​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Den regionale hjemmefødselsordning

​Læs her hvordan det foregår, hvis du gerne vil føde hjemme.

Om hjemmefødsler

Det er vigtigt for fødslens forløb, at man føler sig tryg og rolig, der hvor man skal føde. Nogle kvinder føler sig mest trygge på hospitalet. Andre er mest trygge derhjemme i egne kendte rammer.



Trygge rammer under fødslen kan gøre, at du oplever veerne som mindre smertefulde. At du er tryg og afslappet kan også gøre, at veerne arbejder bedre, og fødslen måske går lidt hurtigere.

Flere undersøgelser viser, at kvinder der føder hjemme får færre indgreb og har mindre behov for medicinsk smertelindring end kvinder, der føder på hospital.

Hvis du vælger at føde hjemme, har du mulighed for at undgå at skulle ud af døren, mens du har veer. Jordemoder kommer i stedet hjem til dig.

Efter fødslen har I ro og fred til at lære jeres nyfødte at kende i vante omgivelser.

Hvem kan føde hjemme?

Alle har en lovsikret ret til at føde hjemme med assistance fra en jordemoder. Herved forstås hjemmefødsel på din bopæl (folkeregisteradresse).

Da sikkerheden for mor og barn er det vigtigste, kan der være forhold der gør, at vi fraråder hjemmefødsel hvis ikke nedenstående punkter passer på dig.

  • Du er sund og rask og har en normal graviditet
  • Dine eventuelle tidligere fødsler skal være forløbet uden komplikationer såsom kejsersnit, fastsiddende moderkage eller større blødning efter fødslen.
  • Dit BMI er under 35
  • Du venter et normalvægtigt barn i hovedstilling
  • Du føder til termin, dvs.. mellem uge 37+0 og uge 41+6
  • Din fødsel går i gang af sig selv
  • Du er højst fjerdegangsfødende – da risikoen for stor blødning efter fødslen stiger, når man har født mange gange.

Er der andre forhold til stede, som kan have betydning for en hjemmefødsel, vil vi eventuelt tilbyde dig en samtale med en fødselslæge for at afklare, om hjemmefødsel er forsvarlig.

Hvis du overvejer hjemmefødsel

Hvis du overvejer at føde hjemme skal du tale med din jordemoder. Hun vil informere dig om det videre forløb. Fortæl også gerne din egen læge at du overvejer hjemmefødsel.

Det kan generelt anbefales at beslutte sig i god tid, så man kan nå at forberede sig. Det gælder både mental forberedelse – at være indstillet på hvilke rammer der bliver omkring fødslen, og praktisk forberedelse – at være parat til fødslen og dagene derefter.

Vi har en hjemmefødselscafé som afholdes flere gange om måneden. Hjemmefødselscaféen er både for jer, der har besluttet at føde hjemme, og jer som overvejer det. I kan udveksle idéer, spørgsmål og erfaringer.

1-2 jordemødre fra hjemmefødselsordningen deltager. Hje​mmefødselscaféerne foregår på Gentofte Hospital. Du kan blive tilmeldt via din konsultationsjordemoder eller ved henvendelse til hjemmefødselsordningens teamkoordinator. Se mere på dit fødesteds hjemmeside.

Læs mere om de praktiske forberedelser ved hjemmefødsel

Når fødslen går i gang

Når du får veer eller vandafgang, skal du ringe til dit eget fødested. Herfra formidles kontakt til den vagthavende hjemmefødselsjordemoder.

Jordemoder kommer hjem til jer så hurtigt som muligt, når I over telefonen er blevet enige om, at det er tid. Afhængigt af jeres bopæl og tidspunkt på døgnet kan jordemoderens transporttid variere, hvorfor det anbefales at kontakte fødestedet i god tid.

Jordemoder er hos jer indtil ca. 2 timer efter fødslen.

Medicin og smertelindring

Jordemoder har medicin med, som kan mindske blødning efter fødslen. Hun har også andet basisudstyr til akutte situationer, f.eks. til sugning og hjælp til vejrtrækning hos den nyfødte.

Jordemoderen kan hjælpe med smertelindring i form af massage, varme, afspænding og brug af åndedrættet. Mange jordemødre kan også tilbyde akupunktur eller TENS (smertestillende elektriske impulser). Det er muligt at fremskaffe/leje et transportabelt badekar, som kan benyttes til smertelindring og eventuelt vandfødsel.

