Hvorfor arbejder du i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling?
Jeg arbejder her, fordi jeg har nogle vildt gode kollegaer, som virkelig brænder for deres speciale. Her er en stor tværfaglig pulje af viden og mennesker, som er rigtig værdifuldt for mig. Vi kan sparre med hinanden, og jeg kan få input fra kollegaer, der beskæftiger sig med områder, som ligger tæt op ad mit eget fagområde. Det giver mig både faglig inspiration og mulighed for at se tingene fra flere perspektiver.
Hvad er det fedeste ved dit job?
Det fedeste ved mit job er at hjælpe patienterne til at forstå deres egen krop. Jeg synes, det er meningsfuldt at kunne give dem mere viden og tryghed omkring deres krop – især fordi det er et område, som stadig kan være ret tabubelagt. Det gør en forskel at kunne tale åbent om noget, som mange måske synes, at det kan være svært at tale om.
Fortæl noget vi ikke ved om dig
De fleste ved nok ikke, at jeg er vokset op i et ægte hippiekollektiv.