Insemination

​Vi tilbyder insemination med partners sæd eller med donorsæd. 

Ved insemination oplægges (insemineres), sædceller i livmoderen i timerne omkring ægløsning. Det øger antallet af sædceller omkring ægget og dermed chancen, for at blive gravid. Insemination kan foregå i din egen cyklus eller efter stimulationsbehandling for at øge antallet af æg. En forudsætning for behandlingen er, at mindst én af kvindens æggeledere fungerer.

Insemination med partners sæd kan benyttes til:

  • Par med uforklaret barnløshed.
  • Par, hvor mandens sædkvalitet er let nedsat.
  • Par, hvor kvinden har uregelmæssig eller manglende ægløsning.
  • Par, hvor kvinden har let endometriose​.​

Insemination med donorsæd kan benyttes til:

  • Lesbiske par.
  • Enlige.
  • Par, hvor mandens sædkvalitet er ringe, eller hvor manden ikke producerer sædceller.

 Pjecer

Redaktør