Hvis dit barn skal opereres i hoften eller benene kan vi tilbyde dig og dit barn samtale og forundersøgelse, her i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling. Ved forundersøgelsen vil fysioterapeuten i samarbejde med dig undersøge, hvilke hjælpemidler dit barn har behov i forbindelse med operationen. Forundersøgelsen finder normalt sted i Børneafdelingen ca. 14 dage før den planlagte operation. Ved samme forundersøgelse vil I også have mulighed for at tale med en læge, sygeplejerske, socialrådgiver og eventuel en ergoterapeut og diætist.

Genoptræning
Efter operationen vil fysioterapeuten vejlede dig i, hvordan du bedst kan støtte dit barn og i, hvordan du kan hjælpe ham/hende til at ligge bedst muligt i sengen. Du vil også blive instrueret i, hvordan du flytter dit barn fra seng til kørestol og tilbage igen. Hospitalet udlåner de hjælpemidler, der er behov for. Inden dit barn udskrives laver fysioterapeuten en genoptræningsplan, så dit barn kan fortsætte genoptræningen i jeres hjemkommune. Planen udleveres til dig, og sendes elektronisk til kommune og jeres egen læge.

Samarbejde
Undersøgelse, behandling og genoptræning af dit barn foregår i tæt samarbejde med lægen og plejepersonalet på hospitalet.
Pjece