Ofte stillede spørgsmål om medicinsk abort

Hvor længe bløder jeg efter aborten? ​Er der bivirkninger ved medicinen? Her får du svar på en række spørgsmål om medicinsk abort. 

Hvordan lægger jeg stikpillerne op?
Læg pillerne op i skeden én af gangen med pegefingeren. Put dem så højt op, som du kan. Bliv derefter liggende mindst en time.

Hvad gør jeg, hvis stikpillerne glider ud af skeden?
Hvis pillerne har nået at ligge oppe i mindst en time, virker de, som de skal. Det er helt normalt at se dem i bindet i forbindelse med blødningen. Hvis du kan mærke, at de glider lidt ud, så vask fingrene og skub dem højere op igen.

Kommer jeg til at se et foster komme ud af mig?
Nej. Du kommer til at se klumper af størknet blod, som er væv fra graviditeten. 

Er der nogen bivirkninger ved den medicin, jeg tager?
Abortfremkaldende medicin har nogle bivirkninger. De hyppigste er smerte, kvalme, opkastning og diarré. Selvom du også får noget medicin til at mindske bivirkningerne, kan de ikke helt undgås.

Hvor længe har jeg ondt?
Typisk har du ondt i de første dage, hvor blødningen også er kraftig. Herefter bliver smerterne mindre og bliver mere som almindelige menstruationssmerter.

Hvor længe bliver jeg ved med at bløde?
Det er meget individuelt, hvor længe blødningen varer. Nogle bløder i 1 uge, andre i 3 uger. Nogle oplever uregelmæssig blødning med pletblødninger frem til næste menstruation. Det vigtigste er, at der kun er kraftig blødning i få dage.

Hvornår får jeg menstruation igen?
Du får typisk menstruationen igen 4-8 uger efter, aborten er udført. Dette afhænger af, hvor lang din cyklus normalt er, og om den er regelmæssig.

Hvornår kan jeg risikere at blive gravid igen?
Din cyklus starter typisk igen med det samme, efter aborten er udført. Derfor er det vigtigt, at du og din partner begynder at bruge prævention med det samme, efter aborten er udført, hvis du ikke ønsker at blive gravid.

Risikerer jeg, at jeg ikke kan blive gravid igen senere i livet, ved at jeg får en abort?
Nej. Chancen for at blive gravid er uændret efter aborten.

Stiger risikoen for, at jeg kan blive gravid uden for livmoderen ved at jeg får en abort?
Nej. Risikoen for at blive gravid uden for livmoderen er uændret.

Stiger risikoen for, at jeg får en spontan abort i en kommende graviditet?
Nej. Risikoen for spontan abort er uændret.

Video: Om medicinsk abort

(2:27 min.)

Resume af videoen Om medicinsk abort

Hvad er en medicinsk abort

​En medicinsk abort bliver sat i gang med medicin. Du kan få foretaget en medicinsk abort derhjemme frem til uge 8 i graviditeten. 

Kontakt egen læge

Når du opdager, at du er gravid, skal du kontakte egen læge. Lægen henviser videre til hospitalet, hvor du kommer ind til en samtale og en undersøgelse.

Samtale og undersøgelse på hospitalet

På hospitalet får du lavet en ultralydsscanning af underlivet. Derefter får du forklaret, hvordan en medicinsk abort foregår.

Til samtalen skal du tage en pille, der stopper graviditeten i at udvikle sig. Du kan få menstruationslignende smerter af pillen, men kun de færreste begynder at bløde.

Du får tre forskellige typer medicin med hjem: Abortfremkaldende stikpiller, smertestillende og kvalmestillende medicin.

Tag fri og hav en pårørende hos dig

Dagen efter besøget på hospitalet er det vigtigt at holde fri og være hjemme hele dagen. Lav en aftale med en voksen pårørende, som kan være hos dig.

Hvad sker der på dagen

Morgenen efter samtalen på hospitalet skal du starte behandlingen med stikpillerne. Før pillerne op i skeden på samme måde som en tampon.
Herefter tager du den smertestillende og kvalmestillende medicin sammen med et glas vand.

