En nybagt mor fortæller:
Fødselsberetning for lillebror med kælenavnet “Lillenød”
Kanelsnurrer, kaffe og navneforslag
Vandet gik klokken 06.50 – inde i sengen. Min kæreste var inde i stuen, men kunne høre, at der var noget på færde, så han kom straks ind.
Vi var glade. Jeg var gået en uge over tid, det var lige inden jul, og vi havde samme dag en jordemoderkonsultation omkring igangsættelse.
Jeg ringede til min mor, min veninde og til Herlev. Så blev vores store søn hentet – han vågnede, da vandet gik – og min veninde kom, med kanelsnurrer, kaffe og Marabou-chokolade☺
Veerne var milde i starten, de tog lige så langsomt til og imens havde vi tid til at hænge navneforslag til vores lille søn op på indersiden af hoveddøren på små orange post-it notes. Min kæreste tog tid på veerne og ved 10-tiden ringede vi til Herlev igen, som fik fat i den jordemoder, der skulle komme hjem til os.
Beslutningen om hjemmefødsel
Jeg havde en hurtig fødsel med mit første barn, og det var en af grundende til, at vi denne gang havde valgt en hjemmefødsel.
Vi talte meget om det under graviditeten, og havde også lavet en fødselsplan, hvor vi bl.a. havde ønsker omkring god og direkte kommunikation og om, at der også kom en studerende med ud, så vi var flere hænder i tilfælde af, at der skulle opstå komplikationer undervejs.
Jeg var også til hjemmefødselscafé på Gentofte Hospital, og kunne allerede dér mærke, at de jordemødre, der vælger at blive hjemmefødselsjordemødre, havde en ro og et engagement i den fødeform, som jeg fandt både opmuntrende og beroligende. Det var dog faktisk først, da vandet gik, at vi helt endeligt besluttede os for en hjemmefødsel – og da virkede det så, som det mest naturlige i verden, at vi skulle blive hjemme.
Jordemoderen kommer og veerne tager til
Jordemoder Ida og jordemoderstuderende Nanna kommer hjem til os kl. 10.27. De kommer ind, falder til, og siger, at jeg bare skal sige til, når jeg er klar til at blive undersøgt, så jeg lige får tid til at vænne mig til dem.
Jeg har gået til Smertefri Fødsel som fødselsforberedelse, og bruger den vejrtrækning, jeg har lært dér, og det støtter de mig i.
De tager min puls og måler på barnet under veerne og første gang, jeg bliver undersøgt er jeg omkring 3-4 cm åben.
Veerne tager til, og hen mod kl. 12.30 skal jeg lige ud at tisse. På daværende tidspunkt er jeg kommet ind på vores sofa og tager veerne på chaiselongen. Veerne tager virkelig til efter en tur på toilettet, og da jeg kommer tilbage, så ender jeg på alle fire ind over enden af chaiselongen. Veerne bider virkelig. Det gør virkelig ondt. Jeg holder min veninde i hænderne, mens min kæreste star bag mig og trykker på mit haleben.
… Og så kommer Lillenød
Nu er jeg 7-8 cm åben, og Ida siger, at hvis jeg føler en pressetrang, så er det okay at gå med den følelse – i samme øjeblik hun siger det, kommer pressetrangen!
Jeg presser fra 12.55 og 13.02 bliver lillebror født – min kæreste hjælper med at tage imod. Vi bliver hjulpet op i sofaen, hvor jeg ligger med Lillenød på maven, mens jeg føder moderkagen og bliver syet lidt.
Under hele forløbet oplever vi en virkelig fin kommunikation og der var en ro omkring denne her fødsel, som vi begge satte virkelig stor pris på.
Nanna og Ida bliver hos os i flere timer bagefter, og det er helt vidunderligt, at vi kan blive i vante og trygge omgivelser, at vi ikke skal skynde os at pakke sammen og smutte ned i en bil.
Det sner udenfor og mørket falder på. Naboernes julelys tændes på altanerne rundt om os, alt imens vi stille lander i at være blevet én mere i familien.
Ro, støtte og en supergod oplevelse
Mens jeg skriver denne beretning, bliver jeg helt rørt, fordi det bare var så fin en oplevelse at føde hjemme (“Ja! Det var det. En supergod oplevelse”, siger Kim farmand) – og fordi vi fik så god støtte og vejledning af Ida og Nanna, så kunne vi ikke have forestillet os en bedre måde at få lillebror til verden på.
Hvis det usandsynlige skulle ske, og jeg skulle blive gravid igen (nu har vi 4 børn til sammen, så umiddelbart tænker vi at stoppe her, men man skal jo aldrig sige aldrig;))… så er der ingen tvivl om, at fik jeg muligheden, så ville jeg vælge en hjemmefødsel igen.
Med stor tak til Ida og Nanna.
21. december 2021
Cecilie, Kim og lille Erling, 2. fødsel