Risici og bivirkninger ved fertilitetsbehandling

​Her kan du læse om de væsentligste problemer, bivirkninger og risici, der kan være ved fertilitetsbehandling.

​​

Medicinbivirkninger

Nedregulering, reagensglasbehandling i lang protokol 

Nedreguleringen med Synarela® og Suprefact® kan give forbigående hedeture, hovedpine, træthed og tørre slimhinder. Enkelte kan føle sig mere irritable under behandlingen. Virkningen ophører, så snart man holder op med at tage hormonet.

Stimulationsbehandlingen, inseminations- og reagensglasbehandling

Tabletbehandling med klomifen (Pergotime®) til inseminationsbehandling kan give hedeture, kvalme, brystspænding, tågesyn og hovedpine. I meget sjældne tilfælde kan der optræde påvirkning af leverfunktionen.Indsprøjtningerne med FSH (Puregon®, Gonal-F®, Pergoveris® eller Menopur®) kan give kortvarig ømhed på injektionsstederne, kvalme, oppustethed, brystspændinger og trykken i underlivet. Nogle føler, de får ustabilt humør. Der er risiko for overstimulation af æggestokkene (se nedenfor).

Ægløsningshormonet

Den ægløsnende medicin (Ovitrelle® eller Pregnyl®) kan give lokalirritation ved injektionsstedet, samt eventuelt forværre ovenfor nævnte symptomer.

Efterbehandlingen

Normalt er der ikke bivirkninger til efterbehandlingen (Crinone® eller Lutinus®). Nogle kan dog opleve træthed, brystspænding, kvalme og fornemmelse af oppustethed. Generne skyldes dog oftest stimulationsbehandlingen og ikke progesteronbehandlingen.

Overstimulation

Den alvorligste risiko ved reagensglasbehandlingen er overstimulation kaldet OHSS (ovarielt hyperstimulationssyndrom). Det mest almindelige symptom er forstørrede og ømme æggestokke. I sværere tilfælde kan dette udvikle sig med udsivning af væske typisk til bughulen, der giver symptomer i form af vægtstigning og evt. vejrtrækningsproblemer og smerter. Udvikles OHSS, er risikoen for blodpropper øget. Behandling af svær overstimulation kræver normalt indlæggelse, væskebehandling og blodfortyndende behandling. 

Vi forsøger at undgå denne komplikation, dels ved at stimulere individuelt og forsigtigt, og dels ved at afbryde behandlingen, hvis udviklingen af ægblærerne bliver for voldsom. Ved stor risiko for overstimulation vælger vi nogle gange at aflyse tilbagelægning af æg og i stedet fryse alle brugbare embryoner ned til senere brug, da graviditet kan forværre tilstanden betydeligt. 
Med disse forsigtighedsregler ses alvorlig overstimulation sjældent.

Blødning og underlivsbetændelse

I forbindelse med ægudtagning er det normalt, at kvinden oplever en mindre, frisk blødning fra skeden. I sjældne tilfælde opstår kraftigere indlæggelseskrævende blødning. Endvidere oplever ganske få tiltagende smerter og feber, som kan være tegn på underlivsbetændelse, der kan behandles med antibiotika.

Graviditet uden for livmoderen

Knap 5 % af graviditeterne ved reagensglasbehandling er uden for livmoderen, dette gælder ca. 2 % af spontane graviditeter. De befrugtede æg oplægges i livmoderhulen, men det sker, at æggene alligevel flyder ud i æggelederen og sætter sig fast der. Dette gælder især, hvis æggelederne ikke fungerer optimalt.
Nogen gange kan operation eller medicinsk behandling komme på tale.

