Tina og Simon, Amager

​Tina fødte enæggede tvillinger ved et planlagt kejsersnit.​

Vi blev gennem hele graviditeten fulgt tæt, fordi man mente, at vores tvillingedrenge var lidt små. Da den ene tvilling i uge 34 lå med numsen først, var der ingen tvivl om, at fødslen skulle være ved et kejsersnit. Vi havde samme fødselslæge gennem hele forløbet, og hun sendte os til en del ekstra scanninger for at sikre, at begge drenge havde det godt, og det gjorde os enormt trygge. Man hører jo om besparelser på hospitalet, men vi følte ikke, at der blev sparet i vores forløb. Vi blev desuden informeret rigtigt fint om kejsersnittet, og det gjorde os trygge ved situationen.

Alligevel var selve operationen en voldsom oplevelse, da der foregik meget rundt om hovedet på en, og der var mange mennesker på operationsstuen. Det var ikke den rareste følelse ikke selv at have kontrol over fødslen, men personalet havde fuldstændig styr på alt, og vi følte os i gode hænder.

​Efter fødslen var vi indlagt 5 dage på barselsgangen, som er standard for et tvillingekejsersnit uden komplikationer. Jeg vil virkelig unde forældre med ét barn at få tilbudt en indlæggelse af samme længde. Det er jo en operation, man har været igennem, og man har brug for hvile og aflastning, og dét er svært med et nyfødt barn.

Det var rart, at der var personale, der kunne rådgive os ved tvivlsspørgsmål, og langt de fleste var meget rolige, kompetente og venlige. Vi kunne dog godt mærke, at der var travlt på barselsgangen, og at personalet var presset. På fjerdedagen kunne vi også mærke et pres på at få os udskrevet, da der var mangel på sengepladser. Vi ville helst være blevet på barselsgangen, indtil min mælk var løbet til, da det var lidt udfordrende at blive sendt hjem, inden amningen var rigtig etableret. Især fordi det var meget vigtig, at vores sønner ikke tabte sig mere, end de allerede havde gjort de første dage efter fødslen.

Alt i alt var vi dog meget tilfredse med forløbet og vores behandling.
Redaktør