider barnet sig og giver signal fra sig. Gør barnet ikke det, kan det være sløvt. Det klasker bare sammen, ligesom en dårligt opvredet gulvklud.

Våde bleer
Vi vil gerne have, at barnet har våde bleer.
Små babyer tisser ikke meget ad gangen, og derfor kan det være svært at mærke, om de har tisset. Men bleerne er smarte, fordi der er en stribe i, der viser, om barnet har tisset.

Barnet skal tage på i vægt

Sundhedsplejersken holder øje med, om barnet tager på. Det kører på nogle helt særlige systemer, og I skal ikke blive slaver af at holde øje med det. I skal koncentrere jer om nogle andre ting.

Barnet kan blive uroligt, indtil mælken løber til

Indtil den rigtige mælk løber til, kan barnet blive klynkende og grædende. I tænker, at det har brug for mad, og det er rigtigt, men de har brug for jeres mad. Derfor er det vigtigt, at I bliver ved at lægge barnet til mange gange de første døgn, så den rigtige mælk kommer.

Maternity Blues / Baby Blues

På tredje-/fjerdedagen får man tit en hormonel nedsmeltning, som Katrine kalder Maternity Blues eller Baby Blues. Det rammer tit sammen med den dag, hvor mælken løber til.

Den dag skal I ikke have besøg.

Trivselsskema

I får et trivselsskema med i hånden, når I går op på barselsgangen eller tager hjem. Det ligger også på vores hjemmeside.

Der er både et trivselsskema for mor og et for barn i forhold til de første dage og den første uge efter fødslen.

Det var alt om amningen de første dage. Husk, det handler om tid, tro og tillid – så kan I godt!

Varighed: 30:35 min

Resumé af videoen “Godt i gang”

I denne video fortæller jordemoder Katrine, der til dagligt arbejder på Hvidovre Hospital, om igangsættelse af fødsel: hvorfor man gør det, hvordan man gør det, og hvornår man gør det. Derudover fortæller Katrine om alle omstændighederne vedrørende en igangsættelse, herunder

Telefonkonsultation
Jordemoderkonsultation og igangsættelsesvurdering
Igangsættelsesmetoder

Igangsættelse af fødslen – Hvorfor og hvornår?

Katrine fortæller, at der kan være mange grunde til at sætte en fødsel i gang, men den hyppigste indikation til igangsættelse er, hvis graviditeten nærmer sig 42 uger. Andre eksempler på indikationer er graviditet med tvillinger, hvis den gravide er over 40 år, hvis den gravide har et højt BMI, hvis den gravide har forhøjet blodtryk eller andre forskellige ting, der kan komplicere fødslen.

Generel information om igangsættelse

Der kan være meget stor forskel på, hvor lang tid igangsættelsesfødsler tager. Nogle går i fødsel kort efter at have fået prikket hul på vandet, andre tager et par Angusta tabletter og går i fødsel, mens andre kan tage tabletterne i dagevis uden at gå i fødsel. Dermed er det ikke usædvanligt, at flere igangsættelsesmetoder bruges i samme forløb.

En igangsættelse af fødslen vil betyde, at den gravide bruger mere tid på hospitalet. Der er flere kontroller og samtaler. Desuden er der mere overvågning af barnets hjertelyd samt større sandsynlighed for at modtage et ve-stimulerende drop. Modtager den fødende igangsættelse i form af ve-stimulerende drop eller Angusta tabletter, frafalder muligheden for fødsel i badekar, da jordemødrene skal kunne følge med i barnets hjertelyd under hele fødslen. Det samme gælder for muligheden for at føde på en fødeklinik. I sådanne tilfælde vil det kun være muligt at føde på fødegangen da der skal være mere opsyn på babyen undervejs i fødslen.

Før den gravide kommer til en udvidet jordemoderkonsultation og igangsættelsesvurdering, vil der være en telefonkonsultation. Her vil den gravide og jordemoderen aftale den næste fysiske konsultation samt tale om status for den gravide og barnets helbred.

Ved den udvidede jordemoderkonsultation og igangsættelsesvurdering undersøger jordemoderen barnets hjertelyd. Derudover laver jordemoderen en mini-skanning, foretager en indvendig undersøgelse af livmoderhalsen, eventuelt foretager hindeløsning og har en samtale om det videre graviditetsforløb, herunder mulig igangsættelse.

