2017, 5 - august

​Evaluering af DINs årskonference 18. maj

Deltagerne på årskonferencen havde mulighed for at evaluere arrangementet ved at besvare nedenstående seks spørgsmål:

1.       Hvor tilfreds var du med konferencen som helhed?
2.       Hvor tilfreds var du med konferencens indhold (keynotes, oplæg og workshops)?
3.       Hvor tilfreds var du med formen?
4.       Har konferencen bidraget til at styrke dit faglige netværk?
5.       Hvad fik du mest ud af på konferencen?
6.       Har du forslag til næste årskonference eller andre DIN-aktiviteter i 2017/18?

Se resultatet af evalueringen her. http://implementering-dk.dk/wp-content/uploads/2017/08/Evaluering-af-DINs-årskonference-2017.pdf 
 
 

Dansk Evalueringsselskabs årskonference, 14. til 16. september

Tema: ”Skaber evaluering værdi?”

Tid og sted: Årskonferencen og de professionelle læringsseminarer afholdes 14. til 16. september 2017 på Hotel Comwell i Kolding.

Mere information: http://www.danskevalueringsselskab.dk/konference-2017-0 
 

DIN-F arrangement, 20. november

Næste DIN-F arrangement afholdes 20. november. Mere information følger i næste nyhedsbrev og vil blive lagt på implementering-dk.dk så snart som muligt.
 

Den 3. nordiske implementeringskonference, maj 2018

Konferencen afholdes i København 28. til 30. maj 2018.
Temaet er “Integrating Implementation – Joining the Forces of Implementation”.
Keynote speaker er John Lavis.
DIN er medarrangør af konferencen, og DIN-medlemmer får rabat ved tilmelding.

Vigtige datoer

Abstracts:
·         Call for abstracts åbnede 1. august
·         Deadline for at indsende abstracts er 1. oktober
Tilmelding:
·         Tilmeldingen åbner 1. september
·         Deadline for Early Bird tilmelding er 8. december
·         Deadline for almindelig tilmelding er 27. april 2018

Konferencens hjemmeside: http://nordicimplementation.net/
 

Oversættelse som en alternativ indgang til implementeringsproblemet

Af John Damm Scheuer, Lektor, Ph.d., Roskilde Universitet, jods@ruc.dk

I mange situationer i moderne organisationer ønsker man at flytte innovative idéer og koncepter fra en kontekst til en anden for at opnå en specifik effekt. Eksemplerne er mange: I sundhedsvæsenet ønsker man at flytte forsknings- og evidensbaseret viden om idéelle måder at udføre bestemte behandlinger på til nye rutiner og praksisser i lægers og sygeplejerskers behandleradfærd.  Inden for socialområdet ønsker man at drage nytte af forskningsbaseret viden om sociale interventioner og best-practice i forhold til fx narkomaner i andre sammenhænge end der, hvor forskningen blev lavet. 

Indenfor policy-og strategi implementeringsforskningen har de idéer, der skulle flyttes og implementeres i praksis været knyttet til de legitime policy-beslutninger og/eller strategi beslutninger, der var udformet fra centralt hold i den offentlige administration eller i virksomhedens strategiske ledelse. Og forskerne har ofte i disse situationer spurgt sig selv, hvilke variable, der var særligt vigtige at håndtere, eller hvilke konkrete interventioner, der med størst sandsynlighed ville sikre, at en given idé blev implementeret. Sådanne typer af spørgsmål har været behandlet inden for implementation science, policy-implementerings- og strategiforskningen.
 
Oversættelsesperspektivet udgør et alternativ til disse måder at forstå forandringsprocesser i organisationer på. Antagelsen i implementation science og dele af policy-implementerings- og strategiforskningen har været, at kompleksiteten i forandringsprocesser kunne forstås igennem en opbygning af en forsknings- og evidensbaseret ”body of knowledge” om vigtige variable og effektive interventioner.

Oversættelsesperspektiverne har i stedet antaget, at forandringsprocesser i organisationer bør forstås som oversættelsesprocesser, hvor såvel idé som ”oversættere” – dvs. de personer, der prøver at tage en ny idé i brug – forandres i forbindelse med det konkrete ”oversættelsesarbejde” der foregår, når en idé flyttes fra en person eller en gruppe af personer til en anden.  Indikationer på, at det er sådan, implementeringsprocesser udfolder sig kan fx ses ved, at idéer og koncepter som fx Lean, Clinical pathways og andre ”standard” idéer i offentlig og privat sektor implementeres meget forskelligt.  At fokusere på forandringsprocesser ud fra et oversættelsesperspektiv betyder, at interessen forskydes fra en interesse for implementeringsvariable og effektive interventioner til en interesse for og udforskning af, hvordan oversættelsesprocesser imellem mennesker foregår og kan bringes til at fungere bedre.   

De tekster, der henvises til nedenfor giver en introduktion til det oversættelsesteoretiske forskningsfelt. Bogen ”Knowledge translation in health care – moving from evidence to practice” redegør for en primært implementation science inspireret tilgang til oversættelse af idéer og viden i sundhedsorganisationer.  Artiklen af Wæraas og Nielsen er et aktuelt review af oversættelsesforskningen, som den har udfoldet sig inden for organization studies.  En mere systematisk om end ældre sammenligning af Cochranes implementation science, policyimplementeringsforskningens og oversættelsesforskningens perspektiv på forandring af organisationer kan findes i kapitlet: Intervention, Implementation and Translation as Metaphors of Change in Healthcare and Public Sector Organizations i Steen Scheuer & John Damm Scheuer (2008): The Anatomy of Change: A Neo-Institutionalist Perspective, Copenhagen Business School Press, 2008, s.139-180. 
Redaktør