Hjerterehabilitering

​Når du har fået en hjertesygdom, kan du have brug for hjerterehabilitering og fysisk træning.​ ​Det gælder for langt de fleste hjertepatienter.

Behandling​ og genoptræning

Vi tilbyder forskellige hjertehold i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling. Genoptræningsforløbene varer 7 eller 12 uger, og på alle hold træner man 2 gange om ugen i 1 time.

Træningen består primært af konditions-, styrke- og balancetræning. Træningen kan blandt andet foregå på kondicykel, trapper, løb, gang, stepbænk, boldspil, m.​m. Der startes altid med let opvarmning og afsluttes med udspænding. 

Fysioterapeuten planlægger træningen så den foregår på et niveau, som er tilpasset dig, efter de givne retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab. Derudover tilbyder vi en times teoretisk undervisning om fysisk træning til patienter med en hjertesygdom.

Du bliver fysisk testet før og efter træningen for at måle effekten af træningen. Du bliver også bedt om at udfylde et spørgeskema om livskvalitet og helbredstilstand.

hjerte boksepude.jpg

Samarbejde​​

Din behandling foregår i et tæt samarbejde med sygeplejersker og læger fra Hjertemedicinsk Afdeling.

Ved holdstart udarbejder fysioterapeuten i samarbejde med dig en genoptræningsplan til specialiseret genoptræning.​

Har du behov for yderligere genoptræning, når dit forløb hos os er slut, kan fysioterapeuten henvise dig videre til et træningsforløb i din hjemkommune.​

Træning til patienter med hjertesygdom

Forholdsregler ved operation igennem brystbenet

Pjece

​​​



Redaktør