Forskning i kronisk pankreatitis

Aktive studier om kronisk bugspytkirtelbetændelse og komplikationer ved sygdommen.

  1. SBPC database – prospektiv database inkluderende patienter med kronisk pankreatitis. Initieret af Skandinavisk Baltisk Ekspert Forum. Indtil videre er over 2000 patienter inkluderet.

    Status: Databasen danner grundlag for løbende publikationer.

  2. Randomiseret, multicenter studie: Plastik- vs. metalstent ved benigne koledokusstenoser. Deltagende centre: Odense, Ålborg, Hvidovre, Køge og Herlev.

    Status: Inklusion er pågående.

  3. Prospektivt, deskriptivt studie i samarbejde med Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital - Er der sammenhæng mellem Kronisk Pankreatitis og Respiratorisk Dysfunktion?

    Status: Inklusion påbegyndt august 2018.

  4. Prospektivt, descriptivt studie i samarbejde med Bispebjerg og Ålborg Universitetshospital: Characterization of the fibro-inflammatory process involved in progression from acute to chronic pancreatitis: a multicentre, prospective cohort study.

    Status: alle godkendelser på plads, inklusion starter 01. oktober 2019.

Fibrose projekter

Udvikling af fibrose ved kronisk bugspytkirtelbetændelse er forbundet med en vedvarende patologisk respons grundet vævsskade og cellestress. Fremadrettede, observationsstudier af veldefinerede og velkarakteriserede patientgrupper med forskellige stadier af bugspytkirtelbetændelse giver en unik mulighed for at generere ny viden om de underliggende processer, der fører til fibrose og udvikling af kronisk bugspytkirtelbetændelse. Med et ultimativt mål om tidlig diagnose, tidlig behandling og forhindring af sygdomsudvikling i kronisk bugspytkirtelbetændelse har Gastroenheden på Hvidovre Hospital i samarbejde med Bispebjerg Hospital og Aalborg Universitetshospital planlagt tre kliniske forskningsprotokoller.

Protokol 1

Karakterisering af den fibro-inflammatoriske proces involveret i progressionen fra akut til kronisk bugspytkirtelbetændelse

Der inkluderes patienter med forskellige stadier af bugspytkirtelbetændelse, som bliver fulgt gennem 15 år med årlig klinisk undersøgelse, blodprøver til biobank, undersøgelse af kropssammensætning, håndgribestyrke, gangfunktion, smerteopfattelse og livskvalitet. Derudover foretages der hvert andet år endoskopisk ultralyd og MR-skanning.

Vi håber at identificere bestemte markører ansvarlige for fibroseudvikling.

Protokol 2

Er inflammation og fibrose ved akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse en lokal eller systemisk manifestation?

Der inkluderes patienter med enten akut eller kronisk bugspytkirtelbetændelse og en dertil relateret ansamling, hvor der er klinisk indikation for at foretage drænage. I forbindelse med dette opbevares væske, og der tages blodprøver til biobank.

Formålet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem markørerne for fibrose, inflammation og oxidativt stress i blodet og de samme markører målt i væsken fra den bugspytkirtelrelaterede ansamling.

Protokol 3

Effekt af trykaflastning af pancreasgangen på systemiske fibrosemarkører ved kronisk bugspytkirtelbetændelse

Der inkluderes patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse og trykforøgelse i bugspytkirtelgangen, hvor der er klinisk indikation for at foretage endoskopisk aflastning af bugspytkirtelgangen. Der tages blodprøver til biobank i forbindelse med endoskopisk procedure. Blodprøvetagning gentages med fastlagte intervaller.

Formålet er at undersøge, om trykaflastning i bugspytkirtelgangen påvirker de systemiske markører for inflammation, fibrose og oxidativt stress.




Redaktør