Hvorfor arbejder du i Dagkirurgisk Afdeling?
Jeg startede i afdelingen som studerende under uddannelse til sygeplejerske. Allerede her oplevede jeg en høj faglighed og et stærkt fællesskab.
Hvad er det fedeste ved dit job?
Til dagligt kan jeg gøre brug af de sygeplejefaglige kompetencer, jeg har fået gennem uddannelsen og samtidig have en masse erfarne kolleger ved min side. Man står aldrig alene i komplekse eller nye situationer. Det giver mig en faglig tilfredsstillelse at kunne yde nærvær og tryghed – og se patienten gå hjem samme dag med en god oplevelse.
Fortæl noget, vi ikke ved om dig
Jeg kan næsten altid findes i Parken om søndagen, når FCK spiller – gerne med en kold fadøl i hånden. Heldigvis er der gode muligheder for at få indflydelse på sin vagtplan, og vores vagtplanlægger er god til at imødekomme ønsker, så privatlivet også hænger sammen.