Pi, Ishøj

​​Pi kommer på Prøvetagningsambulatoriet i forbindelse med sit årlige tjek for sin gastric bypass operation.

​​

Jeg er bestemt ikke glad for nåle og for at blive stukket, men de er rigtig gode til det her på ambulatoriet. De snakker typisk til mig, mens de stikker – som en slags afledningsmanøvre, ligesom man gør med børn - så jeg mærker det knap nok, og det gør ikke ondt.

Her er et godt personale, både i skranken og inde til blodprøvetagning. Lægerne er dygtige og forklarer tingene på en human måde, så alle kan forstå det. Derfor synes jeg, at det er fantastisk at komme her.

Det har tidligere været lidt svært at komme fra en afdeling til Blodprøvetagningsambulatoriet, fordi jeg skulle følge en blå streg i gulvet, og hvis jeg var uopmærksom, skulle jeg bruge tid på at finde tilbage til stregen igen. Derfor er det rigtig godt, at jeg nu får et kort, der viser, hvor jeg skal hen.

Redaktør