Den gode henvisning
Nå du henviser en patient til undersøgelse i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, skal henvisningen indeholde:
- Patientens navn, CPR-nr., adresse.
- Den henvisende læges fulde navne og direkte telefonnummer.
- Behov for tolk eller kørsel.
- Oplysning om psykisk- eller fysisk funktionsnedsættelse (ekstra tid).
- Ønsket undersøgelse inkl. evt. sideangivelse.
- Tentativ diagnose.
- Indikation med relevant anamnese samt kliniske og parakliniske fund. Indikationen må ikke indeholde fagspecifikke forkortelser. Der må ikke henvises til indikation i SP, skadejournal, aftaler el.lign.
- Oplysninger om aktiv eller tidligere malign lidelse, konkurrerende lidelser og tidligere kirurgi (hvad, hvornår, hvor).
- Oplysninger om tidligere bestilte eller udførte billeddiagnostiske undersøgelser inklusiv dato og sted.
- For fertile kvinder (15–55 år) skal evt. graviditet være afklaret og angivet.
- Oplysninger om allergi, diabetes, metforminbehandling, nyresygdom eller andet relevant, hvis det forventes, at der skal gives kontraststof.
- Det skal fremgå af henvisningen, hvis undersøgelsen er led i et pakkeforløb samt hvilket forløb og om patienten er informeret.
- Informeret samtykke skal være indhentet og dokumenteret, herunder samtykke til den aktuelle undersøgelse og evt. kontrastindgift.
Akutte og uventede fund
Akutte læge- eller behandlingskrævende uventede fund, påvist ved planlagte undersøgelser, skal konfereres telefonisk med relevant kliniker, dokumenteres og forevises ved førstkommende konference.
Hvis afdelingen i forbindelse med beskrivelse af en undersøgelse henvist fra praksissektoren, gør et uventet fund som skønnes at kræve behandling eller vurdering indenfor samme døgn, tager afdelingen telefonisk kontakt til den praktiserende læge, dennes sekretær eller stedfortræder. Hvis det er udenfor praktiserende læges åbningstid, kontakter afdelingen 1813.
Ved uventede fund, som kræver akut eller fremskyndet behandling eller yderligere diagnostik, er det den praktiserende læges/henvisende klinikers ansvar, at det formidles og iværksættes hurtigst muligt.
Alle aftaler dokumenteres i undersøgelsessvaret/beskrivelsen, som sendes til den henvisende læge/afdeling. Det skal fremgå, hvem der er kontaktet telefonisk, og hvilken funktion fagpersonen har.
Svartider
Tiderne nedenfor angiver de mål som afdelingen tilstræber. Der kan i perioder forekomme afvigelser. Svaret på undersøgelsen sendes til henvisende læge via RIS/edifact efter følgende hovedregel:
- Haste / akut undersøgelse:
Hurtigst muligt - Kræftpakke:
48 timer (minus weekend og helligdage) - Fremskyndet undersøgelse:
7-14 hverdage - Rutine / elektiv undersøgelse:
3-4 uger (minus weekend og helligdage)