Når du lige har født et barn, kan du være træt og have brug for at hvile. Der er sket en kæmpe omvæltning i dit/jeres liv. Et lille barn, kræver meget opmærksomhed og tid, så der er ikke meget tid til overs til at tænke på sig selv.
I starten er du måske mest opsat på at kunne amme dit barn rigtigt, og måske har du ondt i bækkenbunden eller i maven efter et kejsersnit.
Lindring af smerter og hævelse
De fleste nybagte mødre oplever hævelse i bækkenbunden og måske tyngdefornemmelse i hele underlivet. Du kan lindre smerterne ved:
- at ligge ned og amme
- at hvile dig flere gange om dagen
- at lægge dig ned og lave venepumpeøvelser
- at gå blot korte ture de første par uger efter fødslen.