Når dit barn har særlige behov

Børn med særlige behov har brug for ekstra forberedelse, struktur og støtte. Her kan du finde gode råd og værktøjer.

Har du et barn med særlige behov, kan du kontakte den afdeling I er tilknyttet/henvist til. Vi udarbejder en samarbejdsplan ud fra dit kendskab til dit barn, så besøget bliver så trygt og forudsigeligt besøg som muligt.

Hvidovre Hospital er en del af Solsikkeprogrammet. Medbringer i en solsikkesnor, kan hospitalets personale se, at dit barn har et skjult handikap eller diagnose.

Læs mere om Solsikkeprogrammet (link til Hidden Disabilities)

Gode råd til forberedelse, når dit barn har særlige behov

Når dit barn har autisme, ADHD, angst eller andre udfordringer, så er forberedelsen i høj grad vigtig, da mange har det svært med nye situationer. Børn er forskellige og har forskellige forudsætninger, så forberedelsen skal tilpasses lige præcis dit barn.

Tal om besøget

Børn med gode kommunikationsevner kan have gavn af at tale detaljeret om hospitalsbesøget. Her kan du lade dig inspirere af de generelle råd om forberedelse på siden og brug gerne Min forberedelsesplan (pdf)

Vær så konkret som mulig.
Lad dit barn stille spørgsmål omkring deres bekymringer.
Understreg de positive udfald. “Lægen vil tage sig af dig og sørge for, at du vokser op og bliver stærk ligesom mor og far".
Giv evt. dit barn små opgaver inden besøget, f.eks. at indkøbe snacks til hospitalsbesøget. Det hjælper dit barn til at føle sig vigtig, samtidig med at det flytter fokus.

Brug visuelle hjælpemidler

Måske anvender I allerede piktogrammer eller andre visuelle hjælpemidler derhjemme. For mange børn med autisme og ADHD er billeder bedre til at skabe overblik og en tydelig ramme for, hvad der forventes i situationen. Det kan derfor være en fordel at lave en visuel plan for besøget.

Hvis I er vant til at bruge sociale historier, så kan dette også være en god måde at forberede dit barn.

Til børn med begrænset sprog

Her kan leg og rollespil med et lægesæt hjælpe med at forberede barnet. I kan bruge det på hinanden eller på en bamse.

Børn med autisme kan have svært ved at overføre erfaringer fra én situation til én anden. Her kan det hjælpe at bruge lægesættet ude på hospitalet lige inden undersøgelsen eller behandlingen.

Lav en samarbejdsplan med personalet

Det er vigtigt, at du deler din viden om dit barn med sundhedspersonalet. Ved planlagte besøg kan du kontakte afdelingen, så du kan udfylde et skema om dit barns særlige behov. Herudfra laver vi sammen en plan for besøget, hvor vi så vidt muligt tager hensyn til dit barns behov.

Pak en taske med ting til at berolige og flytte fokus

Det kan være en god ide at medbringe en taske med ting, der kan berolige eller flytte fokus for dit barn. Det kan f.eks. være:

Fidget legetøj, anti-stress bolde, nulre-bolde mm.
Nyt legetøj
Piktogrammer eller andre kommunikationshjælpemidler
Legetøjs-lægesæt med sprøjte og stetoskop
Familiebilleder
En nusseklud, f.eks. hvis dit barn er særligt lugtsensitiv
Snacks – vær opmærksom på, om dit barn må spise inden besøget.

Værktøjer under besøget, når dit barn har særlige behov

Som forælder kender du dit barn bedst, herunder hvad der normalt kan hjælpe dit barn i nye eller stressende situationer. Herunder kan du læse om værktøjer, som du kan lade dig inspirere af under selve besøget.

Gode råd:

Brug de beroligende strategier, som I bruger derhjemme. Det kan være at trække vejret dybt, tælle eller andre kendte rutiner.
Forbliv rolig og brug en blød stemme til at anvise den adfærd, du gerne vil have dit barn skal efterligne.
Del dine tricks og tips med personalet. Forvent ikke, at personalet er trænet i at håndtere et barn med eksempelvis autisme.
Vis tillid og respekt over for personalet, så dit barn ser, at du stoler på dem.
Brug den medbragte taske med ting, der kan aflede og berolige.
Hjælp dit barn til at blive i rummet, da det sandsynligvis vil være svært at få ham eller hende tilbage.

