Intensiv terapi

Hvordan hjælper vi patienter med vejrtrækningen? Og hvad giver vi i dropslangerne? Her finder du information, som er relevant for intensive patienter. 

​​​​​

​​​​​​​

På Intensivt Terapiafsnit behandler vi kritisk syge patienter. Læs her om, hvordan behandlingen foregår.  

Hvordan ​kan vi hjælpe med vejrtrækningen?
Hvad sker der, hvis nyrerne ikke fungerer?​ ​
Hvad giver vi i dropslangerne?
Hvordan får patienterne mad?
Hvilken medicin få​r patienterne?​
Hvordan kan vi hjælpe hjertet?​ ​

Hvordan kan v​i hjælpe med vejrtræ​kningen? 

Næsten alle vores patienter har problemer med at trække vejret. Enten optager de ikke ilt nok, eller også får de ikke udskilt nok kuldioxid gennem lungerne. Oftest har vores patienter begge pro​blemer. Nogle har blot behov for ekstra ilt, som vi kan give gennem en iltslange i næsen eller med en maske, som giver luft med en højere iltprocent, end der er i almindelig luft.

Mange har også behov for støtte til selve vejrtrækningsbevægelsen. Her kan vi enten anvende en tætsluttende maske, eller det kan være nødvendigt at lægge et rør ind gennem munden og ned i luftrøret. En maskine (respirator eller BIPAP) hjælper til, når patienten selv trækker vejret. Hos kritisk syge patienter kan det være nødvendigt at respiratoren helt overtager vejrtrækningen. 

Hvad sker der, hvis nyrerne ikke fungerer? 

Akut nyresvigt kan ses som en reaktion på svær infektion (betændelse), som f.eks. lunge- eller bughindebetændelse. Infektionen gør, at nyrerne ikke kan rense blodet for affaldsstoffer og ikke kan udskille nok væske. Vi kan derfor føre blodet fra patienten gennem et dialyseapparat, hvor blodet renses, og tilbage til patienten.

Akut nyresvigt kan vare fra uger til måneder. Det er muligt at komme sig helt eller - mere sjældent - blive kronisk nyresyg. Vi anvender også dialyseapparatet til at fjerne uhensigtsmæssige stoffer dannet i kroppen på grund af infektion. ​

Til toppen af siden​

​Hvad giver vi i dropslangerne? 

Mange patienter har behov for sovemedicin og smertestillende m​edicin, idet det tit er nødvendigt med mange stressende og også smertefulde procedurer. Patienten får medicinen ind i blodet med samme hastighed døgnet igennem. Behovet for medicin varierer fra patient til patient, men afhænger også af sygdommen.

Hvis patienten bruger smertestillende eller beroligende medicin til daglig, har det også indflydelse. O​bservationer og oplysninger fra pårørende indgår i vores vurdering af patientens behov for medicin. Det er derfor vigtigt, at pårørende fortæller om deres iagttagelser og om patientens daglige medicinforbrug. 

På​ afdelingen gives størstedelen af medicinen ind i blodet via dropslanger. En del medicin kan ikke fremstilles som for eksempel tabletter, men kun som væske, der skal sprøjtes ind. Andet medicin findes som tabletter, men vores patienters tarmsystem er ofte ude af balance, og det er meget usikkert, hvor meget de optager fra maven. 

Hvordan får patienterne mad? 

Meget få af vores patienter kan spise normalt. Hvis maven fungerer, gives maden gennem en slange (sonde) lagt ind gennem næsen via spiserøret og ned i mavesækken. Hvis maven ikke fungerer, får patienten maden via dropslangen ind i blodet. Det er muligt at kombinere de to måder.

Hvilken medicin får patienterne? 

Patienterne får typisk medicin af følgende art:

  • Sove- og smertestillende medicin.
  • Vanddrivende medicin.
    Vi holder øje med væskebalancen. Patienterne får tit store mængder væske, og mange har brug for vanddrivende medicin.
  • Medicin, som hjælper kredsløbet.
  • Antibiotika, penicillin og andre stoffer, som dræber bakterier.
  • Patientens vanlige medicin.
    Det er meget vigtigt for os at få oplysninger om, hvilken medicin, patienten får til daglig. Dette gælder al medicin, også eksempelvis øjendråber, p-piller og naturmedicin. Noget medicin vil vi undlade at give, mens patienten er meget syg. Noget medicin vil vi give i droppet.
  • Mavesårsmedicin. 
    Intensiv patienter har risiko for at få mavesår. Derfor får mange patienter hos os forebyggende medicin.
  • ​Blodfortyndende medicin. 
    Når man ligger stille i en seng, har man øget risiko for at få blodpropper i benene. Derfor gives forebyggende blodfortyndende medicin.

​​Til toppen af siden

Hvordan kan vi hjælpe hjertet? 

Uanset om man er hjertesyg eller ej til daglig, kan man have brug for hjertemedicin, når man bliver akut svært syg et andet sted i kroppen. Adrenalinlignende stoffer kan få hjertet til at pumpe mere effektivt. 

Uregelmæssig hjerterytme er en almindelig reaktion på ​svær sygdom især i kombination med feber. Vi prøver med medicin at genoprette den normale rytme. Hjerteoperationer eller ballonudvidelse af kranspulsårer udføres ikke på Hvidovre Hospital. Derfor kan overflytning til et andet hospital være nødvendig. 


Redaktør