Bliv liggende i sengen en time efter, du har lagt pillerne op, så de når at virke. Det er en god idé at have en bog og lidt drikkevarer klar, til du skal ligge i sengen.

Efter nogle timer begynder du at bløde. Du kan få kraftige menstruationslignende smerter og må gerne tage mere smertestillende, hvis du får behov.

De allerfleste aborterer den dag, de tager stikpillerne, men blødningen kan fortsætte i flere dage. Nogle enkelte kan derfor få brug for at holde fri i flere dage.

Ring til afdelingen, hvis

Du får udleveret telefonnummeret til Gynækologisk Afdeling, så I kan ringe, hvis:
  • Blødningen bliver så kraftig, at du bliver bekymret. 
  • Smerterne bliver for kraftige. 
  • Du får feber. 
  • Eller du får det skidt og bliver i tvivl om, om alt er, som det skal være.

Du kan også altid henvende dig til din egen læge, vagtlægen eller 1813.
Efter 1 uge skal du have taget en blodprøve, som viser, om aborten er gennemført.

Behov for støtte

Hvis du får brug for kontakt og støtte i tiden efter aborten, kan du kontakte din egen læge eller Mødrehjælpen.



 Carla valgte medicinsk abort

"Det, der vejede imod kirurgisk abort, var, at jeg skulle komme under narkose. Og så føltes det lidt som en sygeliggørelse at skulle være indlagt."

Carla, 23 år

Lydfil: Hør Carla fortælle om, hvorfor hun valgte medicinsk abort

(2:54 min)

Resume af lydfilen, hvor Carla fortæller om at vælge medicinsk abort

I lydfilen fortæller 23-årige Carla om, hvorfor hun valgte medicinsk abort, og hvordan hun oplevede forløbet.

Valgte først kirurgisk abort

Egentlig havde Carla først besluttet sig for en kirurgisk abort.

"Jeg var lidt nervøs for, hvad det var, jeg ville opleve under den medicinske abort. Derfor endte mit første valg egentlig på kirurgisk abort – så kunne jeg lægges til at sove og vågne op igen, og så var det ligesom klaret," fortæller hun.

Skiftede mening

Men Carla skiftede mening, da hun fandt ud af, at man ikke kan se noget konkret, når den medicinske abort foregår. Lægen på hospitalet fortalte Carla, at hun ikke ville kunne se, hvornår hun ville abortere, men at der blot ville være blødninger. Det beroligede Carla.

Ville ikke i narkose

Det, der vejede imod den kirurgiske abort, var, at hun skulle være under narkose. Carla var nervøs for at skulle i narkose og følte det som en sygeliggørelse at skulle være indlagt. Derudover ville Carla ikke have mulighed for at have pårørende med på stuen.

Ingen ventetid

Der kan være ventetid til en kirurgisk abort, og det blev en af de afgørende faktorer for Carla. Da hun havde taget beslutningen om at få en abort, havde hun brug for at få forløbet afsluttet. Carla synes, det var svært at gå med følelsen af at være gravid, når hun vidste, at hun ikke skulle fortsætte med at være det. Den medicinske abort kunne hun påbegynde med det samme.

Menstruationslignende smerter

Carla tog de første piller ved lægen på sygehuset. Da hun kom hjem, satte hun vaginaltabletterne op og lagde sig. Hun kunne mærke, at hun fik spændinger og menstruationslignende smerter, men hun følte ikke, at det var noget, en varmepude ikke kunne klare. Smerterne var stærke, men ikke så stærke som ved nogle af Carlas tidligere menstruationer.

Ville vælge medicinsk abort igen

Carla fortæller, at hvis hun skulle vælge igen, så ville hun klart vælge den medicinske abort. Skulle hun rådgive en veninde om, hvilken type abort hun skulle vælge, ville Carla fortælle hende om, hvordan en medicinsk abort foregår, fordi hun selv er glad for, at hun endte med at træffe det valg.




Redaktør