Hvis du skal sys efter fødslen, kan du få lokalbedøvelse.

Du kan ikke få medicinsk smertelindring som epiduralblokade (rygbedøvelse), lattergas eller pudendusblokade (bedøvelse i skeden).

Efter fødslen

Dagen efter fødslen bliver du ringet op af en jordemoder for at høre, hvordan I har det. Nogle fødesteder tilbyder endvidere hjemmebesøg ved en jordemoder dagen efter fødslen.

Mellem 48 og 72 timer efter fødslen får du tilbud om tid til et efterfødselscheck. Her kan du få hjælp til bl.a. amning, og dit barn kan få taget hælprøver (PKU) og hørescreening.

Hvis der opstår problemer efter fødslen, kan du inden for den første uge ringe til hospitalets ammeambulatorium, barselsafsnit eller efterfødselsambulatorium.

Sundhedsplejersken får besked om at du har født, hvis du har givet samtykke hertil. Hun kommer på hjemmebesøg efter fødslen.

Overflytning til hospital under fødslen

Jordemoderen anbefaler overflytning til hospitalet, hvis hun skønner det er nødvendigt.

De hyppigste årsager er:

  • For langsom fremgang i fødslen
  • Behov for yderligere smertelindring
  • Vandafgang i mere end 18 timer

Årsagen kan også være:

  • At fostervandet er grønt
  • Ændringer i barnets hjertelyd
  • Behov for yderligere behandling af moderen eller barnet
  • Kraftig blødning efter fødslen
  • Syning af større bristninger

Jordemoder følger med og bliver hos jer på hospitalet. Overflytning foregår enten i jeres egen bil, i taxa eller i ambulance. Det afhænger af årsagen. Det er også muligt at tilkalde en lægeambulance.

Det er ikke altid muligt for partneren (eller barnet, hvis overflytningen sker efter fødslen), at komme med i ambulancen.

Opgørelser i Region Hovedstaden viser, at 40-45 % af førstegangsfødende overflyttes under påbegyndt hjemmefødsel, mens flergangsfødende overflyttes i 5-10% af forløbene. De fleste hjemmefødere, som overflyttes, føder vaginalt, nogle gange med hjælp fra nødvendige indgreb eller elektronisk overvågning af barnet.

Er det sikkert at føde hjemme?

Det er sikkert at føde i Danmark, både på hospital og i hjemmet. Men der kan være forskellige tilstande som gør, at det er sikrest at føde på hospital med den rette ekspertise til stede.

Der kan i sjældne tilfælde opstå uforudsigelige, alvorlige situationer under fødslen, som ville kunne behandles hurtigere og bedre på hospitalet. Det kunne f.eks. være moderkageløsning, fastsiddende skuldre, navlesnorsfremfald eller et barn, der uventet er meget dårligt efter fødslen.

For at en akut situation hurtigst og bedst kan behandles i hjemmet, skal adressen være nem at finde frem til for ambulancen, og der skal være plads og lys til eventuel akut behandling af mor eller barn.

En stor engelsk undersøgelse har hos førstegangsfødende fundet en lille, men højere risiko for sjældne, alvorlige skader og død hos barnet ved planlagte hjemmefødsler sammenlignet med planlagte hospitalsfødsler. Risikoen er godt 0,5% ved hospitalsfødsel og knap 1% ved hjemmefødsel.

Ifølge samme undersøgelse er det for flergangsfødende lige så sikkert at føde hjemme som på hospital.

En stor hollandsk undersøgelse viser ingen risiko for børnene, hverken hos første- eller flergangsfødende. Dette studie viser også, at kvinder der planlægger hjemmefødsel får færre indgreb.

Kontaktinformation

OBS! Når du får veer eller vandafgang, skal du ringe til dit eget fødested. Herfra formidles kontakt til den vagthavende hjemmefødselsjordemoder.

Regionh Hovedstadens hjemmefødselskoordinator
Telefon:  91 17 53 03

Skriv sikkert til Region Hovedstadens hjemmefødselskoordinator med digital post via borger.dk (login med Mit​ID)

Redaktør