Før operationen

Læs om hvordan du skal forholde dig før operationen i Dagkirurgisk Afdeling.

​​​​​​

Her ​​kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om operationer. Klik på et spørgsmål og læs svaret.

Hvordan bliver jeg henvist til operation på Dagkirurgisk Afdeling?​

Efter besøg hos egen praktiserende læge sendes en henvisning til Hvidovre Hospital med henblik på en ambulant forundersøgelse i det relevante kirurgiske ambulatorium.

Hvis kirurgen ved forundersøgelsen vurderer, at der skal foretages et operativt indgreb, som kan foregå ambulant, bookes en tid i Dagkirurgisk Afdeling. Der optages journal og tages eventuelt supplerende prøver.

I ambulatoriet bliver der foretaget en indledende sygeplejevurdering, patienten får en operationsdato og skriftligt informationsmateriale, og der bliver aftalt tid for afhentning på operationsdagen. Der er mulighed for at tale med en anæstesilæge efter forundersøgelsen, men det kan også ske på operationsdagen.

Til toppen af siden

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver forhind​​​ret eller fortryder min operation?

Er du forhindret i at møde til din operation på den aftalte dag, skal du hurtigst muligt ringe til det ambulatorium, hvor din operation blev booket.

Ved afmelding af operationen dagen før eller samme dag, skal du ringe til Dagkirurgisk Afdeling på telefon 38 62 10 39.

Til toppen af siden

Hvor skal jeg møde?

På operationsdagen skal du møde fastende og velforberedt ved skranken i Dagkirurgisk Afdeling på det aftalte tidspunkt. En sygeplejerske byder velkommen og gennemgår behandlingsforløbet sammen med dig. Efter velkomsten møder du den kirurg, der skal foretage operationen. Her kan du stille uddybende spørgsmål.

Til toppen af siden

Skal jeg tage et bad før operationen?​

Ja. Du skal t​age et brusebad, bade, børste tænder osv. Ren hud nedsætter risikoen for betændelse. Undlad venligst at bruge makeup, hårspray, neglelak eller parfume på operationsdagen, da det kan forstyrre overvågningen under bedøvelsen.

Til toppen af siden​​

​​​​Hvad skal jeg hav​​e på?​

Det er en god ide, at du har behageligt, løstsiddende tøj og indendørs sko på. Lad alle smykker, herunder body-piercing smykker og dit ur blive hjemme. Hvis du bruger kontaktlinser, vil du sandsynligvis blive bedt om at fjerne dem inden operationen, så medbring dine briller.

Til toppen af siden

Må jeg beholde kontaktlinser, ur, smykker, makeup og piercinger på?​

Ure, smykker og kontaktlinser skal du lade blive hjemme, men tag eventuelt briller med. Neglelak og makeup skal du ikke bruge på operationsdagen. Piercinger skal altid fjernes fra ansigt og tunge, hvis du skal i fuld bedøv​else. Andre piercinger fjernes afhængig af operationsfeltet. Hvis du bruger høreapparat, tandprotese eller briller, må du gerne have dem med på operationsstuen.

Til toppen af siden​​

Til toppe af siden

Får jeg beroligende medicin før operationen?​

Nej. Det er planlagt, at du skal hjem efter operationen. Det er derfor vigtigt, at du er vågen og frisk efter bedøvelsen, så du forstår vores information om smertebehandling og eventuelt skift af forbinding.

Til toppen af siden​​

Hvem kan ledsag​​e mig?​​

Du er velkommen til at medbringe en pårørende, som efter aftale kan deltage, når du får information om din operation. På grund af pladsforhold er det ikke tilladt at have sin pårørende med på operationsstuen og opvågningsstuen efter operationen. Dog tillader vi det, når patienterne er børn eller patienter, som kræver det grundet f.eks. sprogproblemer. Pårørende opfordres til at gå en tur eller tage hjem, mens operationen foregår. Pårørende er velkomne til at henvende sig i receptionen og spørge til, hvor langt du er nået.

Vi beder dig lade være med at have børn med som gæster i Dagkirurgisk Afdeling.

Til toppen af siden​​

Kommer jeg til at tale med k​irurgen inden operationen?​

Ja – du kommer altid til at tale med kirurgen, som skal operere dig, inden operationen.

Til toppen af siden​​

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har m​​​​enstruation?​

Du skal møde til den aftalte tid. Det vil ikke påvirke operationen.

Til toppen af siden​​

Hvad skal jeg gøre, hvi​​s jeg tror, at jeg er gravid?​

Du skal hurtigst muligt få be- eller afkræftet din graviditet. Vi udfører kun operationer på gravide, hvis det er meget vigtigt og operationen ikke kan udsættes til efter graviditeten.

Til toppen af siden​​

Kommer jeg til at tale med anæstesilægen før operationen?​

Alle patienter vil blive tilbudt en samtale med anæstesilægen, men patienter, der skal have foretaget små indgreb, fravælger ofte tilbuddet. En anæstesilæge gennemgår alle patientjournaler og i de tilfælde, hvor anæstesilægen finder det nødvendigt, vil patienten blive kaldt til samtale før operationen.

Til toppen af siden​​

Skal jeg tage min sædvanlig​​​e medicin?​

Som udgangspunkt skal du tage den medicin, som du sædvanligvis tager om morgenen, 2 timer før dit mødetidspunkt med lidt vand. Noget medicin skal dog ikke tages før operation – f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin. Skal du holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller anæstesilægen.

Til toppen af siden​​

Må jeg fo​rtsætte med min naturmedicin?​

Du bør stoppe med at tage din naturmedicin 2 uger før operationen, fordi meget af dette medicin kan påvirke dit blods evne til at størkne og påvirke vores bedøvelsesmidler negativt.

Til toppen af siden​​

Hvorfor må jeg ikke spise og drikke før min ​​operation?​

Du må ikke spise eller drikke før operationen, fordi mavesækken skal være tom under bedøvelsen. Hvis den ikke er tom, er der en risiko for, at maveindhold løber op gennem spiserøret og ned i lungerne. Dette kan forårsage alvorlig lungebetændelse. Du må derfor ikke spise noget 6 timer før bedøvelsen og ikke drikke noget 2 timer før bedøvelsen. Har du en sygdom, hvor mavesækken tømmer sig langsommere, vil anæstesilægen forlænge din fasteperiode.

Til toppen af siden​​

Hvorfor bliver jeg ikke opereret til den tid, som jeg har fået at vide?​

Den tid du har fået er ikke din operationstid, men din mødetid. Din tid er desuden en 'cirka tid'. Det sker, at en operation kan trække ud, og derfor kan der opstå forsinkelse og i meget sjældne tilfælde aflysning af din operation. Hvis dette sker, vil du få en ny tid meget hurtigt efter. Hvis din operation bliver forsinket, vil vi løbende holde dig orienteret.

Til toppen af siden

​​​

Redaktør