Bliver den gravide anbefalet igangsættelse, men ønsker at gå naturligt i fødsel, tilbydes hun flere regulære kontroller for at sikre, at mor og barn fortsat har det godt og ligger rigtigt.

Forskellige igangsættelsesmetoder

Der findes, som sagt, forskellige metoder til igangsættelse af fødslen. Det afhænger af forskellige faktorer, såsom: Hvor lang er livmoderhalsen? Hvor åben er livmodermunden? Er det første fødsel? Er der tidligere født ved kejsersnit? Det er blandt andet disse faktorer, jordemoderen vurderer anbefalingen ud fra.

Igangsættelsesmetoder

Hindeløsning – Denne metode anses for at være den mest milde metode til igangsættelse. Det foregår ved, at jordemoderen løsner hinderne på livmodervæggen indefra med en finger eller to. Dette gør, at kvinden naturligt begynder at producere hormonet prostaglandiner. Dette hormon er med til at blødgøre livmodermunden og afkorte livmoderhalsen. Nogle vil gå i fødsel af det, mens andre vil opleve tegnblødning og kraftige plukkeveer, men uden at fødslen går i gang af det.

Medicinsk igangsættelse – Denne metode foregår med misoprostol (Angusta tabletter), som blødgør og afkorter livmoderhalsen samt kan fremkalde veer. Medicinsk igangsættelse er det hyppigste valg hos førstegangsfødende, og virkningen af tabletterne er individuel fra kvinde til kvinde. Der må højst tages 8 tabletter pr. døgn og maksimalt hver anden time eller indtil veerne begynder. Der kan være bivirkninger ved indtagelse af Angusta tabletter. En af de sjældne, men mere alvorlige bivirkninger, er overstimulering, altså for mange og for korte veer, hvilket kan være stressende for mor og baby. Hvis det sker, får den gravide medicin, der får livmoderen til at slappe af igen.

Prikke hul på fosterhinden – Denne metode bruges i tilfælde, hvor livmoderhalsen er væk eller næsten helt væk, og livmodermunden skal være åben nok til, at jordemoderen kan komme til med en finger eller to, samt en kradsepind og prikke et hul på fosterhinden. Det kan sætte veerne i gang, men kan i sjældne tilfælde få barnet til at ligge skævt i bækkenet.

Ve-stimulerende drop – Det ve-stimulerende drop indeholder saltvand og syntocinon, hvilket er med til at igangsætte veerne hos kvinden. Det gives efter, at vandet er gået, gennem en venflon i hånden. Hvis man modtager ve-stimulerende drop, vil jordemoderen holde øje med babyens hjertelydskurve ved hjælp af en CTG-skanning. Derfor kan fødslen ikke foregå i badekar eller på en fødselsklinik. Som det også gælder for Angusta tabletterne, kan denne metode føre til overstimulering, hvorefter der slukkes eller skrues ned for droppet eller kvin-den modtager medicin, der får livmoderen til at slappe af.

Ballonkateter – Denne metode bruges typisk, hvis den gravide har modtaget Angusta tabletter i nogle dage uden effekt, det vil sige, at livmodermunden ikke har åbnet sig tilstrækkeligt. I stedet kan man lægge et ballonkateter op, som er med til at modne livmoderhalsen og frigive fødselshormoner. Kateteret fjernes efter 12-18 timer efter anlæggelse og kan i nogle tilfælde føre til ubehag, plukkeveer eller menstruationslignende smerter.

Kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit, må kun modtage igangsættelse i form af hinde-sprængning eller ballonkateter (efter samtale med egen læge) og det foregår kun ved indlæg-gelse. Årsagen er en minimal risiko for, at arret fra tidligere kejsersnit kan briste.

Afhængig af hvilken igangsættelse den gravide modtager, samt om den gravide er sund og rask, kan dele af igangsættelsen foregå hjemme. Det gælder for eksempel for kvinder, der sættes i gang med Angusta tabletter. Den første tablet kan tages på hospitalet, hvorfra resten kan tages hjemmefra.

