Den gode forberedelse

Børn kan have svært ved at forstå, hvorfor de skal igennem en undersøgelse eller behandling, der kan opleves ubehagelig. De tænker ikke så meget på langsigtede konsekvenser og føler sig måske ikke syge. Derfor er det vigtigt, at du forklarer dit barn, hvordan undersøgelsen eller behandlingen skal hjælpe, og hvorfor den er vigtig.

Teenagere og unge kan lettere forstå forklaringer om sygdommen og behandlingen, og at man f.eks. skal behandle for at undgå, at sygdommen udvikler sig. Dog er der ofte stadig brug for dialog, da bivirkninger og besvær nu og her kan fylde mere for de unge, end konsekvenser på sigt.

​Det er en god ide at se en film eller en tegnefilm om den procedure, dit barn skal igennem. Nedenfor er links til forskellige muligheder.

Giv gerne dit barn mulighed for at stille spørgsmål og spørg ind til deres forestillinger. Af og til kan børn have nogle urealistiske eller skræmmende forestillinger, som det kan være godt at få afkræftet.

For de mindre børn

• Find små billedbøger og interaktive tegneserier om lægebesøg, hospitalsindlæggelse, kikkertundersøgelse, blodprøve, venflon og operation på barnmedibd.dk​​
  

• ​Download app'en "H C And": Små tegnefilm om de mest almindelige procedurer (del 1) og  indlæggelse (del 2). Du kan downloade APP'en gratis i Google Play eller App Store.

• Download 5 børnebøger om bedøvelse, blodprøve, medicin, indlæggelse og akutmodtagelsen (Alder 4-9 år)
  

​​Det er en god ide at lave en plan sammen med dit barn, hvis dit barn er nervøs for besøget eller ofte bliver utryg i nye situationer. 

Det giver tryghed og forudsigelighed for dit barn at lave en helt konkret plan for, hvad der skal ske før, under og efter et hospitalsbesøg. Det hjælper som regel, at der efter besøget er en form for belønning, f.eks. at I laver noget hyggeligt sammen.

Download en forberedelsesplan, som du kan udfylde sammen med dit barn

Forberedelsesplanen er især brugbar i alderen 4-12 år.

Det er en god ide at have læst om alle principperne i den gode forberedelse inden. ​

​Når man siger "du skal ikke være bange", kan man utilsigtet komme til at signalere, at der ER noget at være bange for. "Det er hurtigt overstået" kan signalere, at barnet skal igennem noget ubehageligt, der helst skal overstås. Når vi i bedste mening gerne vil hjælpe, kan vi altså komme til at opbygge nervøsitet hos barnet. Det er omvendt også vigtigt at være ærlig. Man kan f.eks. ikke love et barn, at det ikke kommer til at gøre ondt.

Brug gerne ord, der beskriver så neutralt som muligt, hvad der skal foregå. Vær ærlig og forbered barnet på, at der f.eks. vil "komme et prik, eller at "du kort vil blive lidt svimmel, inden du sover" (ved narkose). Så er barnet forberedt og bliver ikke så let forskrækket i situationen.

Vis din tro på, at dit barn kan mestre situationen. "Det skal du nok klare. Jeg hjælper dig". Vi ved, at positive forventninger hjælper. Din opbakning som forældre til undersøgelsen er altafgørende for, hvordan dit barn tackler situationen. 

Se liste med gode og mindre gode ordvalg fra Videncenter for Børnesmerter - Rigshospitalet (pdf)

• ​0-3 år: Før dit barn har sprog, er det din egen ro som forælder, der er helt afgørende. Derfor handler det om, at du selv som forælder forbereder dig godt. Læs mere her (link til 'At bevare roen som forælder)
• 3-7 år: Forklaringer skal være enkle, og det hjælper ofte at bruge billeder, små film (f.eks. barnmedibd.dk eller HC And), at tegne eller vise det, der skal foregå på en bamse eller dukke. Det kan være godt at lave en enkel og konkret forberedelsesplan, hvor du som forælder tager de overordnede valg og udvælger enkelte realistiske ting, som dit barn kan bestemme f.eks. "Vil du have din bamse med?". Giv gerne to valgmuligheder: "Vil du sidde hos mor eller far, imens du får taget blodprøve?" Overvej at forberede de mindste 1-2 dage før besøget, og de største evt. 3-4 dage før.
• 7-12 år: Her kan børn bedre forestille sig, hvad der skal og kan ske. Derfor kan de også være mere nervøse. Nogle børn har brug for, at I taler om besøget gentagne gange, andre få. Alt efter situationen, kan du forberede dit barn op til en uge i forvejen, så der er tid til at svare på spørgsmål, der dukker op. Børn i denne alder har glæde af både mundtlige forklaringer og brug af billeder, bøger og film. De har ofte rigtig god gavn af at udfylde en forberedelses plan sammen med dig (link). I denne alder kan dit barn desuden begynde aktivt at benytte værktøjer til at berolige sig selv, f.eks. åndedrætsteknikker – selvfølgelig stadig med din hjælp som forælder (link til værktøjer og video).
• 13-18 år: I denne alder får børn og unge mere og mere brug for at blive inddraget og få medansvar for, hvordan besøget foregår. Her kan man give mere detaljerede forklaringer, og i højere grad forberede mundtligt. Giv dit større barn mulighed for at stille spørgsmål til lægen og sygeplejersken. Er dit barn over 16 år, vil du ofte opleve at få en rolle som vejleder, men dialogen med dig som forælder er stadig vigtig. De unge kan foretrække, at deres forældre holder sig i baggrunden eller endda ikke er til stede.

​Vær bevidst om, hvorvidt din måde at forberede dit barn kommer til at afspejle din egen bekymring. Har du selv dårlige hospitalserfaringer eller bliver du meget bekymret på dit barns vegne, kan dette smitte af på din måde at tale med dit barn. Prøv at skelne dine egne følelser fra dit barns, og forbered kun i den grad, som dit barn har brug for. Prøv at følge dit barn, fortæl og forklar lidt og afvent, at dit barn selv stiller spørgsmål, nævner besøget eller viser ændret adfærd i dagene op til hospitalsbesøget. ​