Reagensglasbehandling

​Her kan du læse om de forskellige former for reagensglasbehandling.

Reagensglasbehandling

Ved reagensglasbehandling bliver kvinden behandlet med hormoner, så æggestokkene stimuleres til at modne flere æg. Disse æg tages ud, når de er klar, og befrugtes med sæd i laboratoriet, hvorefter de første celledelinger finder sted. Efter nogle dage lægges det flotteste befrugtede og delte æg (embryon) op i livmoderhulen, så det kan sætte sig fast, fuldstændig som efter en normal befrugtning. Eventuelt overskydende pæne embryoner kan fryses ned til senere brug.​

​Reagensglasbehandling med henholdsvis IVF og ICSI

Der findes to forskellige metoder til befrugtning af æggene i laboratoriet. Hormonbehandling, skanninger, ægudtagning osv. er ens for begge behandlinger, som således kun adskiller sig ved befrugtnings-metoden i laboratoriet.

IVF er en forkortelse for In Vitro Fertilisering, hvilket betyder, at befrugtningen (fertiliseringen) sker udenfor kroppen, ved at oprensede sædceller tilsættes til æggene i en skål i laboratoriet.  

Behandlingen tilbydes oftest til:

  • Par, der har forsøgt behandling med insemination (IUI) uden resultat.
  • Par, hvor manden har nedsat sædkvalitet.
  • Par, hvor kvinden har ødelagte æggeledere.

ICSI er en forkortelse for Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion. Ved denne metode tages en enkelt sædcelle og føres med en tynd pipette ind i hvert æg. 

Behandlingen tilbydes til:

  • Par, hvor manden har et meget lavt sædcelleantal. 
  • Par der har forsøgt almindelig reagensglasbehandling (IVF), hvor kun få eller ingen æg er blevet befrugtet.
Reagensglasbehandling i henholdsvis kort og lang protokol
Ved reagensglasbehandling er der behov for flere modne æg for at øge chancen for, at et eller flere æg befrugtes og deles korrekt. Da æggene skal tages ud fra æggestokkene, er det ligeledes vigtigt at forhindre, at kvindens naturlige ægløsning finder sted forud for ægudtagningen. Dette kan opnås med to forskellige behandlinger kaldet henholdsvis kort og lang protokol.

Behandlingerne har hver deres fordele og ulemper men sammenlignelige graviditetsresultater. Vi tilbyder begge behandlinger, og lægerne på klinikken vurderer forud for hver behandling, hvilken protokol, det vil være fornuftigt at benytte.

Lang behandling

Lang behandling kaldes også agonist behandling, fordi den type hormon, man bruger til at forhindre spontan ægløsning, er en såkaldt GnRH-agonist. Agonistbehandlingen sørger for, at kvindens egne hormoner dæmpes - vi kalder det nedregulering. Kvinden begynder agonist behandling to uger før stimulationsbehandlingen, som er den del af behandlingen, der får flere æg til at modnes. Lang behandling er to uger længere end den korte behandling. Fordelen ved den lange behandling kan være en mere ensartet modning af æggene.

Kort behandling

Kort behandling kaldes også antagonist-behandling, fordi den type hormon, man bruger til at forhindre spontan ægløsning i denne protokol, er en såkaldt GnRH-antagonist.  Antagonisten virker ved at blokere kvindens eget ægløsningshormon, hvorfor en to ugers nedregulering før stimulationsstart ikke er nødvendig.
Du kan læse flere detaljer om reagensglasbehandlig i vores pjece nederst på siden.

Optøede æg

I ca. 30 % af vores regensglasbehandlinger er der overskydende embryoner, når du har fået lagt et tilbage i livmoderen. Disse embryoner tilbyder vi at fryse ned på enten cleavage stadiet (dag 2) eller blastocyststadiet (dag 5), hvis de er af god kvalitet. Dette har laboratoriet stor erfaring med at vurdere. De nedfrosne embryoner kan senere tøes op og bruges til ekstra behandlinger med minimal brug af hormon og uden ægudtagning.

Overlevelsesraten efter nedfrysning og optøning er for cleavage stadie embryoner omkring 75 % og for blastocyster over 90 %. Der er således en risiko for, at de optøede befrugtede æg ikke har overlevet, så behandlingen må aflyses. 
TESA - udhentning af sædceller 
Mænd med nogle former for svært nedsat sædkvalitet uden levende sædceller i sædprøven kan have levedygtige sædceller i testiklerne. Disse mænd kan få udtaget sædceller fra testiklerne ved et lille indgreb i lokalbedøvelse. Denne procedure kalder vi TESA (testikulær sperm aspiration).

Disse behandlinger har muliggjort, at også par, hvor manden ikke har sædceller i sædprøven, kan få børn.

Vi ved i dag, at omkring en fjerdedel af de mænd, som har dette problem, har forandringer i nogle af ​deres gener, og at disse forandringer også findes i deres sædceller.

Specialundersøgelser af gener på Y-kromosomet kan afsløre nogle af disse forandringer, men selv om disse undersøgelser er normale, må man regne med en vis risiko for, at de drengebørn, som måtte blive et resultat af behandlingen, har en reel risiko for at nedarve den nedsatte fertilitet.

Denne risiko skønnes at være ca. 20 procent, hvis undersøgelserne er normale, men 100 procent hvis der påvises genbetinget nedsat sædkvalitet.
Hvis man vil være sikker på at undgå dette problem, er eneste mulighed i dag donorinsemination eller adoption.

Hvordan foregår TESA?

Indgrebet foregår altid i kombination med normal IVF-behandling af kvinden. TESA udføres enten dagen før ægudtagningen eller på selve ægudtagningsdagen.
Manden får lagt lokalbedøvelse i testiklen. Dette føles som en spænden, der kan trække op i lysken. Når lokalbedøvelsen efter ca. 5 minutter virker, kan lægen udtage en prøve ved et lille indgreb med en nål. Takket være bedøvelsen, er dette stort set smertefrit. Indgrebet tager ca. 10 minutter. Herefter hviler manden i ½ time i afdelingen.

I efterforløbet kan man i sjældne tilfælde se blødning eller infektion. Ved symptomer på dette (feber, hævelser og smerter) skal man umiddelbart kontakte skadestuen på Herlev Hospital.

Resten af behandlingen af æg- og sædceller foregår som ved ICSI.
Selvom manden er grundigt udredt, og man har foretaget en prøve-TESA forud for behandlingen, kan man i nogle tilfælde se, at det ikke er muligt at udtage sædceller fra bitestiklerne eller testiklerne.

Derfor bør parret før behandlingen have taget stilling til, om de udtagne æg, hvis denne situation opstår, skal befrugtes med donorsæd.

Hvis man ikke ønsker at anvende donorsæd, vil æggene i så fald blive kasseret, da vi på nuværende tidspunkt ikke tilbyder at nedfryse ubefrugtede æg.

 Pjece

​​​​
Redaktør