Ester, Hvidovre

​Ester er indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling i 6 uger på grund af en bakterie. 

​Da jeg fandt ud af, at jeg skulle have antibiotika i 6 uger, ville jeg have foretrukket, at jeg kunne være blevet derhjemme. Men da jeg også skulle have taget blodprøve dagligt for at følge infektionstallet, var det ikke en mulighed. Og når det skal være, er det fint at ligge her. Personalet på afdelingen er flinke, og vi kan heldigvis lave lidt sjov engang imellem. Det giver et løft, når man ligger her i lang tid.

Somme tider har jeg oplevet, at personalet kommer med forskellige udmeldinger og siger noget forskelligt, og det kan være lidt forvirrende. Når der er travlt, kan der gå lidt tid, før de kommer, hvis man ringer efter dem, men samtidig har jeg også fuld forståelse for, at det kan tage lidt ekstra tid, hvis de er inde hos en isoleret patient, hvor de er dækket ind. Men jeg har også oplevet, at personalet reagerede lynhurtigt, da jeg på et tidspunkt fik det rigtig skidt og opdagede blod i min stomipose. Deres måde at håndtere situationen var meget betryggende for mig.
 
 ​
Redaktør