MRSA er bakterier af typen Staphylococcus aureus (gule stafylokokker), der er blevet modstandsdygtige over for de bedste og mest udbredte midler til bekæmpelse af stafylokokker, nemlig penicilliner og beslægtede antibiotika. Methicillin var det første special-penicillin udviklet til behandling af Staphylococcus aureus.
Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud og slimhinder. Der findes omkring 20 forskellige stafylokok-arter, hvor Staphylococcus aureus er en af dem.
En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af Staphylococcus aureus, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner, som lungebetændelse eller blodforgiftning. En rask person kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, for eksempel i forbindelse med en operation.
Når Staphylococcus aureus bliver modstandsdygtig (resistent) over for methicillin, bliver det sværere at behandle den, da det kræver behandling med særlige antibiotika.
Hvis for mange kommer til at bære MRSA i stedet for almindelige stafylokokker, vil man se flere alvorlige MRSA-infektioner, der er vanskelige at behandle. Sundhedsstyrelsen har besluttet at holde andelen af MRSA-stafylokokker nede.
For at overvåge udbredelsen af MRSA, er nye MRSA-tilfælde anmeldelsespligtige.
Information om MRSA på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
I 2006 blev MRSA gjort anmeldelsespligtig og Sundhedsstyrelsen udsendte den første udgave af Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Den 15. november 2012 trådte en ny udgave af vejledningen i kraft.
Information fra Statens Serum Institut om MRSA.
For yderligere information om husdyr-MRSA, se Sundhedsstyrelsens information om husdyr-MRSA
MRSA-bærer eller -inficeret
Fagfolk deler MRSA-smittede personer op i bærere og syge. En MRSA-bærer er en person, der bærer MRSA - oftest i næsen - uden at have en infektion.
Bærere kan sprede MRSA til deres omgivelser ved fysisk kontakt, og bakterien vil først forårsage infektion, når den bliver overført til en person, som er svækket og/eller modtagelig.
Hvor forekommer MRSA?
MRSA er meget udbredt og et stort problem i Asien, Sydeuropa og USA. Men også i Danmark får vi flere og flere af de modstandsdygtige bakterier.
Det er der flere forskellige grunde til:
- MRSA bliver importeret til Danmark via patienter, der har været indlagt på hospitaler i udlandet
- MRSA kommer til Danmark via personer, der har rejst i udlandet og været i nærkontakt med lokalbefolkningen
- MRSA spredes på institutioner, hvor der er mange mennesker og tæt kontakt som for eksempel mellem ældre og plejepersonale på et plejehjem
- Et højt antibiotikaforbrug får stafylokokkerne til at ændre sig og blive modstandsdygtige.
Hvad gør MRSA-stafylokokken modstandsdygtig?
Den genetiske kode for MRSA er genet mecA.
MRSA bliver resistent, når bakteriens cellevæg bliver stabiliseret af et nyt protein. Det gør bakterien modstandsdygtig over for alle penicillinlignende antibiotika.
Disse antibiotika er hjørnestenen i langt de fleste infektionsbehandlinger i Danmark.
Når MRSA er multiresistent, er den ofte resistent for mange antibiotikaklasser. Der findes dog altid antibiotika, som vi kan bruge til behandling af MRSA infektioner.