Mød Gry, der i 2019 blev diagnosticeret med en sjælden kræft i skjoldbruskkirtlen

​Her kan du få indblik i, hvordan Gry håndterede sin kræftdiagnose og i dag forsøger at leve et normalt liv med uvisheden om sin egen fremtid som konstant følgesvend.


Gry skulle finde sin egen vej efter sin kræftdiagnose

Da Gry i 2019 blev diagnosticeret med en sjælden form for kræft i skjoldbruskkirtlen, kom det som lidt af et chok. Hun havde indtil da levet et fuldkommen almindeligt liv, men fra den ene dag til den næste blev det pludselig forandret.

"Jeg blev diagnosticeret med en sjælden form for skjoldbruskkræft i juli 2019. En type de mener, at jeg har haft måske i op til 20 år uden at vide det. Så det var lidt af et chok."

Da det første chok har lagt sig, indstiller Gry sig på at tage kampen op og kæmpe for et liv uden kræft. Hun bliver hurtigt opereret, men det viser sig at kræften har spredt sig til resten af kroppen og behandling er nærmest umuligt. Gry skulle derfor finde sin egen vej i sit nye liv med kræft og uvisheden om sin egen fremtid som en konstant følgesvend.

"Jeg blev diagnosticeret på to dage, så det gik rigtig stærkt. Og opereret hurtigt bagefter. Først troede de, at det var en almindelig type som jeg kunne opereres for, men da jeg kom videre i systemet, fandt de ud af, at det var det ikke, og at den allerede havde spredt sig til knogler og lever. Så det var et chok at gå fra at tro, at jeg var frisk og udødelig, til lige pludselig ikke vide om jeg nåede det til jul, og om jeg så mine børn blive studenter og sådan noget."

"Først var det kræft. Det var slemt nok, men okay, det kommer jeg mig over. Det skal jeg bare, tænkte jeg. Men så derefter, en måned senere, så viste det sig at være umuligt. Så var det uhelbredeligt og der var ikke noget at gøre ved det."​

"Det næste jeg tænkte var så at nå, så skal jeg vel have kemo og alt det der, som man jo tror, at ​man skal. Men nej, det skal du ikke, fordi det virker ikke på din sygdom, sagde de. Så meldingen var bare 'gå hjem og lev dit liv'. Og der var jeg sådan, at det kan jeg da ikke, I må gøre et eller andet. Men de havde ikke noget at tilbyde mig. Så jeg gik hjem og skulle finde min egen vej."​

I tiden efter operationen får Gry sværere ved at trække vejret. Hun føler en kvælende fornemmelse døgnet rundt der langsomt tager til, og bliver derfor bekymret for, om kræften igen har fået fat.​

”Jeg føler, at der er en der kvæler mig 24/7, men lægerne bliver ved med at sige, at det er normalt. På et tidspunkt i foråret 2021, der er der gået halvandet år efter operationen, der synes jeg, at det tiltager og bliver værre. Og hver gang det tiltager, så tænker jeg, at kræften er kommet tilbage i det område og de lymfer, der stadigvæk er. Det er klart, det er det første man tænker. Altså når man først får sådan en sygdom og ved, at den er der, så kan man pludselig mærke alt i kroppen.”​

Ingen forventninger, men masser af håb

Gry kommer i behandling for lymfødem i Fysio- og Ergoterapien i 2021. På forhånd har hun ingen forventninger til udbyttet, men møder alligevel op til første behandling på Hvidovre Hospital med et spinkelt håb om, at hendes situation kan blive bare en lille smule bedre.