Pædagogiske metoder

Belønning

Positive belønningssystemer er som regel rigtig hjælpsomme. Aftal gerne en belønning med dit barn, og brug den som en måde at hjælpe dit barn til at fokusere og gennemføre: "Først skal du sidde stille, imens lægen lytter på dig. Så skal vi bagefter i svømmehallen, som jeg ved, du glæder dig til". Til børn, der let afledes, kan det virke godt også at give en belønning lige før og under besøget. F.eks. "Nu trykker lægen på din mave, og imens kan du nyde dit bolsje".

Først-så

"Først-så" metoden handler om tydeligt at formidle, hvad der forventes af dit barn, inden der venter en form for belønning. "Først skal lægen lytte til dit hjerte. Så kan du sidde med dit legetøj". Man kan både bruge ord og billeder.

Metoden kan også bruges i en situation, hvor dit barn f.eks. går forbi en legestue på vej ind til lægen og tror, at I skal herind: "Først læge, så legerum."

Sig-Vis-Gør

"Sig-vis-gør" metoden handler i sin enkelhed om først at fortælle dit barn, hvad det skal gøre, F.eks. "Ræk din arm ud". Derefter skal du vise handlingen ved selv at gøre det eller lade en bamse gøre det. Til sidst kan du så hjælpe dit barn fysisk med at række sin arm ud. Husk gerne at rose dit barn.

Flytte fokus

Dit barn kan have glæde af at få flyttet fokus, ikke kun fra selve undersøgelsen, men også fra de konflikter, der kan opstå. Du kan undgå en del konflikter ved at være bevidst om at flytte fokus som pædagogisk metode. F.eks. “Jeg kan godt se, at du bliver vred nu og ikke vil have at lægen kigger dig i ørerne, men prøv at tænke på det, vi skal, når vi kommer hjem. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Kan du fortælle, hvad vi skal, når vi kommer hjem?".

En anden god ide til at flytte fokus kan være at give dit barn en lille opgave. F.eks. “Kan du ikke hjælpe sygeplejersken med at holde plasteret?".

Spejl dit barn, når noget er svært

Det er hjælpsomt for alle børn at få sat ord på, når noget er svært, ikke mindst når man har særlige behov. Undgå at skælde ud eller sige til dit barn, at han eller hun skal tage sig sammen. Sæt dig gerne ved siden af dit barn, og sig f.eks. “Jeg kan godt se, at det er en stor opgave for dig at blive undersøgt lige nu. Jeg forstår godt, at det er svært, men du klarer det rigtig flot. Lad os sidde sammen i 2 minutter, og så hjælper vi hinanden, og følger den gode plan, vi har lavet sammen derhjemme".

Positiv og anvisende kommunikation

Det er mest hjælpsomt at få at vide, hvad man gerne må og skal, fremfor hvad man ikke må eller ikke skal. En positiv anvisning fortæller barnet, hvad der skal ske, hvad der forventes, og også gerne, hvad der sker bagefter. Fx: "Nu skal du først sidde stille, imens du får taget blodprøven, og bagefter kan vi spille bordfodbold i legerummet". Det er bedre end det negative og mere truende: "Du kommer ikke ud i legerummet, hvis du ikke sidder stille".

Ros og anerkendelse

Alle børn, ikke mindst de børn der har særlige udforinger, har brug for ros og anerkendelse.

Forslag til sætninger:

Når du har gjort dit bedste, kan ingen forlange mere.
Du skal ikke være bange for at gøre noget forkert, det gør vi alle, og det lærer vi af.
Jeg synes, at du er god til at tackle nye ting, jeg kunne vist godt lære noget af dig.
Du kan regne med mig, jeg er lige her.
Jeg er rigtig stolt af, at du kunne sidde stille.