Hvis man gerne vil hjælpe sin krop med at sætte de naturlige fødselsprocesser i gang, anbefaler jordemoder Katrine en række forskellige muligheder, herunder:

Akupunktur eller akupressur
Rebozo
Mad (frisk ananas, hindbærblad-te, dadler, stærk mad – dog er der ingen evidens for dette!)
Stimulation af brystvorter (kan få livmoderen til at trække sig sammen)
Sex (kan få livmoderen til at trække sig sammen)
Tålmodighed (hav tålmodighed med jer selv)
Husk at oplade kroppen

Varighed: 02:26 min

Resumé af videoen “Tre gode råd til dig, hvis din partner skal føde”

Du kan gøre en vigtig forskel, når din partner skal føde. Her kan du se en film, der kan forberede dig på, hvad der sker, og hvad du kan hjælpe med, når din partner skal føde.

Varighed: 25:02 min

Resumé af videoen “Bliv klar – amning de første 7 dage”

I denne video fortæller jordemoder Katrine Ellegaard fra Hvidovre Hospital om amning og ammestillinger.

Der er flest, der ammer, men moderskabet sidder ikke i brysterne. Man er lige så gode forældre, hvis man vælger, eller det bliver sådan, at man vil ernære sit barn med en flaske.

Det giver god mening at amme

Mælken er lavet til det lille menneske og tilpasset dets behov.

Den allerførste mælk hedder colostrum eller råmælk og er meget fedtet. Man har kun omkring seks teskefulde af den. Den er fyldt med proteiner og antistoffer, så barnet får en tidlig immunisering. Det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for sygdom de første tre måneder af deres liv, fordi de får mors antistoffer ind gennem mælken. Efter de første tre måneder begynder deres krop selv at lave sine egne antistoffer.

Amning er et økosystem

De flotteste bryster i verden

Når mælken er løbet til – ofte på 3./4.-dagen – får I de flotteste bryster, så fotografer dem! De bliver kæmpestore og helt hårde, men også meget ømme, så lad være med at røre dem.

Barnet regulerer selv mælkeproduktionen

Det er nemt, billigt og praktisk, den rigtige temperatur og den rigtige mængde. Samtidig ændrer sammensætningen i mælken sig, hvis barnet bliver sygt, så det indeholder nogle andre ting.

Ph.d. om amning har fire vigtige budskaber:

Husk, at I er to. Hjælp hinanden med at få barnet til at ligge godt til amningen.
Lig hud-mod-hud med jeres baby. Det styrer barnets temperatur og styrker deres blodsukker og fordøjelse.
Barnet skal have fri adgang til brystet.
Find en god ammestilling.

Både sundhedsplejersker, sygeplejersker og jordemødre hjælper jer ud fra disse fire ammeråd. Hvis det er svært at huske de gode råd, findes der en film på nettet, der hedder ”De fire ammebudskaber”.

Ammestillinger

I videoen viser Katrine fire ammestillinger. Nogle bruger aldrig mere end én, mens andre skifter stilling flere gange, mens de ammer. Det eneste vigtige er, at det fungerer for jer.

Du skal bruge tro, tillid og tid, når du ammer. Det er ligesom at lære at cykle. Man prøver, og man vælter, og det tager lang tid, men når først man har lært det, så virker det. Det er sjældent bare ligetil. Mange gør sig umage med at lære det. Sundhedsplejerskerne siger, at der går mellem tre og fire uger, før en amning er helt etableret.

Klassisk ammestilling

Tvillinge-ammestilling

Laidback/halvt liggende halvt siddende

Liggende ammestilling

I kan se, når de sutter rigtigt

Amning må ikke gøre ondt

Hvor meget skal barnet spise?

Ernæring med flaske

Hvornår ved man, at barnet er sultent?

Først ligner barnet os, når vi drømmer. Det har hurtige øjenbevægelser.
De slikker sig efterfølgende om munden. Enten i søvne, eller når de begynder at vågne.
Så bliver de en smule urolige og begynder at trøste sig selv ved at sutte på noget.
Til sidst græder de.

Gulsot

Barnet kan få gulsot, hvis det ikke får den mad, det har brug for. Gulsot er, at barnet har for mange affaldsstoffer fra en umoden lever, der skal nedbryde affaldsstofferne fra de røde blodlegemer.

Får barnet gulsot, får det en flot Mallorca-farve og begynder så at blive sløvt. Affaldsstofferne kan skylles ud med mælk, og derfor er det vigtigt at amme.

