​​​​​​​​​​​

Ambulant fødsel for førstegangsfødende

​Som førstegangsfødende bliver du tilbudt at blive udskrevet inden for 8 timer efter fødslen (ambulant fødsel).

Rigtig mange ønkser at komme hjem så hurtigt som muligt med deres lille barn efter fødslen.​ For at føde ambulant skal du være sund og rask, fødslen skal være forløbet uden komplikationer og dit barn skal være sundt og raskt.​

Ambulant fødselsforløb

For jer der planlægger en ambulant fødsel, kan forløbet se sådan ud:

  • Du taler med din konsultationsjordemoder om barselsmåde. Den endelige beslutning om barselsmåde sker først efter fødslen.  
  • I din graviditet bliver du tilbudt grundig forberedelse i til amning og trivselstegn for barn og mor de første dage efter fødslen. Læs mere om fødsels- og for​ældreforberedelse
  • Efter fødslen går du først hjem, når du er klar; 
    • Du skal selv kunne lægge barnet til brystet, og barnet skal die med korrekt teknik.
    • Du skal måske prøve at skifte ble.
    • Vi vejleder dig grundigt om de første dage i hjemmet.
    • Vi udskriver dig ikke om natten.
  • Du bliver tilbudt tæt opfølgning og kontakt i op til 7 dage efter fødslen med bl.a.:
    • Telefonisk hotline døgnet rundt med mulighed for videotilslutning. 
    • Du kommer på besøg i vores efterfødselsklinik, hvor dit barn får taget PKU-prøve og foretaget høre-screening
    • Sundhedsplejersken kommer hjem til jer 3-5 dage efter fødslen.


Redaktør