​​​

Mød Mark der har været i klinisk undervisning i Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital

​Her kan du læse mere om, hvordan fysioterapeutstuderende Mark oplevede sine 10 uger i afdelingen.

Mark fandt plads til sparring undervejs

27-årige Mark begyndte sin kliniske undervisning i afdelingen i slutningen af 2021. Sammen med tre medstuderende var han del af både Medicinsk- og Ortopædkirurgisk Gruppe, og blev langsomt introduceret til de forskelligartede patienter, man kan møde som terapeut i afdelingen.

”Vi har været fire studerende som er kommet herud, og så er blevet delt op fra starten. De to startede i Medicinsk Gruppe, og de andre to startede i Ort.Kir.-gruppen. Og så skiftede vi over lige før jul, så vi havde cirka fem uger hvert sted.” 

”Vi er langsomt blevet introduceret til at møde patienter og har set på, hvad de har været igennem af behandling her på hospitalet. Og hvad vi så kan gøre for dem. Det er klart, at som studerende har vi lidt færre arbejdsområder vi må tage fat i, men vi laver stort set det samme som de færdiguddannede. Vi træner patienterne og hører på, hvad de har brug for. Og måske sidder vi bare og snakker i en halv time, hvis det er det, de har brug for. Så ja, vi hjælper patienterne til at få det bedre.”

Farten kan være høj, når flere faggrupper samarbejder

Tempoet på et akuthospital som Hvidovre kan til tider være højt. For Mark var de mange travle situationer udfordrende, men han oplevede, at der også kan være plads til at sænke tempoet en smule og stadig komme i mål med behandlingen.

”Jeg arbejder normalt ikke særlig godt under stress. Så det er ikke altid at jeg synes, det er særlig rart at være i situationer, hvor der er meget pres på. Og jeg kan godt mærke, at når man er flere professioner med sygeplejersker, læger og ergoterapeuter, så er der nogle, der gerne vil have, at tingene går i et lidt andet tempo, end jeg godt kunne tænke mig. 

”Men jeg har også fået bekræftet, at jeg har lov til at sige ’jeg skal nok hjælpe til, jeg skal nok være her, men det bliver lige på mine præmisser. Og så skal vi nok komme i mål’.”

På Hvidovre Hospital møder har man som terapeut ofte patienterne i meget korte forløb, og de synlige fremskridt kan derfor være relativt små. Mark har tidligere haft undervisning i kommunalt regi, og de længere forløb med bedre muligheder for at lægge langsigtede træningsplaner og se større fremskridt, har givet ham større overskud end kontrasten til akuthospitalets kortere forløb.

”Jeg kan rigtig godt lide de lange kommunale forløb, fordi jeg synes, at man kan følge patienterne lidt bedre og se dem rykke sig. Se, at man rent faktisk kan gøre noget. Dem på Ort.Kir. der er der længst tid, de er der måske i en uge, og så er det svært at se fremskridtene. Man kan godt se en lille smule, men det kan være, at de kommer fra sengen og så op og går med en rollator, og det er det maksimale, jeg kan gøre.”

”Det kan jeg godt have det lidt svært med. Så jeg synes, det er rart på kommunalt plan at kunne følge dem i lang tid for at se en udvikling. Det er egentlig det jeg tror, at der giver mig overskud efter en lang arbejdsdag. Nogle der siger ’Tusind tak, fordi jeg nu kan gå op ad trapper igen. Det har jeg ikke kunnet i fem år’.”

Plads til sparring undervejs

Som studerende i afdelingen er din læring i højsædet. Mark havde på forhånd en forventning om, at han skulle være i højeste gear hele tiden og løbe så stærkt som muligt, men han oplevede, at der også var tid til sparring undervejs.

”Jeg troede faktisk, at hvis man var på et hospital, så var det bare om at være i højeste gear hele tiden. Og det har jeg fundet ud af, at det er det ikke altid. I hvert fald ikke her. Der er der plads og tid til at sparre med nogle og spørge om hjælp, hvis der er brug for det. Og lige sige ’kan jeg lige tage fem minutter, for jeg har lige stået med et hjertestop, og det kører rundt i hovedet.’”

Tag udfordringen op og vær klar

Klinisk undervisning i vores afdeling handler om udvikling og læring. For Mark var et nøgleord åbenhed, og den åbenhed er vigtig at have med, selvom man kan blive kastet ud i udfordrende situationer, der kan rykke grænserne.

”Jeg tror, man skal være klar på, at det ikke er farligt at blive udfordret og få rykket sine personlige grænser. Man kan sagtens undgå at være på intensiv og se helt dårlige patienter der ligger med slanger ud af maven, men du kan også risikere at komme ind til en patient, som på papiret ser klar og frisk ud, men så går i hjertestop, når du har dem. Det er jo et akuthospital, og der kan ske akutte ting. Det skal man være forberedt på.”

”Man skal være klar og give det en chance. Være interesseret og vide, at det er okay at fejle,” slutter han.

Vil du vide mere?

Vil du vide endnu mere om andre studerendes oplevelser i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital, så læs med her​.




Redaktør