Gastroenheden er en særdeles forskningsaktiv afdeling, der forsker på højeste internationale niveau både indenfor det kirurgiske og de medicinske område. Hovedparten af forskningsaktiviteten sker inden for det lægelige område, men vi forsker også indenfor det sygeplejefaglige fagområde.
For at opretholde et højt fagligt niveau, tiltrække og fastholde fagpersoner med høj faglig dygtighed samt foretage faglig udvikling og kvalitets-kontrol, er det nødvendigt konstant at have et godt og sundt forskningsmiljø, hvor forskningstradition, -aktivitet og -resultater synliggøres både internt og eksternt.