Autoimmune hepatitis, primær biliær cirrose (PBC) og primær scleroserende colangitis (PSC)

Autoimmun hepatitis er en sygdom, der rammer levercellerne. Sygdommen er autoimmun, hvilket betyder, at det er kroppens egne immunceller, der angriber levercellerne. Sygdommen kan være livslang, og det er vigtig at stille diagnosen for at starte på den rette behandling, inden leveren tager skade. Behandlingen består af immundæmpende medicin.

PBC: Primær biliær cirrose (også kaldet cholangitis) er en autoimmun sygdom i leverens galdeceller. Det betyder, at det er kroppens egne immunceller, der angriber leverens galdeceller. Sygdommen kan være livslang, og forløbet kan være godartet eller medføre skrumpelever. Behandlingen består af medicin, der hjælper kroppen med at omsætte galde. Patienter med sygdommen kan opleve hudkløe og træthed, og medicinen kan dæmpe symptomerne hos nogle patienter.

PSC: Primær scleroserende cholangitis er en sygdom, der angriber galdevejene. Sygdommen kan i nogle tilfælde opstå hos personer med inflammatoriske tarmsygdomme. Patienter med sygdommen kan have problemer med afløb af galde fra galdevejene, der bliver snævre nogle steder. Nogle enkelte patienter med sygdommen kan behandles med medicin. 



Redaktør