Det kan være svært at bedømme, om barnet er sløvt, fordi små børn sover 19-23 timer i døgnet.

For at finde ud af, om barnet er sløvt eller træt, introducerer Katrine “dårligt opvredet gulvklud-prøven”. Læg barnet uden tøj på på puslebordet. Først på ryggen og derefter på siden. Det er koldt, og der er ingen, der rører ved det. Derfor vrider barnet sig og giver signal fra sig. Gør barnet ikke det, kan det være sløvt. Det klasker bare sammen, ligesom en dårligt opvredet gulvklud.

Våde bleer

Vi vil gerne have, at barnet har våde bleer.

Små babyer tisser ikke meget ad gangen, og derfor kan det være svært at mærke, om de har tisset. Men bleerne er smarte, fordi der er en stribe i, der viser, om barnet har tisset.

Barnet skal tage på i vægt

Sundhedsplejersken holder øje med, om barnet tager på. Det kører på nogle helt særlige systemer, og I skal ikke blive slaver af at holde øje med det. I skal koncentrere jer om nogle andre ting.

Barnet kan blive uroligt, indtil mælken løber til
Indtil den rigtige mælk løber til, kan barnet blive klynkende og grædende. I tænker, at det har brug for mad, og det er rigtigt, men de har brug for jeres mad. Derfor er det vigtigt, at I bliver ved at lægge barnet til mange gange de første døgn, så den rigtige mælk kommer.

Maternity Blues / Baby Blues

På tredje-/fjerdedagen får man tit en hormonel nedsmeltning, som Katrine kalder Maternity Blues eller Baby Blues. Det rammer tit sammen med den dag, hvor mælken løber til.

Den dag skal I ikke have besøg.

Trivselsskema

I får et trivselsskema med i hånden, når I går op på barselsgangen eller tager hjem. Det ligger også på vores hjemmeside.

Der er både et trivselsskema for mor og et for barn i forhold til de første dage og den første uge efter fødslen.

Det var alt om amningen de første dage. Husk, det handler om tid, tro og tillid – så kan I godt!

Varighed: 19:55 min

Resumé af videoen “Bliv klar – Trivsel i familien”

I denne video fortæller jordemoder Katrine Ellegaard fra Hvidovre Hospital om den allerførste tid som ny lille familie, når I er kommet hjem fra hospitalet.

Det er en kæmpe omstilling at blive forældre for første gang, og nu skal I til at finde ud af, hvad der giver mening for jer.

Hvordan trives det lille menneske?

Hvert barn og hver familie er forskellig, så det tager noget tid at omstille sig til at være flere mennesker i familien.

De små har allermest brug for ro. De skal gerne tisse og have haft afføring inden for de første 24 timer.

Det er helt normalt og ufarligt, at:

pigerne kan få lidt blod fra vagina og en smule mælk fra brystvorterne – det er moderens hormoner, der slår igennem.
både drengene og pigerne kan få noget urater, som er orange pletter i bleerne – det er salte oppe fra nyrerne.

Afføringen

Det lille menneskes afføring vil skifte farve. I begyndelsen er det helt mørkegrønt og meget klistret. Brug en stofble, ikke skumklude, når den sarte hud skal vaskes.

I løbet af det første døgn bliver afføringen mere og mere lysegul, når der kommer mælk gennem systemet.

Navlen

Babyens navle kan komme til at lugte. Den falder af helt af sig selv, og der er ingen følelser i den, men I skal holde øje med betændelse. Tal med jeres sundhedsplejerske eller egen læge, hvis der kommer puds rundt om, eller det bliver rødt og hævet. I kan normalt tage en vatrondel dyppet i kogt vand og tørre rundt om kanten uden at vaske rigtigt.

Bad

Det lille menneske behøver ikke at komme i bad de første uger, før navlesnoren er faldet af, for I vasker dem hver gang, de har tisset eller haft afføring. De sveder ikke som os andre og kan ikke temperaturregulere. Derfor bliver de ikke rigtigt beskidte.

Det er en kæmpe oplevelse for dem at komme ned i et andet element, hvor I ikke holder fast på dem med mere end to hænder, og så kommer de op og fryser. Det bryder de sig ikke om.

