Hvad sker der i Dagafsnittet?

​Her kan du læse om, hvordan det foregår, når dit barn er henvist til Dagafsnittet i Børneafdelingen. 

​​​

Vi tager imod børn og unge, der har behov for pleje og behandling, men som ikke har brug for at blive indlagt. Dagafsnittet er åbent alle hverdage kl. 08:00-16:00. ​

Forbered barnet

​​Det er en god ide at forberede dit barn på på opholdet på hospitalet ved at tale med barnet om, hvad der skal ske.

​Der findes flere gode bøger med mange billed​er om børn på hospitalet. Bøgerne kan lånes på biblioteket. Du kan forberede dit barn på undersøgelser og behandling, f.eks. ved at lege hospital og bruge en dukke som sygt barn. Læs også pjecen: ​Hjælp dit barn med at klare smertefulde indgreb

Når I kommer til hospitalet, skal I henvende jer til sekretæren ved Dagafsnittets indgang.

Blodprøver og andre undersøgelser



Hvis der er behov for tage en blodprøve på dit barn, vil vi oftest bruge lokalbedøvende creme, som smøres på huden ca. en time inden prøven skal tages. Dit barn vil mærke et lille prik af stikket. Det er dog normalt, at især mindre børn oplever det ubehageligt at få taget blodprøve.

I nogle tilfælde skal barnet til undersøgelse på andre afdelinger, f.eks. røntgenafdelingen. Vi anbefaler, at en af forældrene ledsager barnet.

​Bedøvelse


Operationer og nogle ​undersøgelser kræver bedøvelse. Forinden bliver dit barn tilset af en narkoselæge, der vælger den rette form for bedøvelse. Du kan som regel være til stede, mens barnet bliver bedøvet, og indtil barnet sover.


Redaktør