Ofte stillede spørgsmål

​Kan jeg vågne under operationen? Hvor længe skal jeg faste? På denne side kan du finde svar på en række spørgsmål om bedøvelse.

​​​​​​​​​

​​​

Her kan du fi​nde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om bedøvelse. Klik på et spørgsmål og læs svaret.  ​


Kan jeg vågne ​under operationen? ​

Nej. Når du er under fuld bedøvelse, får du hele tiden sovemedicin, som sikrer, at du sover dybt, mens operationen foregår. 

I meget sjældne tilfælde er det sket, at patienten ikke har sovet dybt under en del af operationen. Men dette sker altså kun i ekstremt sjældne tilfælde, og der er ikke smerter forbundet hermed. 

Kan jeg mærke noget under operationen?​

Nej. Du får smertestillende medicin, så du ikke har ondt, og du får sovemedicin, så du sover, hvis du er i fuld bedøvelse. Hvis du er i lokal bedøvelse, kan du sommetider mærke, at man rører ved dig, men der er ingen smerter. 


​Kan jeg selv trække vejret, hvis jeg skal i fuld bedøvelse?

Ved større operationer kan du ikke trække vejret selv. Derfor bliver du ved større operationer tilsluttet en respirator, der trækker vejret for dig. Du får anbragt en plastikslange i luftrøret, og denne slange sluttes til respiratoren, som sørger for at du får luft. Personalet overvåger hele tiden din vejrtrækning og ilttilførsel.

Kan jeg drømme og snakke i søvne, mens jeg er bedøvet? 

Nej. Når du er fuldt bedøvet, sover du så dybt, at du ikke snakker i søvne. Men du kan drømme ganske kortvarigt, lige når du bliver lagt til at sove, og når du er ved at vågn​​e igen.

Hvordan starter en fuld bedøvelse? 

Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en operationssygeplejerske. Derefter køres du ind på operationsstuen, hvor du møder anæstesipersonalet. 

Klargøringen til bedøvelsen omfatter blandt andet, at du får sat elektroder på brystkassen til hjerteovervågning, og at dit blodtryk måles med en manchet om armen. Du får også lagt et drop. 

Når bedøvelsen skal indledes, får du sovemidler og smertestillende midler gennem droppet, og du falder straks i søvn. 

Hvorfor har man nogle gange ondt i halsen efter en operation? 

Du kan have ondt i halsen på grund af en plastikslange, der bliver anbragt i luftrøret ved større operationer. Denne slange sluttes til respiratoren, som sørger for, at du får luft. Personalet overvåger hele tiden din vejrtrækning og ilttilførsel. 

Hvor dygtig er lægen - har han prøvet det mange gange før? 

Som patient møder du aldrig en anæstesilæge, der ikke har prøvet at bedøve før. 

Inden en anæstesilæge bedøver alene, har han/hun - udover den almindelige lægeuddannelse, der tager ca. 6½ år og efterfølgende turnus-ansættelse i 1 år - mindst gennemgået en grundlæggende uddannelse i faget anæstesi. 

Uddannelsen i anæstesi finder både sted i afdelingen og ved, at lægen deltager i en række kurser. 

På vores afdeling gennemgår lægen mindst én måneds superviseret uddannelse, og først når afdelingens speciallæger finder den nyansatte kvalificeret, må han/hun bedøve alene. 

Både læger og sygeplejersker superviseres af afdelingens speciallæger. 

Hvor længe skal jeg faste og hvorfor? 

Du må som hovedregel ikke spise noget i de sidste 6 timer før en bedøvelse og ikke drikke noget de sidste 2 timer før en bedøvelse. 

I de timer, hvor du ikke må spise noget, men stadig gerne må drikke, må du drikke vand, saftevand, te og kaffe, men ikke mælk og juice. Herefter - i de sidste 2 timer inden bedøvelsen - må du hverken drikke eller spise. Årsagen er, at mavesækken under bedøvelsen skal være tom. Den må derfor have tid til at tømme sig. 

Der kan være særlige helbredsmæssige årsager til, at anæstesilægen bestemmer, at fasteperioden skal være længere end den her nævnte. En grund kan f.eks. være, at patienten har en sygdom, hvor mavesækken tømmer sig langsommere end normalt. 

Skal jeg tage den medicin, som jeg tager til daglig? 

Det kommer an på, hvilken medicin du tager til daglig. Oftest vil f.eks. astmamedicin skulle tages som sædvanligt. 

Inden en bedøvelse taler du oftest med en anæstesilæge. Anæstesilægen vil ved samtalen vurdere og informere om, hvorvidt den daglige medicin skal tages som sædvanligt.