"Jeg er nok lidt pessimistisk, fordi de hele tiden har sagt, at de ikke kan gøre noget for mig. Så jeg har ikke nogen forventninger og kommer uden forventninger første gang. Det er på grund af, at jeg hver gang jeg har været hos min læge, har fortalt, at det ikke går så godt og lægen så har svaret, at det bare er, hvad man kan forvente. Så jeg forventede, at det skulle være på den måde resten af min tid."​

"Derfor havde jeg ikke nogen forventninger. Men jeg havde et håb om, at et eller andet kunne jeg måske selv gøre. Jeg havde tænkt, at de kunne lære mig nogle teknikker, hvor jeg selv kunne gøre noget for det her lymfevæske, som der sidder. Så jeg havde ingen forventninger, men en masse håb for, at bare det kunne blive en lille smule bedre, så ville det også være godt. Og så ville jeg også bruge alt den tid jeg kunne på det."​

Håbet viser sig at blive til virkelighed. Gry mærker fra første behandling positive effekter og svæver nærmest hele vejen hjem.

”Det hjalp allerede fra første behandling. Fra første dag jeg kom ind her, så er jeg faktisk svævet herfra. Jeg er gået her to gange om ugen, og hver gang er jeg næsten svævet herfra, fordi de ændrer noget. Jeg har jo lymfevæske siddende. Jeg er lidt større i den ene side af ansigtet end den anden, og så har jeg en masse arvæv. Så det er ligesom de to ting, som de skal forsøge at gøre bedre.”

”Men altså, fra ikke at have set nogen i over to år til at komme herud og få denne her behandling, som kun varer et kvarters tid, men har hjulpet rigtig, rigtig meget, det har virkelig gjort en forskel. Det har hjulpet kæmpe meget med det samme.”​

​​Den nye normal i et forandret liv

Da Gry afslutter sin behandling efter seks uger, skal hun selv fortsætte med vedligeholdende træning. Udsigten til selv at varetage træningen føler hun sig godt klædt på til at håndtere, men øvelserne skal indarbejdes i de daglige rytmer.

"Det er jeg helt rolig omkring. Jeg ikke bekymret for at gøre det, men der er det der med, at man også skal få det gjort. At man skal få det ind i en dagsplan. Det der sker med mig, efter at jeg har været vant til det her i over to år, det er jo bare, at det bliver den nye normal. Det bliver bare sådan det er. Og man vænner sig til at livet pludselig ser anderledes ud."

Gry lever i dag med sit lymfødem og sin sygdom, og lader sig ikke begrænse i hverdagen. Hun forsøger at leve på samme måde som før, men har altid sygdommen med i baghovedet.

"Jeg er nok lidt en bulldozer-typer som der bare siger, at det ikke skal begrænse mig. Jeg skal stadigvæk leve. Men jeg vil da sige, at der kan være dage, hvor jeg har taget fysisk fat, og så kan jeg godt mærke det i halsregionen og det opererede område. Eller på dage hvis jeg snakker meget, så strammer det også ekstra. Men der ikke ting jeg ikke gør. Jeg vælger at leve, og så må det være irriterende, hvilket det også er. Men hvad har jeg af valg? Ikke noget."​

​Uvisheden fylder, men der kan være hjælp at finde

For Gry fylder uvisheden om fremtiden meget. Behandlingsforløbet med terapeuten har dog lettet presset på hendes skuldre, og selvom udsigterne til effekter ikke på forhånd var gode, var der alligevel hjælp at hente.

"Det værste er bare uvisheden. At jeg ikke ved, hvordan det udvikler sig, og hvor længe jeg har igen, og hvor hårdt jeg bliver angrebet og sådan. Det er det værste. Men behandlingen herude har taget nogle kilo af skuldrende, fordi der rent faktisk var noget at gøre. Og så var det ikke mig, der var tosset, hver gang jeg gik til lægen."

"Selvom man ikke tror at man kan få hjælp, så kan man måske godt alligevel. Man skal give det en chance og gå ind i det med åbent sind, og selvom lægerne har sagt, at der ikke kan gøres noget, så kan der måske godt alligevel."​

"Ekspertisen herude den er rigtig stor, og jeg har følt mig rigtig tryg ved at være her. Det var godt at kommer herud, fordi de ser flere af min slags, sammenlignet med en privat terapeut. Så det skal man gå ind i med åbent sind og give det en chance. Jeg tænker, at man går lettere herfra end man gjorde, da man kom", slutter hun.​​

​​Vil du vide mere? 

Læs med her, hvis du vil læse om andre patienters forløb.


Redaktør