Negle

Babyens negle kan ikke klippes med en saks. De skal nulres af. Det vil sundhedsplejersken hjælpe jer med.

Forebyggelse af vuggedød:

Barnet skal altid sove på ryggen.
Barnet skal sove i sit eget område.
Barnet skal sove køligt ved omkring 19-20 grader i soveværelset.
Barnet skal have sin egen dyne, så det ikke bliver for varmt af jeres.
Ingen tobaksrøg. Selv hvis I ryger udenfor, skal I vaske ansigt og hænder og tager nyt tøj på, inden I kommer ind til barnet.

Katrine anbefaler desuden, at man køber et lille lommespejl, som man kan sætte ned foran babyens næse og mund, så det dugger. På den måde kan man nemt se, om de trækker vejret uden at komme til at vække dem hele tiden.

Det indre vækkeur

Babyer har et indre vækkeur og vågner, når de er sultne. De er ellers ret svære at vække, når de er små. Det skal man huske på, når man skruer ned for fjernsynet eller får folk til at tale lavere. De kan sagtens tåle, at vi lever vores liv sammen med dem.

I kender barnet bedst

I skal bruge tid med jeres baby, så I lærer ham eller hende at kende. Sådan bliver I specialister på jeres eget lille mennesker og kan kende den ene gråd fra den anden og afkode deres kropssprog. Børn græder som kommunikationsmiddel, da de ikke har et sprog til at fortælle jer, hvordan de har det.

I den første tid bør man ikke få for mange besøg, for der har I brug for at være sammen med dem. Husk, når barnet siger fra eller bliver overstimuleret. Det bliver I dygtige til at se.

Læge efter fødslen

Barnet skal til egen læge fem uger efter fødslen.

Mor skal til lægen otte uger efter fødslen. Der bliver hun bedt om at knibe, så det er en god idé at blive gode venner med knibe-appen ”Knibeøvelser for gravide”. Den gælder også bagefter. Det er også godt for partneren uanset, om I er mandlige eller kvindelige, for det er godt for potensen og bækkenbunden, så man ikke tisser i bukserne.

Omstilling til familielivet

I skal hjælpe hinanden i omstillingen til at blive en familie. Det gør I bedst ved at tale sammen om det, der er svært.

Tal om det, hvis I ikke oplever det at blive forældre, som I forventede det.
Tal om det, hvis I bliver mere kede af det, end I forventede.
Tal om de svære tanker og vær tro mod hinanden.

I skal også være ærlige over for jeres sundhedsplejerske. Hun screener jer for, om I udvikler en efterfødselsreaktion, hvilket der er flere mænd og kvinder, der gør, end man umiddelbart antager. I kan sagtens komme igennem en efterfødselsreaktion, hvis I er ærlige, men det forsvinder ikke af at blive puttet væk.

Søvn

Sov, når jeres baby sover. Jeres søvn er afgørende for jeres trivsel i den første tid. Lad støvet ligge og tøjet være ustrøget og sov, når jeres baby sover.

Selvom I synes, I går glip af en masse, så løber det ingen steder. Det er vigtigere, at I sover. Det er det bedste, I kan gøre for jeres forældreskab og parforhold.

”What happens in Vegas stays in Vegas”

Når man bliver vækket for syvende gang i løbet af en nat, kan der hurtigt opstå konflikter og diskussioner. Lad det ligge om morgenen i stedet for at starte forfra. Det beskriver Katrine med talemåden ”What happens in Vegas stays in Vegas”. Tal i stedet om de gode ting, når I har sovet, og vid, at I er sammen om det.

Tid for sig selv

Det er meget nærværende og krævende at blive forældre. Derfor må man finde ud af, hvor man kan trække noget frisk energi. Det kan være alt fra en gåtur med hunden, en basketkamp med vennerne eller en tur i Netto.

Giv hinanden plads til at få ny energi, så er det nemmere at være i forandringerne.

Hvor varmt har baby det?

Et godt råd til at gennemskue babys temperatur er at lægge en hånd i barnets nakke. Der skal være varmt uden at være fugtigt, og der må ikke være koldt. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan de har det, da små børn ikke kan regulere deres temperatur selv.

