To abortmetoder

​Der er to former for abort: Medicinsk abort og kirurgisk abort. Du vælger sammen med lægen eller sygeplejersken den metode, der passer bedst til dig. 

Når du skal vælge, om du vil have foretaget en medicinsk eller en kirurgisk abort, tager du beslutningen sammen med lægen eller sygeplejersken i konsultationen på hospitalet. Hvilken metode du vælger, afhænger af dit eget ønske, din sundhedstilstand og hvor langt du er i graviditeten.

Dine muligheder

Dine muligheder afhænger af, hvor langt du er henne i din graviditet. Graviditetens længde bestemmes ud fra første dag i din sidste menstruation, og angives i uger + dage. Det vil sige, at hvis du er 6 uger og 4 dage henne i graviditeten, skriver man "6+4".  

Graviditetslængden kan også fastsættes ved en ultralydsskanning. 

Skemaet herunder viser vores generelle anbefalinger. 


Graviditetslængde (fastsat ved ultralydsskanning)


Medicinsk abort


Kirurgisk abort

Før 7. graviditetsuge 

 

 

​Fra 7. til 9. graviditetsuge

 

 

Fra 9. - 12. graviditetsuge


(under indlæggelse)



Medicinsk abort

Medicinsk abort er mest effektiv, hvis den bliver udført inden 9. graviditetsuge (8+6). Du kan fortsat få medicinsk abort efter 9. graviditetsuge (9+0), men det betyder, at du skal være indlagt, indtil aborten er gennemført, så vi kan holde øje med blødningen.

Kirurgisk abort

Du kan vælge kirurgisk abort fra 8. graviditetsuge (7+0) til 12. graviditetsuge (11+6). 
Hvis du kommer til undersøgelse på hospitalet før 8. graviditetsuge (7+0) venter vi derfor med at udføre indgrebet til efter uge 7+0. Grunden til at kirurgisk abort ikke kan laves før er, at graviditeten er for lille.

Adgang til abort

I Danmark har kvinder over 18 år fri adgang til abort før udgangen af 12. graviditetsuge (11+6). Du behøver ikke give en begrundelse for at vælge abort. 

Hvis du er under 18 år, skal dine forældre eller værge give tilladelse til abort. Hvis du ikke ønsker at involvere dine forældre, kan lægen på dine vegne ansøge om særlig tilladelse, et såkaldt Samråd. På den måde kan der gives tilladelse til abort uden dine forældres samtykke.   

Se videoer om de to abortmetoder

Video: Om medicinsk abort

(2:27 min)

Resume af videoen Om medicinsk abort

Hvad er en medicinsk abort

​En medicinsk abort bliver sat i gang med medicin. Du kan få foretaget en medicinsk abort derhjemme frem til uge 8 i graviditeten. 

Kontakt egen læge

Når du opdager, at du er gravid, skal du kontakte egen læge. Lægen henviser videre til hospitalet, hvor du kommer ind til en samtale og en undersøgelse.

Samtale og undersøgelse på hospitalet

På hospitalet får du lavet en ultralydsscanning af underlivet. Derefter får du forklaret, hvordan en medicinsk abort foregår.

Til samtalen skal du tage en pille, der stopper graviditeten i at udvikle sig. Du kan få menstruationslignende smerter af pillen, men kun de færreste begynder at bløde.

Du får tre forskellige typer medicin med hjem: Abortfremkaldende stikpiller, smertestillende og kvalmestillende medicin.

Tag fri og hav en pårørende hos dig

Dagen efter besøget på hospitalet er det vigtigt at holde fri og være hjemme hele dagen. Lav en aftale med en voksen pårørende, som kan være hos dig.

Hvad sker der på dagen

Morgenen efter samtalen på hospitalet skal du starte behandlingen med stikpillerne. Før pillerne op i skeden på samme måde som en tampon.
Herefter tager du den smertestillende og kvalmestillende medicin sammen med et glas vand.

Bliv liggende i sengen en time efter, du har lagt pillerne op, så de når at virke. Det er en god idé at have en bog og lidt drikkevarer klar, til du skal ligge i sengen.

Efter nogle timer begynder du at bløde. Du kan få kraftige menstruationslignende smerter og må gerne tage mere smertestillende, hvis du får behov.

De allerfleste aborterer den dag, de tager stikpillerne, men blødningen kan fortsætte i flere dage. Nogle enkelte kan derfor få brug for at holde fri i flere dage.

Ring til afdelingen, hvis

Du får udleveret telefonnummeret til Gynækologisk Afdeling, så I kan ringe, hvis:
  • Blødningen bliver så kraftig, at du bliver bekymret. 
  • Smerterne bliver for kraftige. 
  • Du får feber. 
  • Eller du får det skidt og bliver i tvivl om, om alt er, som det skal være.

