WebReq Service Side December 2019

Ændring af analysen ”Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA"

Ændret rekvisitionsmønster

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har bemærket en ændring i rekvisitionsmønsteret af PCR-analyser for luftvejsvirus. Rekvisitioner for ”Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA” er i 2019 således steget med ca. 100% i forhold til 2018. Undersøgelsen er en paneltest og er derfor ret dyr. Stigningen synes ikke begrundet i ændret epidemiologi bedømt ud fra positivrater.

For at undgå unødig anvendelse af dyre diagnostiske tests har Klinisk Mikrobiologisk Afdeling besluttet at begrænse muligheden for almen praksis for at rekvirere ”Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA”.

Dette medfører 

  • at ”Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA” fra 20.12.2019 ikke kan rekvireres i almen praksis.
  • i stedet anbefaler Klinisk Mikrobiologisk Afdeling at benytte analysen ”Influenza A+B og RS virus DNA/RNA”.
  • i tilfælde, hvor der er klinisk indikation for ”Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA”, kan vagthavende læge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling kontaktes på tlf. 3862 6445 for at sikre, at prøven analyseres relevant.

Med venlig hilsen
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Hvidovre Hospital


Redaktør