En tommelfingerregel er, at børn har et lag mere på, end vi har:

Hvis I sover nøgne, sover babyen i en natdragt.
Hvis I sover i en t-shirt, sover babyen i en body og en natdragt.
Når I ligger hud-mod-hud, holder I fint deres varme.

Med den største kærlighed kommer den største bekymring

Kærlighed og bekymring går tæt i hånd, når man bliver forældre. Første gang de har rød numse, og man græder, skal I huske, at det er fuldstændig normalt. Husk at tale med nogen om det og find et par livliner, hvor I kan bruge deres råd til noget.

Kropslige reaktioner efter fødslen

Det er normalt at bløde relativt meget efter fødslen i den første tid, men blødningen skal være aftagende over nogle dage.

Kontakt os, hvis:

blødningen aftager og blusser op igen efter nogle dage.
blødningen kommer til at lugte mærkeligt.
du har gener fra bristningen.
der er noget, der generer.
du får tiltagende smerter.
I undrer jer over, hvad der sker.

Efter toiletbesøg bør du bruse dig og duppe dig tør med en ren vaskeklud frem for at tørre med toiletpapir. Det kan være svært at komme af med afføring første gang, da man kan få følelsen af, at underlivet ryger ud og bristningen springer op. Det kan det ikke. Et godt råd er at holde et bind for, mens man presser.

Et andet godt råd er isbind for at mindske hævningen. Før et hygiejnebind ind under vandhanen, læg det ned i en plasticpose og ind i fryseren. Så er det koldt, når det tages ud og kan lægges på i et kvarter ad gangen. Det får karrene til at trække sig sammen, så hævningen mindskes, og du ikke bliver lige så øm.

Efterveer

De fleste får efterveer, når de har født. Efterveer er, at livmoderen bliver ved med at stå og trække sig sammen. Jo flere børn, desto kraftigere efterveer.

Du må gerne tage smertestillende for det, men det er sjældent, man har brug for det. Du må tage Ipren hver ottende time og Panodil hver sjette time. Det går ikke i mælken, og du kan sagtens tåle det.

Hvidovre Hospital ønsker jer held og lykke.

Varighed: 01:18 min

Resumé af videoen “Når du har født – hvem kan du kontakte?”

Se filmen om, hvem du kan kontakte i tiden lige efter, du har født.

Videoer om vejrtrækning og afspænding

Videoerne giver dig konkrete øvelser og redskaber til at arbejde med din vejrtrækning og afspænding under graviditeten og fødslen. Du får blandt andet guidede øvelser, der kan hjælpe dig med at finde ro, spænde af i kroppen og bruge dit åndedræt aktivt, når veerne tager til.

Når du øver dig under graviditeten, bliver det lettere at genkende følelsen af ro og tryghed under fødslen, så du kan støtte kroppen i at arbejde med veerne.

Varighed: 00:53 min

Resumé af videoen “Introduktion til vejrtrækning og afspænding under fødslen”

I denne video fortæller jordemoder Mette om, hvordan du som gravid kan give dig selv et stærkt udgangspunkt ved at forberede dig til fødslen. Ved at give dig selv redskaber, forbereder du dig fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Det er godt at have nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge til at forberede dig under graviditeten. Det kan bl.a. være afspænding og at kunne trække vejret roligt.

Varighed: 01:25 min

Resumé af videoen “Sådan forbereder du dig mentalt på fødslen”

I videoen fortæller jordemoder Mette om, hvorfor det er vigtigt, at du forbereder dig mentalt til fødslen under din graviditet. Hun anbefaler bl.a. at du er modig, og at du tør give slip og læne dig ind i fødslen, og at du har en tillid til, at det hele kommer til at gå.

Du kan fx dyrke et indre mentalt billede af alt det, du glæder dig til, og så fremkalde billedet, når du har brug for det.

Mette fortæller også, at det er naturligt at have mange tanker om sin fødsel, og at det er vigtigt, at du deler dem med dem, du har omkring dig og din jordemoder, hvis du har brug for det.

Varighed: 01:47 min

Resumé af videoen “Åndedrætsøvelse: Lang udånding”

Jordemoder Mette fortæller i denne video om, at det er vigtigt at træne sit åndedræt under graviditeten op til fødslen. I videoen får du også et eksempel på en øvelse, som kan hjælpe dig med at træne vejrtrækningen, nemlig en ve-vejrtrækning.

