Bristning af endetarmens lukkemuskel

​​​

Hvis du føder på Hvidovre Hospital og får en bristning af endetarmens lukkemuskel tilbyder vi dig en individuel fysioterapeutisk genoptræning og opfølgning.

Behandling

Du vil efter fødslen få besøg af en fysioterapeut på ​Barselsafsnittet​, som vil forklare, hvordan du aflaster dig selv bedst muligt i den første tid, hvor bristningen skal have ro til at hele. Du får tilbudt et individuelt genoptræningsforløb, som starter en måned efter fødslen. Mødetidspunktet i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling får du inden udskrivelse.

Ved den første konsultation undersøger fysioterapeuten din bækkenbund og din lukkemuskels funktion, ved en undersøgelse i skeden og/eller endetarmen. Ud fra resultaterne tilrettelægger vi den videre behandling i samarbejde med dig, og du vil få udarbejdet et genoptræningsprogram, som du skal træne efter derhjemme. For at få effekt af gentræningen, skal du regne med at træne hjemme dagligt. Fysioterapeuten følger op på din træning og kommer med anbefalinger til genoptagelse af blandt andet motion og samliv.

Et forløb består typisk af 3-5 besøg hos fysioterapeuten på hospitalet fordelt over 3-6 måneder.

Samarb​ejde

Behandlingen i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling sker i et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker i Gynækologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.​​

Pjece​

​​
​​
Redaktør