Hvordan foregår bedøvelse og smertelindring ved et kejsersnit?

Ved kejsersnit anvendes der oftest rygbedøvelse (spinal og epidural). Denne bedøvelse anvendes til 95-98% af alle kejsersnit. 

Når kejsersnittet udføres i spinal/epidural er moderen vågen og kan se barnet, så snart det er født. Efter operationen kommer moderen på opvågningsafsnittet for at vente på, at bedøvelsen aftager. Far og barn følger oftest med dertil. 

Hvis der anvendes fuld bedøvelse, sover moderen under operationen og ser først sit barn bagefter. I sjældne tilfælde kan det nyfødte barn kræve ekstra overvågning og flyttes derfor til hospitalets neonatalafsnit. 

Hvordan foregår smertelindring ved en almindelig fødsel? 

I de tilfælde hvor fødegangens/fødeklinikkens personale beder anæstesiafdelingen om at hjælpe til, lægges en epidural blokade. Blokaden lægges af en anæstesilæge sammen med en jordemoder. 

Sidder der altid nogen hos mig, mens jeg er bedøvet? 

Ja. Du er aldrig alene under en bedøvelse. 

Du overvåges af anæstesipersonale indtil operationen er overstået, uanset om der er tale om en fuld bedøvelse, en rygbedøvelse eller en anden form for lokalbedøvelse. De fleste patienter køres herefter til opvågningsafsnittet, hvor de overvåges af specialuddannede sygeplejersker. 

I forbindelse med mindre lokalbedøvelser er der ikke anæstesipersonale til stede, men kirurg og operationssygeplejepersonale er til stede under hele operationen, så du er ikke alene på noget tidspunkt. 

Hvilken risiko er der ved at blive bedøvet? 

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger forekommer hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. 

Hvis du er sund og rask og skal have en almindelig fuld bedøvelse, der er planlagt i forvejen, er der i praksis kun en meget lille risiko for alvorlige komplikationer. Enkelte patienter kan dog få hovedpine, kvalme eller opkastninger, som vi er opmærksomme på og forsøger at behandle. Du kan også være lidt øm i halsen på grund af en plastikslange, der bliver anbragt i luftrøret ved større operationer.

Det er yderst sjældent selve bedøvelsen, der giver anledning til alvorligere komplikationer. Det vil oftere være operationen, der giver komplikationer, eller patienternes måske i forvejen dårlige helbred. 

Specielt ældre patienter kan opleve hukommelsessvækkelse efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage/uger. 

Ved mange operationer gives en rygbedøvelse (spinal/epidural). Denne bedøvelsesform kan af og til give anledning til en speciel type hovedpine, som forstærkes når du sidder eller står op og oftest forsvinder, når du lægger dig ned. Hovedpine vil næsten altid forsvinde af sig selv, men lægen kan også vælge at behandle den, hvis den er meget generende. ​

Lægen kan en sjælden gang komme til at røre en nerve med nålen. Dette vil føles som et jag i benet. Kun ekstremt sjældent kan der komme en mindre, blivende nerveskade efter dette. 

Kan jeg være helt sikker på, at jeg vågner efter en almindelig bedø​velse? ​​​

Ja. 

Har jeg det dårligt/gør det ondt, når jeg vågner? 

Du kan have kvalme og kaste op efter en fuld bedøvelse, men vi anvender den form for fuld bedøvelse, der giver færrest gener af den art. 

Hvis der er tegn på smerter, når vi skal til at vække patienten, vil vi selvfølgelig give smertestillende medicin. Hvis du har smerter, når du vågner, kan du blot sige til, og du vil få smertestillende medicin. Ved større operationer har vi oftest også lokalbedøvet det område, du er opereret i. 

Hvor længe går der, inden bedøvelsesmidlerne er helt ude af kroppen? 

De fleste bedøvelsesmidler er helt ude af kroppen efter få minutter. Nogle enkelte midler vil være i kroppen i få timer. 

Kan jeg efter operationen komme til at tale med lægen om, hvordan det gik? ​

​Efter operationen bliver du oftest kørt til opvågningsafsnittet, hvor du ligger, til du er helt vågen. Her bliver du overvåget af opvågningssygeplejersker. Sygeplejerskerne kan fortælle dig om bedøvelsen m.m., men de ved ofte ikke præcist, hvordan selve operationen er gået. I denne fase er du ofte heller ikke helt vågen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forklare om operationen på dette tidspunkt. Når du kommer tilbage til sengeafdelingen, vil der derimod blive mulighed for at tale med en kirurg om operationen. Kirurgen kan også tilkaldes​ opvågningsafsnittet. 

​​​
Redaktør