I øvelsen skal du lade som om, at du har en ve, hvor du starter med at trække vejret dybt ind gennem næsen og puster langsomt ud gennem munden to gange. Efter de to vejrtrækninger kan du forestille dig, at veen er ved at være på sit højeste, og at den gør ondt. Her skal du fortsætte den dybe og kontrollerede vejrtrækning og trække vejret dybt ind og så sukke dybt i en udånding. Under øvelsen, når du ånder ind, ilter du dig selv og dit barn.

Varighed: 01:31 min

Resumé af videoen “Åndedrætsøvelse: De 20 frie”

De 20 frie er en vejtrækningsøvelse, som du kan øve dig på i din graviditet og bruge under din fødsel. Øvelsen starter med, at du sætter dig godt til rette og får åbnet godt op for brystet. Så skal du trække vejret skiftevis fem gange normalt og fem gange dybt, så du ender med at have lavet 20 vejrtrækninger. Når du laver denne øvelse, kan du mærke i kroppen, hvordan det føles at have kontrol over dit åndedræt, når du sætter den almindelige vejrtrækning over for den dybe.

Varighed: 01:11 min

Resumé af videoen “Åndedrætsøvelse: Box Breathing”

Til åndedrætsøvelsen Box Breathing skal du forestille dig, at du har en firkantet kasse, hvor du trækker vejret rundt på kassens langsider. Start med at trække vejret ind på fire sekunder, hold vejret i fire sekunder og pust ud på fire sekunder.
Øvelsen er rigtig god under fødslen, når du har brug for at grounde dig selv, tage kontrol over kroppen og skabe noget ro i sindet.

Varighed: 01:17 min

Resumé af videoen “Introduktion til afspænding under fødslen”

I denne video fortæller jordemoder Mette, hvorfor det er vigtigt at øve aktiv afspænding under graviditeten. Når fødslen går i gang, kan smerterne få kroppen til automatisk at spænde op. Mange oplever også, at det er svært at give slip på kontrollen, når veerne ikke kan styres. Men jo mere tryg og afslappet du er i kroppen, desto lettere kan du arbejde med veerne og genkende følelsen af at være afspændt.

Du kan i videoerne om bodyscan og diagonal afspænding få øvelser til, hvordan du kan afspænde din krop.

Varighed: 01:30 min

Resumé af videoen “Afspændingsøvelse: Bodyscan”

Dette er bare en pladsholdertekst. Du skal ikke være bekymret. Det er her bare for at fylde pladsen ud, fordi det endelige indhold ikke er klar endnu. Så snart det færdige indhold er klar, bliver denne pladsholdertekst erstattet med det rigtige indhold.

Varighed: 01:27 min

Resumé af videoen “Afspændingsøvelse: Diagonal afspænding”

Med diagonal afspænding træner du noget fra venstre side og noget fra højre side på samme tid. Det kan du gøre ved fx at spænde op i højre biceps og venstre lår i nogle sekunder og bagefter spænde af og mærke, hvordan afspændingen føles i din krop. Bagefter gentager du øvelsen i modsatte arm og lår.
Ved at træne afspændingsøvelser som denne hver eller hver anden dag, kan du opbygge en rigtig god kropsfornemmelse, som du kan bruge aktivt under din fødsel.

Varighed: 02:45 min

Resumé af videoen “3 gode yogaøvelser til dig, der er gravid”

I denne video guider jordemoder Mette dig igennem tre gode yogaøvelser, som kan styrke din gravide krop.

Øvelserne kan afhjælpe og forebygge gener som smerter i lænden og den tyngende fornemmelse, som mange får i takt med at maven vokser. Det eneste du skal bruge er en måtte hjemme på stuegulvet.

Fødselsforberedende videoer fra Region Syd

De følgende videoer er optaget og delt med tilladelse fra Region Syd. Du kan frit vælge rækkefølgen, du ser dem i.

Varighed: 09:43 min

Resumé af videoen “Motion og sex i graviditeten”

I denne video får du viden om bevægelse under graviditeten, og hvorfor det er vigtigt for dig, barnet i din mave og den kommende fødsel. Du kan også høre mere om sex og intimitet i graviditeten, både fra jordemødre, gravide og kvinder, der har født.