Klinisk praksis og udvikling
Intern kompetent terapeut
Har du lyst til at fordybe dig inden for et særligt fagområde og dele din viden med kolleger, kan rollen som intern kompetent terapeut være noget for dig.
Du arbejder med et afgrænset specialefagligt område, bidrager til undervisning og videndeling og er med til at omsætte ny viden til klinisk praksis. Samtidig fungerer du som faglig sparringspartner og rollemodel for dine kolleger.
Specialeansvarlig
Som specialeansvarlig terapeut er du med til at udvikle og styrke det faglige niveau inden for et speciale.
Du bidrager til kompetenceudvikling blandt kolleger, understøtter introduktion af nye medarbejdere og samarbejder tæt med ledelsen om faglige udviklingsopgaver og prioriteringer.
Mentor for nyansatte
Hvis du brænder for at hjælpe nye kolleger godt i gang, kan mentorrollen være en mulighed.
Som mentor understøtter du den sociale og kollegiale onboarding, skaber tryghed og hjælper nye medarbejdere med at blive en del af afdelingens fællesskab og kultur.
Nøgleperson
Som nøgleperson bliver du afdelingens lokale ressource inden for et særligt område.
Det kan eksempelvis være som SP-nøgleperson, grøn ambassadør, hygiejneansvarlig, patientsikkerhedskoordinator eller forflytningsansvarlig. Du holder dig opdateret inden for området og hjælper med at dele viden med kollegerne.
Udviklingsterapeut
Hvis du motiveres af kvalitetsudvikling, implementering og nye arbejdsmetoder, kan udviklingsterapeutrollen være næste skridt.
Som udviklingsterapeut arbejder du med projekter, kvalitetsforbedringer og implementering af ny viden. Du samarbejder med både klinikere, ledere og forskningsmiljøer for at udvikle praksis til gavn for patienter og kolleger.