Forskningsprojekt: MRSA i svælget

​Lige nu søges MRSA-patienter, der som minimum stadigvæk har MRSA i svælget efter én og kun én overfladebehandling (bestående af næsesalve og klorhexidinsæbevask + grundig rengøring af hjem).

Baggrund: MRSA kan være svær at komme af med, særligt for patienter med MRSA i svælget, og her må der ofte flere behandlinger til for at blive MRSA-fri. Ofte tilføjes der et bredspektret antibiotikum ved navn clindamycin til overfladebehandlingen på 3. behandlingsforsøg. Dog findes der ingen kliniske studier, der viser, at behandlingen med tilføjet antibiotikum er mere effektiv, end standardoverfladebehandlingen med næsesalve, klorhexidinsæbevask og grundig rengøring alene.

Formål: At undersøge om tilføjelse af clindamycin til vores standardbehandling for MRSA-svælgbærere gør flere MRSA-svælgbærere MRSA-fri end standardbehandlingen alene. Dette med henblik på at optimere behandlingen.

Du kan ikke deltage i forsøget, hvis:

  • Du er under 18 år.
  • Du er gravid eller forsøger at blive gravid.
  • Er seksuelt aktiv kvinde, og ikke benytter godkendt svangerskabsbeskyttelse.
  • Du har allergi over for clindamycin, bactroban eller klorhexidin.
  • Du får andre lægemidler, som kan blive påvirket af clindamycin eller kan påvirke virkningen af clindamycin.
  • At din MRSA-prøve er resistent (modstandsdygtigt) overfor clindamycin eller bactroban.
  • Du har fået antibiotikabehandling, der virker mod MRSA, inden for 7 dage før optagelse i studiet, eller får behov for antibiotika, mens du får forsøgsbehandlingen.
  • Du følges for alvorlig leversygdom.
  • Du ikke kan læse og forstå dansk.
  • Du er svært overvægtig (BMI over 35) eller vejer under 50 kg.
  • Du har kronisk eksem, psoriasis eller andre hudsygdomme.
  • Du har andre aktive infektioner.
  • Du har urinvejskateter eller andre faste katetre eller sonde.
  • Du har daglig kontakt med levende grise eller mink.
  • Du er plejehjemsbeboer eller arbejder i sundhedsvæsenet.
  • Ikke er i stand til at kunne gennemføre endnu en behandling.
  • Der forekommer MRSA-positive husstandsmedlemmer yngre end 2 år.
  • Der er MRSA-positive husstandsmedlemmer, hvor man har besluttet ikke at tilbyde yderligere behandling. 
Redaktør