​​

Tidlig hud-mod-hud

​Vi tilbyder tidlig ’hud-mod-hud’ ved planlagt kejsersnit. Målet er at forbedre fødselsoplevelsen for mor, barn og pårørende.

Tidlig hud-mod-hud betyder, at dit barn kommer op og ligge hud-til-hud hos dig lige efter fødslen. Du kan vælge at se, når dit barn bliver født, og når navlesnoren bliver klippet over. Du vil ikke kunne se selve operationssåret.​​​

​For at udføre tidlig ’hud-mod-hud’ skal både du og dit barn være raske, og vi skal forvente en ukompliceret fødsel. Det vil sige; hvis din graviditet er forløbet uden komplikationer, og der ikke opstår komplikationer under kejsersnittet, vil tidlig ’hud-mod-hud’ være standard procedure ved planlagt kejsersnit. På nuværende tidspunkt kan vi ikke tilbyde tidlig ’hud-mod-hud’ ved planlagt kejsersnit af tvillinger. 

Det er velkendt at tidlig ’hud-mod-hud’ og tæt kontakt lige efter fødslen har mange fordele for både mor og barn, primært pga. den øgede udskillelse af hormonet oxytocin. Fordele er bl.a.:
  • Tidlig tæt kontakt mellem mor og barn
  • Mor og barns blodtryk, puls og kropstemperatur stabiliseres
  • Mindre angst og færre stresshormoner
  • Nemmere ammeopstart og længere amning på sigt
Hvis det ikke er muligt at have hud-mod-hud kontakt lige efter fødslen, vil du få barnet op til dig, så hurtigt som det er muligt, og du vil stadig kunne etablere den gode tætte kontakt med dit barn.





Redaktør