Du kan også altid henvende dig til din egen læge, vagtlægen eller 1813.
Efter 1 uge skal du have taget en blodprøve, som viser, om aborten er gennemført.

Behov for støtte

Hvis du får brug for kontakt og støtte i tiden efter aborten, kan du kontakte din egen læge eller Mødrehjælpen.

 Carla valgte medicinsk abort
"Det, der vejede imod kirurgisk abort, var, at jeg skulle komme under narkose. Og så føltes det lidt som en sygeliggørelse at skulle være indlagt."

                                                                                                                       Carla, 23 år

Lydfil: Hør Carla fortælle om, hvorfor hun valgte medicinsk abort

(2:54 min.)

Resume af lydfilen, hvor Carla fortæller om at vælge medicinsk abort

I lydfilen fortæller 23-årige Carla om, hvorfor hun valgte medicinsk abort, og hvordan hun oplevede forløbet.

Valgte først kirurgisk abort

Egentlig havde Carla først besluttet sig for en kirurgisk abort.

"Jeg var lidt nervøs for, hvad det var, jeg ville opleve under den medicinske abort. Derfor endte mit første valg egentlig på kirurgisk abort – så kunne jeg lægges til at sove og vågne op igen, og så var det ligesom klaret," fortæller hun.

Skiftede mening

Men Carla skiftede mening, da hun fandt ud af, at man ikke kan se noget konkret, når den medicinske abort foregår. Lægen på hospitalet fortalte Carla, at hun ikke ville kunne se, hvornår hun ville abortere, men at der blot ville være blødninger. Det beroligede Carla.

Ville ikke i narkose

Det, der vejede imod den kirurgiske abort, var, at hun skulle være under narkose. Carla var nervøs for at skulle i narkose og følte det som en sygeliggørelse at skulle være indlagt. Derudover ville Carla ikke have mulighed for at have pårørende med på stuen.

Ingen ventetid

Der kan være ventetid til en kirurgisk abort, og det blev en af de afgørende faktorer for Carla. Da hun havde taget beslutningen om at få en abort, havde hun brug for at få forløbet afsluttet. Carla synes, det var svært at gå med følelsen af at være gravid, når hun vidste, at hun ikke skulle fortsætte med at være det. Den medicinske abort kunne hun påbegynde med det samme.

Menstruationslignende smerter

Carla tog de første piller ved lægen på sygehuset. Da hun kom hjem, satte hun vaginaltabletterne op og lagde sig. Hun kunne mærke, at hun fik spændinger og menstruationslignende smerter, men hun følte ikke, at det var noget, en varmepude ikke kunne klare. Smerterne var stærke, men ikke så stærke som ved nogle af Carlas tidligere menstruationer.

Ville vælge medicinsk abort igen

Carla fortæller, at hvis hun skulle vælge igen, så ville hun klart vælge den medicinske abort. Skulle hun rådgive en veninde om, hvilken type abort hun skulle vælge, ville Carla fortælle hende om, hvordan en medicinsk abort foregår, fordi hun selv er glad for, at hun endte med at træffe det valg.

Video: Om kirurgisk abort

(2:39 min.)

Resume af videoen Om kirurgisk abort

Hvad er en kirurgisk abort

En kirurgisk abort er et kirurgisk indgreb, hvor graviditeten fjernes. Du kan få en kirurgisk abort fra omkring uge 7 i graviditeten til og med slutningen af 11. graviditetsuge.

Kontakt egen læge

Når du har opdaget, at du er gravid, skal du lave en aftale hos din egen læge. Lægen henviser videre til hospitalet, hvor du kommer ind til en samtale og en undersøgelse.

Samtale og undersøgelse på hospitalet

På hospitalet får du lavet en ultralydsskanning af underlivet og bagefter får du forklaret i detaljer, hvad der skal ske, når du skal have en kirurgisk abort.

Til samtalen finder I en tid, hvor den kirurgiske abort kan foregå. Aborten bliver ikke udført samme dag.            

Du får nogle piller med hjem fra hospitalet. De skal tages dén dag, du skal have lavet indgrebet.

Husk på dagen

Efterlad ur, smykker og piercinger derhjemme, den dag du skal have lavet aborten. Du må heller ikke have neglelak, creme eller makeup på.
Sørg for at tage behageligt tøj på og tag læsestof eller andet med til at udfylde ventetiden.

Du skal faste

Du skal være fastende under indgrebet, hvilket vil sige, at du ikke må have spist noget i 6 timer inden indgrebet. Du må heller ikke ryge eller tygge tyggegummi i seks timer inden indgrebet, og de sidste to timer inden må du ikke drikke væske.
Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne. Hvis du ikke faster, er vi nødt til at aflyse.