Tvillinger

Den største risiko ved fertilitetsbehandling er den øgede forekomst af tvillinger. Vi arbejder hele tiden på at nedbringe antallet af tvillingegraviditeter.
Tvillingefødsler sker ofte for tidligt, hvilket medfører højere dødelighed og en øget forekomst af handicap hos børnene. Tvillinger vejer i gennemsnit kun 2.500 gram ved fødslen dvs. ca. 1.000 gram mindre end børn, som er født enkeltvis. 
Andelen af tvillinger efter reagensglasbehandling i Danmark er blevet mere end halveret over de sidste 10 år. Dette kan bl.a. ses ved, at færre og færre reagensglasbørn fødes for tidligt. Vi forsøger fortsat at mindske antallet af tvillingegraviditeter og vil helst hjælpe jer til ét barn ad gangen.

Komplikationer for børnene

Børn født efter reagensglasbehandling med IVF 

Børn som fødes efter IVF behandling, har en ganske let øget risiko for misdannelser. Undersøgelser peger på, at dette formentlig skyldes faktorer relateret til nedsat frugtbarhed hos forældrene og ikke til selve behandlingen. 
Børn født efter reagensglasbehandling vejer ved fødslen i gennemsnit ca. 100 gram mindre end danske gennemsnitsbørn. Dette betinges måske af, at kvinden ofte er ældre førstegangsfødende, og at flere tidligere er opereret i underlivet eller fejler særlige sygdomme. Endvidere fødes børnene en lille smule tidligere end andre børn.

Børn født efter reagensglasbehandling med mikroinsemination (ICSI)

ICSI foretager vi, når sædkvaliteten er nedsat i svær til meget svær grad eller når almindelig IVF-behandling ikke fungerer godt. 
Store nordiske og europæiske undersøgelser viser, at børn født efter ICSI klarer sig helt på højde med andre IVF børn, og der er intet som med sikkerhed viser, at de har større risiko for misdannelser end andre IVF børn. 

Hvis sædkvaliteten er meget dårlig, bliver manden henvist til undersøgelse på Afdeling for Vækst og reproduktion på Rigshospitalet. Han får bl.a. lavet en kromosomundersøgelse og en ultralydsundersøgelse af testiklerne. 

Årsagen til svært nedsat sædkvalitet skyldes i nogle tilfælde arvelige forhold. Selv om resultatet af den almindelige kromosomundersøgelse er normal hos manden, kan der godt være tale om små forandringer på det mandlige kromosom 
(y-kromosomet). Det er med andre ord muligt, at nogle drenge, som fødes efter ICSI, nedarver faderens problem og således selv får nedsat sædkvalitet. Hos børn af par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet, er der en let øget forekomst af kromosomafvigelser hos fostrene efter ICSI. 

Indtil videre anbefaler vi derfor, at kvinder, der opnår graviditet i disse særlige tilfælde, specielt hvor vi henter sædcellerne ud direkte fra mandens sten (TESA), får udført en moderkageprøve. Derudover anbefaler vi, at fosteret bliver gennemskannet i 18.-20. graviditetsuge. Risikoen for kromosomfejl blandt børn født efter ICSI er let øget, men noget tyder på at denne risiko falder og derfor skal en ny større undersøgelse i Danmark klarlægge om dette er tilfældet.

Børn født efter optøning af nedfrosne befrugtede æg 

Børn født efter tilbagelægning af befrugtede æg, som har været nedfrosne og dernæst optøede, har ikke øget risiko for misdannelser i forhold til andre reagensglasbørn. Deres risiko for for tidlig fødsel er faktisk mindre, end for andre reagensglasbørn og nærmer sig børn, der er født uden fertilitetsbehandling.

Kræft

Det har flere gange været fremme i medierne, at kvinder, der behandles med hormonstimulerende medicin i forbindelse med reagensglasbehanding senere kan have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.  
​Overordnet tyder intet på, at fertilitetsbehandling øger risikoen for kræft.

Overgangsalder​

Man kommer ikke tidligere i overgangsalderen af, at man har været i fertilitetsbehandling. Nogen tror, at man bruger æggene op, og derfor hurtigere når overgangsalderen - men sådan er det ikke.​​​​
Redaktør