Hvad sker der på dagen

Den kirurgiske abort foregår på Dagkirurgisk Afdeling, hvor den læge, der skal foretage aborten, kommer ud og tager imod dig.

Når I er kommet ind på stuen, bliver du lagt i fuld bedøvelse, og herefter fjerner lægen graviditeten igennem skeden med et sugekateter.

Hvis du ønsker en spiral eller en p-stav som prævention, kan du få det i forbindelse med indgrebet.

Selve indgrebet tager ca. 10 min. Derefter bliver du på Opvågningsafsnittet, indtil du er klar til at tage hjem.

Du skal forvente, at hele forløbet varer 2-4 timer, og du skal have en pårørende med, som kan køre dig hjem efter aborten.

Hav en pårørende hos dig

Du må ikke være alene hjemme den første aften og nat, så sørg for at have en voksen pårørende hos dig, når du kommer hjem.

Du kan bløde op til et par dage efter aborten.

Ring til afdelingen, hvis

Du eller din pårørende kan ringe til Gynækologisk Afdeling, hvis: 
  • Blødningen bliver så kraftig, at du bliver bekymret. 
  • Hvis smerterne bliver for kraftige. 
  • Hvis du får feber over 38,5 grader. 
  • Hvis du får det skidt og bliver i tvivl om, om alt er, som det skal være.
Du kan også altid henvende dig til din egen læge, vagtlægen eller 1813.

Behov for støtte

Hvis du får brug for kontakt og støtte i tiden efter aborten, kan du kontakte din egen læge eller Mødrehjælpen. 

 Susanne valgte kirurgisk abort
"Jeg havde brug for, at jeg blev lagt til at sove, og så var det egentlig overstået. Jeg var ikke mentalt gearet til at skulle gå igennem et medicinsk forløb."
   
                                                                                                                Susanne, 30 år

Lydfil: Hør Susanne fortælle om, hvorfor hun valgte kirurgisk abort

(3:03 min.)

Resume af lydfilen, hvor Susanne fortælker om at vælge kirurgisk abort

​I lydfilen fortæller 30-årige Susanne om, hvorfor hun valgte kirurgisk abort, og hvordan hun oplevede forløbet.

Ville sove fra indgrebet

"Jeg havde bare brug for, at jeg blev lagt til at sove, og så var det egentlig overstået. Jeg var ikke mentalt gearet til at skulle gå igennem et medicinsk forløb," fortæller Susanne.

Bevidst om ulemper og risici

Der er fordele og ulemper ved begge aborttyper. Susanne havde på forhånd sat sig godt ind i ulemper og risici ved den kirurgiske abort.

"Jeg havde alle risici med i mine overvejelser, og jeg havde også fået mange pjecer med hjem og havde læst om de risici – både hvor det gik godt, men også hvor der var risici med i forbindelse med indgrebet. Men jeg følte mig egentlig tryg nok til at vælge den metode i forhold til den medicinske," fortæller Susanne.

Blev holdt i hånden

Susanne følte, det var lidt underligt selv at gå ned til operationsstuen og skulle gøre sig klar til at sove, men hun frygtede det ikke. Hun oplevede, at personalet på operationsstuen var søde, holdt hende i hånden og aede hende på kinden.

Når man bliver gjort klar til indgrebet, og mens det foregår, skal ens pårørende blive i venteområdet. Efter aborten kan de pårørende komme på besøg på opvågningsstuen.

Hjem efter en time

Susanne kan huske, at hun vågnede på opvågningsstuen, og at hendes kæreste blev tilkaldt og sad hos hende. Hun lå der i cirka en time efter indgrebet, før hun var klar til at blive sendt hjem.

Smerter føltes som ømhed

Susanne fik smertestillende medicin, som hun skulle tage i et døgn efter indgrebet. En enkelt gang havde hun brug for stærkere smertestillende. Hun beskriver smerten mere som en ømhed end som en egentlig smerte.

Ventetiden var det sværeste

Når man vælger en kirurgisk abort, skal man være forberedt på ventetid, der kan føles lang. For Susanne var det ventetiden før aborten, som var sværest, fordi hun stadig kunne mærke symptomerne på graviditeten og gik rundt med sin beslutning i baghovedet.

Afklaret

På dagen for aborten og efterfølgende var hun afklaret, men hun havde en følelse af, at det var lidt tomt og uvirkeligt. På trods af følelserne bagefter er Susanne i dag glad for sin beslutning om at vælge kirurgisk abort og føler, det var det rigtige valg for hende.


Redaktør
Kommunikation